0 In Autenticitet/ Hjertets intelligens

Sådan undgår du at dine bekymringer styrer dit liv

Bekymringer

Styrer dine bekymringer dit liv?

Måske bekymrer du dig om økonomien, arbejdet, parforholdet, dine børn, dit helbred eller …?

Mange af os bruger rigtig meget tid og energi på at bekymre os om alt muligt i fremtiden.

Og ofte lader vi os ubevidst styre af disse tanker, fordi vi tror på, at de er sande.

Dét, vi bare glemmer, er, at vores bekymringer ikke er andet end mentale konstruktioner – de er IKKE virkeligheden.

De er derimod tanker som vores sind producerer ud fra vores GAMLE erfaringer og overbevisninger.

Og 90 % af dem bliver aldrig til noget!

Bekymringer og deres betydning er meget gennemgående temaer i mine mentorforløb.

Bekymringer er en mild udgave af angst: 

Angst for fremtiden. Angst for det ukendte. Angst for ikke at være god nok. Angst for at vi ikke kan håndtere situationer i fremtiden osv.

At leve et liv ud fra angst dræner dig for energi og udhuler din livskvalitet.

[Læs her om 7 måder at komme godt igennem svære tider]

Jeg ved, hvad det vil sige at være styret af bekymringerne og har selv arbejdet meget med at give slip på dem.

Du får her 3 gode grunde til at give slip på dine bekymringer:

1. Når du bekymrer dig, er du IKKE til stede i nuet.

Du befinder dig tankemæssigt et sted ude i fremtiden – en fremtid som måske aldrig kommer til at ske.

Så ved at give slip på dine bekymringer kan du bruge din energi på at være tilstede i dit liv, og opleve dit liv, som det reelt er.

2. Bekymringer er negative og angstfyldt tanker.

De negative tanker sætter gang i følelser, som meget ofte giver dig en ubehagelig tilstand i din krop; måske får du ondt i maven eller hovedpine eller måske sætter det sig et andet sted i kroppen.

Under alle omstændigheder vil dine bekymringer påvirke dig negativt og fratage dig energi, som du kunne have brugt på mere positive ting i dit liv.

3. Dine bekymringer kan være en direkte stopklods for, at du kommer videre i dit liv.

Dine bekymringer kan være så stærke, at du bliver helt handlingslammet.

Så selv om at du måske godt kan mærke, hvad du ønsker allermest og længes efter, vil dine bekymringer om, hvordan det mon vil gå med det ene eller det andet forhindre, at du handler på det.

Dermed lader du i virkeligheden dine bekymringer styre dit liv, og du forhindrer dig selv i at leve det liv, du ønsker.

Det er vigtigt for mig at sige, at det absolut ikke altid er let at slippe bekymringerne.

Men som med så meget andet er det et valg, du kan træffe.

I og med at de *kun* er tanker om fremtiden, handler det om at blive bevidst om dine tanker og observere dem i stedet for at identificere dig med dem.

Det handler om at undersøge, om de er sande og beslutte dig for, om du vil reagere på dem.

Du får her to små øvelser, der kan hjælpe dig med at give slip på dine bekymringer:

1) Hver gang en bekymring dukker op i dine tanker, så skriv den ned.

Efter en periode på eksempelvis en måned kigger du på din liste og lægger mærke til, hvilke bekymringer der reelt er blevet til virkelighed.

Jeg kan godt afsløre her, at du højst sandsynligt vil opdage, at meget få (hvis overhovedet nogle) er blevet til noget 😉

Derefter river du sedlen i stykker og smider dem ud sammen med papirstykkerne.

2) Find en sten enten ved vandet eller i haven.

Sæt dig et sted hvor du kan være uforstyrret og hold stenen mellem dine hænder.

Sørg for at du sidder behageligt og koncentrerer dig 100% om øvelsen.

Luk øjnene og tillad dine bekymringer at fylde i dine tanker.

Forestil dig at dine bekymringer strømmer fra dine tanker og ind i stenen, der som en svamp suger alle bekymringerne til sig.

Hvis du sidder ved vandet, så kast stenen ud i vandet og lad havet vaske bekymringerne væk.

Hvis du sidder i din have så vask stenen under rindende vand og forestil dig, hvordan alle dine bekymringer vaskes væk og forsvinder.

Hvilke bekymringer tumler du mest med? Hvordan vil det påvirke dit liv, hvis du gav lidt mere slip på dem? Hvilke bekymringer har du haft held til at give slip på? Og hvordan gjorde du det?
Skriv dit svar på et eller flere af spørgsmålene i kommentarfeltet herunder. Der er sikker andre der vil have glæde af at læse din kommentar ♥

Du ville måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Kommenter indlæg

Få tilsendt mit gratis online foredrag

Lær 7 essentielle principper der hjælper dig med at bruge dit hjerte intelligent 

- derhjemme, på arbejdet og i verden​

  • Få mere frihed i dit liv
  • Skab sunde og stærke relationer
  • Træf bedre beslutninger med større tillid
x