Skriv til brevkassen

Brevkasse

Ønsker du at stille et spørgsmål til min brevkasse om at leve fra hjertet i alle områder af dit liv og bruge dit hjerte intelligent – derhjemme, på arbejdet og i verden?

Så har du mulighed for at få et svar helt gratis og 100% anonymt.

Sidder du med et spørgsmål eller en problematik, som du gerne vil have min hjælp til, så er du mere end velkommen til at skrive til brevkassen.

Sådan stiller du et spørgsmål til brevkassen

Længere nede på denne side er der et kommentarfelt. Du starter med at skrive dit navn + din email-adresse.

Du behøver ikke at skrive dit rigtige navn, så det er helt fint, hvis du finder på et ‘anonymt brevkassenavn’. Det er dog vigtigt, at din email-adresse er korrekt. OBS: Det er KUN mig, der kan se din email-adresse.

Herefter skriver du dit spørgsmål i kommentarfeltet.

Jo mere du uddyber og beskriver din problematik eller udfordring, og hvad du gerne vil have et konkret råd om eller svar på, jo bedre et svar vil jeg kunne give dig.

Hvornår får du svar?

Når jeg har skrevet et svar vil du kunne se det under fanebladet ‘Brevkasse’, og jeg sender dig en mail med et link til hjemmesiden, så du kan læse svaret.

Alle spørgs_HEY3196 - NYmål bliver behandlet fortroligt, dog forbeholder jeg mig retten til at bruge spørgsmål og svar i nyhedsbreve, workshops, kurser m.m. så andre der sidder med samme problematik og spørgsmål også kan have glæde af at læse/høre svaret. Du forbliver naturligvis anonym 🙂

Jeg glæder mig til at besvare dit brevkassespørgsmål og hjælpe dig videre, så du kan leve et helhjertet liv med autenticitet, mod og medfølelse.

Du kan også få viden, inspiration og ‘how-to’s’ ved at læse mine artikler.

De kærligste hilsner fra

Marianne Nygaard

3 Comments

  • Reply
    Lasse
    23. juni 2019 at 20:32

    Kære Marianne

    HVordan kan tilgivelse fra et andet menneske have så stor betydning for ens kærlighed til et andet menneske…?
    Min ex kæreste og jeg har ikke boet sammen de sidste 3 år… for for 3 år siden var jeg holdt op med at elske hende på “den rigtige” måde. Jeg betragtede hende mere som en søster end som min kæreste og moder til min datter.
    Vi har haft det rigtig godt sammen herefter og bor også tæt på hinanden, det gør tingene lette i forhold til vores datter og vores tætte relation. Hun er den person der i mine 47 år har fået mit til at vokse mest som menneske og vi har haft mange dybe samtaler også efter vi flyttede fra hinanden.
    Da vi lærte hinandenn at kende var det det mest intense og tætte forhold. vi blev hurtigt enige om at vi begge ønskede et barn og vi havde begge drømme og mål at sigte efter.
    Kort tid efter at hun blev gravid fik jeg chancen jeg havde ventet på i mange år, at blive selvstændig. og jeg greb chancen uden at betænke mig… dette har hun aldrig tilgivet mig, og hun har sagt det mange gange siden at det var utilgiveligt.
    Men for kort tid siden sidder vi og har en af vores dybe snakke omkring livet… og under denne snak giver hun mig et kram jeg aldrig vil glemme, for mens vi krammer siger hun at hun tilgiver mig for at jeg gjorde som jeg gjorde på det tidspunkt, for “jeg fulgte jo bare min drøm.
    Det var nærmest som om at der blev tændt for alle de kontakter der har med kærlighed at gøre… for jeg kunne pludselig mærke alle mine følelser for hende komme tilbage. Hun satte os begge fri med de ord. Hun har så siden mødt en anden. og som hun selv siger det så har de noget sammen og hun har en “rejse” hun må tage før hun ved hvor liver fører hende hen. Hun siger også at de to aldrig vil kunne have et forhold på den måde da de er for forskellige… men hun er nødt til at gøre hendes “eventyr” eller “rejse” for at genfinde sig selv færdig.
    Jeg er dybt fortvivlet, ked, bange, og alle de negatve tord jeg kan finde omkring min kærlighed til hende… for hun er det bedste der er sket gennem 47 år… men jeg har været låst fast og bange for at miste hende hele tiden.
    Jeg har læst mange af dine små råd og artikler og prøver at finde hoved og hale i hvad og hvordan jeg skal forholde mig. Hun siger at hun elsker mig men at jeg ikke skal kæmpe for at “få hende tilbage” da hun ikke ved hvor hendes rejse ender. Problemet er bare at mine følelser siger det modsatte… og at jeg føler at jeg er ved at gå i stykker.
    Hjælp… jeg vil ikke miste hende…

