Noget af det mest vidunderlige ved at lytte til og følge hjertet, din indre sandhed, er at du oplever en ægte vitalitet vokse i dig og strømme gennem dig.
Det er i sandhed livgivende og gør, at du åbner til dine indre ressourcer.
Du vil være fuldt forbundet hjerte-hjerne-krop.
Det betyder, at der er optimal energiomsætning, hvor energien flyder så frit, som det overhovedet er muligt.
Og det er dét, der konstant fylder dine batterier op.
Ægte vitalitet er en indre oplevelse, du mærker vibrere i alle dine celler, og som hjælper dig med at blomstre som det menneske, du er – og er født til at være.
Det opstår når du lever i integritet, tager radikalt selv-ansvar for dit liv og vælger til fordel for dit hjertes sandhed.
Den største årsag til at vi ikke følger hjertet og lever med fuld vitalitet i vores liv
Jeg har lavet en video, hvor jeg går mere i dybden med hvad det vil sige at leve med fuld vitalitet i dit liv – og hvorfor det er vigtigt.
Du kan høre om, hvordan én af mine klienter stod i valget mellem at følge det kendte og ‘trygge’ eller at følge hjertet – og hvad han erkendte i processen.
Jeg fortæller også om, hvad den største årsag er til, at vi ikke følger hjertet og lever med fuld vitalitet i vores liv.
Og du kan høre om, hvad det er for en risiko, der er forbundet med at følge hjertet og udfolde dit potentiale.
Hvad er du villig til at risikere?
Du må være villig til at risikere noget, for at holde den ægte vitalitet levende i dig.
Det betyder også, at dét at at følge hjertet og gøre dét, der giver dig ægte vitalitet, sjældent er det samme, som at gøre dét, der er bekvemmeligt og behageligt.
Du vil opleve ubehag – og måske kortvarig smerte – fordi du træder ud af din bekvemmeligheszone og ud i din udviklingszone.
Det er så vigtigt at huske på, at dit medfødte potentiale befinder sig uden for din bekvemmelighedszone.
Jeg elsker dette citat fra den franske forfatterinde Anaïs Nin, som så fint illustrerer, hvad det kræver at følge hjertet og blomstre som det menneske, du er:
”Der kom et tidspunkt, hvor risikoen for at stagnere i knoptilstand var mere smertefuld end den risiko, der var nødvendig for at blomstre.”
Så, spørg dig selv lige nu: Hvad er jeg villig til at risikere for at holde den ægte vitalitet levende i mig?
Måske er du vilig til at risikere ubehag, konflikt og sårbarhed. Sikkerhed, kontrol, rod. Måske er du villig til at sætte visse relationer og dit omdømme på spil?
Og modsat; Hvad er du ikke villig til at risikere for at holde den ægte vitalitet levende i dig?
Det er så vigtigt at være hudløs ærlig over for dig selv i forhold til de to spørgsmål.
Hvis du har brug for min hjælp, støtte og guidance i forhold til at følge hjertet, arbejde med de ting der forhindrer dig, og udfolde dit potentiale, vil mit mentorforløb måske være noget for dig.



