In Hjertets intelligens

Derfor er ægte transformation sjælden {& 5 vigtige ‘støttepiller’ der hjælper dig på vej}

ægte transformation

Er du villig til at løbe den risiko, der uvægerligt er forbundet med ægte transformation? 

Er du villig til at gå igennem den ubehagelige, men nødvendige, mellemfase, som alle modige forandringer, eventyr og projekter naturligt indeholder?

Eller giver du op og springer fra, når det bliver hårdt og svært?

Som den amerikanske forfatter og professor i mytologi Joseph Campbell, der skrev om heltens transformerende rejse, sagde: 

Et godt liv er én helt eller heltindes rejse efter den anden. Igen og igen kaldes man til eventyrets rige. Man kaldes til nye horisonter. Hver gang støder man på det samme problem: Tør jeg?”

Og han sagde også: “Du må være villig til at sige et helhjertet Ja til dit eventyr.”

Når vi sætter os for at skabe reel forandring eller ægte transformation i vores liv – eksempelvis; udvikler vores personlige lederskab fra hjertet, skifter karriere- og/eller livsbane, eller hvad end det nu kan være – dukker der en masse uventet angst op undervejs i processen, som bremser os i vores forehavende. 

Du kan mærke angsten i kroppen, du kan føle den i hele dit system, og den forplanter sig ofte som negative tanker om dig selv, om verden omkring dig, om dét du har gang i.

Måske har du oplevelsen af at være akavet, klodset, uperfekt, umulig til opgaven, en fiasko.

At opleve dét er en helt naturlig del af processen, af den transformative rejse, og det er også dét, man kalder for ‘at være i den ubehagelige mellemfase’.

5 ‘støttepiller’ der hjælper dig gennem ægte transformation

Se med i min video herunder og bliv klogere på:

✅ Hvorfor den ubehagelige mellemfase er afgørende for udvikling, vækst og blomstring.

✅ Hvorfor ægte transformation er relativ sjælden

✅ De 5 vigtige støttepiller der hjælper dig på vejen til ægte transformation.

Brug for hjælp gennem den ubehagelige mellemfase og til ægte transformation?

Den helt store lære – som jeg også selv må erkende igen og igen – er, at når du er villig til at møde din virkelighed, som den er, vil dit hjerte vise dig vej.

Modet og villigheden til at træde ud i det ukendte, fortsætte trods forhindringer og transformere den angst, der ofte afholder de fleste fra overhovedet at komme i gang, finder du ved at indse, at dét, du gør med dit liv, ikke (kun) er for din egen skyld, men for helhedens – for alles velvære.

Du må være villig til at gå gennem øjeblikke af smertefuld vækst, så du kan se, opdage og opleve noget vigtigt om dig selv, som du skal bruge og integrere.

På den måde vil du kunne gennemgå en ægte transformation og udfolde endnu mere af dit medfødte, menneskelige potentiale.

Hvis du har brug for hjælp på den transformative rejse, vil mit mentorforløb måske være noget for dig.

Du vil måske også være interesseret i at læse:

Derfor skaber personlig transformation ægte fremdrift {Om lederskab og forandring} >>>

Derfor er ægte medfølelse den nye evolutionære kraft {Om den direkte vej til transformation og frigørelse} >>>

Derfor skabe ægte nysgerrighed transformation >>>

Brug dit indre kompas til at skabe en bedre fremtid {& Sæt dig selv fri i processen} >>>

You Might Also Like