  • Reply
    Haley
    3. august 2019 at 00:18

    Hej Marianne.
    Jeg er havnet i lidt af et dilemma. Og ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg bor sammen med min kæreste og vores to hunde. For et års tid siden flyttede vi op nord på mod noget af min kærestes familie. Min kæreste har ADHD og er MEGET doven. Vi har været sammen i lidt over 3 år nu. Og han har bestemt ikke ændret sig. Han laver intet dagen lang. Heller ikke når jeg beder ham om det. Jeg selv arbejder 11-12 timer om dagen her sommeren over. Og har derfor ikke også tid til at holde hjemmet. Jeg har snart givet ham aller sidste chance i form af han har fået en bostøtte tildelt. Men de er heller ikke rigtig igang endnu selvom det hun har været her et par gange. Nu har en mand fra hans familie så erklæret hans kærlighed til mig, selvom han selv har en familie. Men han vil gerne flytte sammen med mig og se hvad der kan ske. Han lover han er en der ikke råber og er sur hele tiden, sådan som min kæreste nu mer eller mindre er. Er meget splittet over den besked. Hvis jeg skal tænke på hvad der kunne gøre mig gladere og lykkeligere end jeg er nu, ville det nok være at flytte. Men hvis jeg tænker på alle andre omkring mig og vores hunde er det at blive.. har du et godt råd her? Hilsen den noget fortvivlede.

  • Reply
    Happy
    15. oktober 2019 at 13:58

    Hej Marianne.
    Min kæreste og jeg var sammen i weekend, hvor vi om søndagen vælger at gå hver til sit for 3 gang. Han valgte at tage i byen om lørdagen. Jeg spørg pænt om, jeg så ikke skal hente ham, men han gerne vil sove ved sin ven, hvilket jeg ikke forstår eftersom jeg er på besøg. Der kommer et skænderi ud af det, hvor han begynder at bruge min usikkerhed mod mig, om mistillid, som faktisk ikke havde placeret min tankegang, hvor jeg derefter bliver usikker på om han vil droppe mig, og stille dette spørgsmål flere gange til ham, uden en rigtig besvarelse. Vi snakker så ikke sammen før dagen efter, hvor jeg henter ham, jeg spørg endnu en gang i bilen, om han vil droppe mig (der finder jeg ud af han har taget stoffer den aften). Hvilket han svare nej til. Vi kommer hjem, og begynder at snakke om problemet. Jeg sætter et ultimatum op for ham. Ud af det blå fortæller han mig, at han føler, kun jeg er tryghed og at når vi er sammen, så gider han ikke rigtig være sammen med mig, at han føler der mangler noget, at den følelse ikke er der, dog påstår han at han sagde han elskede mig i telefon om lørdagen. Jeg har derfor tilladt mig at læse vores tidligere beskeder igennem, og ser at han den 30. har skrevet jeg er den rigtige, og dagene til at vi skulle være sammen skrevet han savnede og elskede mig. nu siger han at han ikke elsker mig, men mere holder af mig.. men at han dog har ment alle hans ord. Er følelser og tryghed det samme? Hvordan kan følelserne så hurtig ændre sig, og kan jeg gøre noget for at redde dette forhold? Håber du kan hjælpe mig.
    Hilsen forvirret pige.

  • Kommenter indlæg

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Læs mere

    Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

    Luk