Kreativitet er meget andet og mere, end de fleste går og tror.
Og den er altafgørende for, at du kan udvikle dit personlige lederskab og udfolde dig som det menneske, du er.
Jeg støder tit på mennesker, der siger, at de ikke er kreative og ikke har kunstneriske evner.
Men det passer ikke.
Både kreativitet og kunstneriske evner er noget vi er født med.
Jeg levede også længe i den begrænsende tro, at jeg ikke var kreativ. Jeg plejede at sige, at jeg ikke kunne tegne en pindemand, så det lignede.
Min grundlæggende opfattelse var, at kreativitet og kunstneriske evner udelukkende var forbeholdt mennesker, der kunne tegne, male, lave skulpturer, designe o.l.
Heldigvis lærte jeg , at det er en stor misforståelse.
Ordet ’kunst’ er beslægtet med ordet ’at kunne’, hvilket betyder, at det handler om færdigheder og kundskaber. Og at være kreativ er en del af vores natur.
Kreativitet er en indbygget intelligens, vores indre skaberevne.
Kreativitet har en tæt forbindelse med intuition, og den fungerer bedst, når den er i frit flow.
Jeg opdagede, at min kreativitet i høj grad kommer til udtryk i arbejdet med andre mennesker.
Jeg lytter meget kreativt til deres udfordringer, og er i stand til at vende deres problematikker ’på hovedet’.
Det giver nogle helt nye indsigter og muligheder for at bevæge sig fremad.
Min kreativitet kommer også til udtryk, når jeg kombinerer gammel visdom med moderne viden, så der kommer en helt ny forståelse til verden.
Fra illusion til kreativitet
Kreativitet kan være hvad som helst.
Ligesom kreativitet kan opstå alle steder, hvor du er åben for det ukendte og er villig til at skifte perspektiv.
Eksempevis var en af mine klienter fanget i illusionen om, at det var muligt at leve et liv uden stress, at han kunne blive helt fri for al ubehag, forpligtelser og svære følelser.
Men paradoksalt nok, er der ikke noget, der skaber mere stress end ønsket om at undgå stress eller leve et stressfrit liv.
Da min klient opdagede og erkendte, at det faktisk var en ond cirkel, han var fanget i, skete der et afgørende skifte i ham, som åbnede for helt nye måder at være i verden på.
Den energi, han havde brugt på at undgå noget og komme væk fra noget, kunne han nu bruge meget mere konstruktivt og i sidste ende glædefuldt.
Det betød, at han kunne være ægte kreativ i sit liv, fordi han var fuldt nærværende med dét, der var.
Han var villig til at opleve det ubehag, der naturligt følger med at give slip og overgive sig til livets udfoldelse.
Det vigtige er, at du er villig til at mærke og følge energien også selvom du havde planlagt eller ønsket noget andet.
At være kreativ kan opleves som en brise, en klar strøm, en varm brusende fornemmelse, der løfter og giver energi.
Nogle gange er den meget subtil, så du skal mærke godt efter og være fuldt opmærksom.
Andre gange er den meget stærk og bevæger dig hurtigt rundt omkring.
Hver gang du får kontakt til kreativiteten, vil du opleve en fornemmelse af frihed og åbenhed.
Kreativitet udspringer fra det intelligente hjerte
Den amerikanske skuespiller Mary Lou Cook har defineret kreativitet sådan her:
”Kreativitet er at opfinde, eksperimentere, vokse, tage risici, bryde regler, begå fejl og have det sjovt.”
Jeg elsker den definition.
Den indeholder så meget vitalitet, skaberglæde, nysgerrighed, og fleksibilitet, som jeg også forbinder med kreativitet.
Vi kan befri det kreative felt, som findes inden i hver af os, ved at bevæge os udover forestillinger om ’godt og dårligt’, ’rigtigt og forkert’.
Når du kan svare ”Ja” til spørgsmålet: ”Er mit selvværd lige så stærkt som min selvkritik?” er du klar til at sætte dit kreative udtryk udover dine begrænsende overbevisninger og mønstre.
Den ubegrænsede kreativitets felt er altid til din rådighed, når vi har kontakt til dit intelligente hjerte.
Dette ikke-rationelle aspekt af dig ved ’ting’ om det menneskelige potentiale og livets natur, som er utilgængelig for selv det skarpeste intellekt.
Er du reaktiv eller kreativ?
Når du er kreativ, er du åben for det ukendte og fleksibel i forhold til dét, der sker.
Det er en meget vågen og nærværende tilstand, som gør, at du kan respondere frit på hvad som helst.
Det betyder også, at du er åben for mange muligheder og måder at se tingene på.
Og du har let ved at give slip, foretage valg eller tage perspektiver, du ikke på forhånd var indstillet på, op til overvejelse.
Ligesom min klient var villig til at give slip på sin fantasi om et stressfrit liv og åbnede sig for et helt nyt perspektiv, hvor stress ikke var noget han skulle frygte og undgå.
Hvis du ser nærmere på ordet ’reaktiv’, lægger du måske også mærke til, at det indeholder nøjagtigt de samme bogstaver som ordet ’kreativ’ – der er blot byttet rundt på bogstaverne.
Reaktiv eller kreativ.
Det er en god måde at huske på, at du enten kan reagere ubevidst vanemæssigt eller respondere vågent, kreativt i enhver situation – selv i de mest udfordrende og stressende af slagsen.
Kreativitet tager udgangspunkt i, hvad vi kan skabe og har en fornemmelse af, hvad der vil skabes.
Den har en oprigtighed i sig, som reaktionen ikke besidder.
Hvis vi ønsker at leve et vågent, kreativt liv, hvor vi bliver en medskaber af den verden, vi ønsker at leve i, må vi også være villige til – måske endda ivrige efter – at ryste vores illusioner af os.
Og ja, vi vil opleve desillusionering i processen, det kan ikke undgås.
Men, hvis du er villig, vil du opdage, at det er ’hele besværet værd’.
Brug for hjælp til at genfinde og udfolde din kreativitet?
Jo bedre kontakt du har til hjertet, jo mere kreativt kan du respondere, fordi du har adgang til flere indre ressourcer.
Derimod jo mindre kontakt du har til hjertet, jo mere vil du reagere automatisk og vanemæssigt, fordi du kun har begrænsede ressourcer til rådighed.
At have god og stabil kontakt til hjertet kræver disciplin, helhjertet engagement og villigheden til at være til stede fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.
Til gængæld når du har det, vil dit hjerte vise dig vejen til dit potentiale og giver dig muligheden for at mærke din kreative naturs fulde kraft og genopfinde dig selv igen og igen – så længe du lever!
Hvis ud har brug for hjælp til genfinde din kreativitet og udfolde dit personlige lederskab fra hjetet, vil mit mentorforløb måske være det rette for dig.
Måske vil du også være interesseret i at læse:
Fra stress-nedbrud til nye muligheder {Om den skjulte gave i offerrollen} >>>
5 gode vaner til når livet er svært {& Om at vokse som menneske} >>>
Sådan opbygger du en ægte tro på dig selv {Om selv-tvivl og hjertets kraft} >>>