Mental sundhed er blevet et stadigt større tema og fokusområde de senere år – og med god grund.
Du kan jo lige starte med at reflektere over:
Hvordan reagerer du, når du står i en svær situation eller livsomstændighed?
Ved du, hvad du skal gøre for at komme igennem det på en god og sund måde?
Eller bliver du overvældet, bange, får lyst til at give op, begynder at tvivle på dig selv og din skaberkraft?
Måske oplever du, at din frygt for at fejle, ikke være god nok eller ikke at slå til stjæler din indre ro, styrke og velvære?
Selvom det er et faktum, at der ikke er nogen, der går gennem livet uden at opleve modgang, forhindringer, svære perioder eller kriser …
– hvad end det er en hård skilsmisse, uventet fyring, stress-nedbrud, alvorlig sygdom, føle sig fastlåst i en usund situation eller en mere diffus oplevelse af manglende mening og formål –
… er det de færreste af os, der har lært, hvordan vi bruger sådanne oplevelser til at vokse og modnes som mennesker.
Og dermed også opbygger mental sundhed.
Sådan skaber du mental sundhed
Se med i videoen herunder, hvor jeg giver jeg dig mit syn på mental sundhed ud fra et hjerte-intelligent perspektiv – og som jeg umiddelbart gætter på er noget anderledes end de fleste andres 😊
Jeg fortæller om den vigtigste faktor for mental sundhed.
Og du får 5 essentielle principper, som sætter rammen for det.
Brug hjertets intelligens som fundament for mental sundhed
Når ’krisen’ eller ’modgangen’ rammer er det helt naturligt at blive slået ud af kurs og måske miste fodfæstet – for en stund.
Men hvad nu hvis du i stedet for at ryge ind i en ond spiral, når du møder svære situationer, havde en virkningsfuld tilgang, så du forbliver centreret og hurtigt kan finde fodfæstet igen og gå fremad med integritet og klarhed?
Hvad nu hvis, du havde lært at opbygge og bevare din mentale sundhed, uanset hvad der sker omkring dig, og hvad du kommer ud for?
Jeg ved med sikkerhed, at ‘hjerte-arbejdet’ og dét at udvikle dit personlige lederskab fra hjertet hjælper dig med at skabe et sundt og stabilt indre fundament at stå på.
Det giver dig en indre ro, tillid og styrke, du ikke kan opnå på andre måder, og som skaber ægte mental sundhed.
Hvis du gerne vil have min hjælp og støtte til det, vil mit mentorforløb måske være noget for dig.
Du vil måske også være interesseret i at læse:
Fra stress-nedbrud til nye muligheder {Om den skjulte gave i offerrollen} >>>
Sådan opbygger du personlig resiliens {6 vigtige nøgler der hjælper dig på vej} >>>
7 praksisser der opbygger indre styrke {& Om personligt lederskab og integritet} >>>
10 principper for følelser ALLE bør kende til – og mestre >>>



