Skriv til brevkassen

Brevkasse

Ønsker du at stille et spørgsmål til min brevkasse om at leve fra hjertet i alle områder af dit liv og bruge dit hjerte intelligent – derhjemme, på arbejdet og i verden?

Så har du mulighed for at få et svar helt gratis og 100% anonymt.

Sidder du med et spørgsmål eller en problematik, som du gerne vil have min hjælp til, så er du mere end velkommen til at skrive til brevkassen.

Sådan stiller du et spørgsmål til brevkassen

Længere nede på denne side er der et kommentarfelt. Du starter med at skrive dit navn + din email-adresse.

Du behøver ikke at skrive dit rigtige navn, så det er helt fint, hvis du finder på et ‘anonymt brevkassenavn’. Det er dog vigtigt, at din email-adresse er korrekt. OBS: Det er KUN mig, der kan se din email-adresse.

Herefter skriver du dit spørgsmål i kommentarfeltet.

Jo mere du uddyber og beskriver din problematik eller udfordring, og hvad du gerne vil have et konkret råd om eller svar på, jo bedre et svar vil jeg kunne give dig.

Hvornår får du svar?

Når jeg har skrevet et svar vil du kunne se det under fanebladet ‘Brevkasse’, og jeg sender dig en mail med et link til hjemmesiden, så du kan læse svaret.

Alle spørgs_HEY3196 - NYmål bliver behandlet fortroligt, dog forbeholder jeg mig retten til at bruge spørgsmål og svar i nyhedsbreve, workshops, kurser m.m. så andre der sidder med samme problematik og spørgsmål også kan have glæde af at læse/høre svaret. Du forbliver naturligvis anonym 🙂

Jeg glæder mig til at besvare dit brevkassespørgsmål og hjælpe dig videre, så du kan leve et helhjertet liv med autenticitet, mod og medfølelse.

Du kan også få viden, inspiration og ‘how-to’s’ ved at læse mine artikler.

De kærligste hilsner fra

Marianne Nygaard

2 Comments

  • Reply
    emma
    6. august 2018 at 23:28

    Hej Marianne. Jeg og min kæreste har været sammen i snart 1 år, og vi har det virkelig godt sammen. Problemet er bare at jeg føler at jeg er mere interesseret i ham end han er i mig. Selvom han er verdens sødeste dreng, der aldrig ville gøre nogen fortræd, tvivler jeg stadig på ham. Forstår ikke selv hvorfor jeg bliver ved med at tvivle på ham, når jeg udemærket godt ved at han aldrig kunne finde på noget. Den anden ting er at jeg er blevet meget usikker på mig selv efter at være i forhold med ham, før i tiden var jeg ikke genert eller bange for at stå forrest og træffe beslutningerne, men det er jeg i den grad nu. Jeg føler han er ti gange bedre end mig og at jeg ikke er noget værd, og jeg kan ikke lade være med at tænke på hans eks, hvordan hun gjorde og hvordan hun var og hvad de lavede sammen og om han havde det sjovere med hende end han har det med mig. Jeg ved nemlig at de var sammen i 2 år og havde det rigtig godt sammen, og her for lidt siden begyndte de at ses igen som venner, og det har jeg det virkelig dårligt med, og det har jeg også sagt til ham og han sagde at han ville droppe kontakten med hende, men jeg tror han holder det skjult for mig at han stadig skriver med hende. kan simpelthen ikke forstå om det er fordi jeg virkelig er forelsket i ham eller om det er noget andet. den tredje ting er at jeg føler at han ikke har lyst til at være sammen med mig. Hver gang vi er sammen har vi det sååå godt sammen, vi er bedste venner og griner og hygger, men det er som om han altid har en undskyldning for ikke at kunne være sammen med mig i længere tid end en dag, og derefter tager han ud med vennerne og er sammen med dem hver dag i en uge, og så kan han lige få presset mig ind i en dag, og straks har han en ny aftale. Jeg er udemærket godt klar over at han skal have plads, men synes jeg giver ham rigeligt med plads. Vi bor også ret langt væk fra hinanden så det tager lang tid at komme fra den ene til den anden. Og her er det altid mig der tager hen til ham, da han altid har en eller anden undskyldning for ikke at tage hen til mig.
    Den fjerde ting er at jeg er så forelsket i min kæreste, at jeg ikke kan se en fremtid uden ham. Jeg står og skal til at flytte hjemmefra med mine veninder, men det eneste jeg egentlig vil er at flytte sammen med ham… men her den anden dag sagde han da vi stod i hans mors køkken for at lave mad at han var glad for at han aldrig kom til at stå i et køkken sammen med mig hver dag. Dette indikerede lidt at han ikke ser den samme fremtid som jeg ser. Ved godt at det bedste nok ville være at snakke med ham om alle disse tanker, for de tager virkelig hårdt på mig, og nogle gange overvejer jeg at slå op eller rejse væk fordi jeg er så træt af det, men jeg skammer mig også lidt over at have disse tanker, og derfor skriver jeg dette til dig, da jeg håber at du kan hjælpe eller i så fald bare give en eller anden form for respons. kh. Emma 19 årig pige.

  • Reply
    Anonym
    17. oktober 2018 at 10:41

    Hej Marianne, jeg skriver til dig fordi at der er noget jeg går og bokser med.
    Det handler om, at folk ikke gider mig.. Jeg har et par veninder, som jeg ses med hvis jeg skriver til dem. Ellers ser jeg dem aldrig. Jeg har haft det sådan i et par år nu, hvor at selvom jeg har kunne hygge og snakke med andre mennesker, så bliver det holdt til et meget overfladisk plan. Når jeg prøver at få lavet nogle aftaler, som fx en kop kaffe, så bliver det tit aflyst af dem, og derefter kontakter de mig ikke igen. Jeg har ingen problemer med kærlighedslivet, der har jeg været i et langtvarigt forhold med en rigtig sød fyr. Når jeg selv læser hvad jeg skriver, kan det godt lyde som om at jeg skræmmer folk væk.. Men kigger jeg indad, så ser jeg ikke hvad der skulle gøre at folk overhovedet ikke tager initiativet. Jeg er ikke negativ, jeg lytter, er åben og på ingen måder selvoptaget. Det er et brændende ønske at have nogle veninder som også holder af mig, som jeg holder af dem, og på samme tid gerne vil drikke en enkel kop kaffe bare 1 gang om måneden hvis jeg er heldig. I starten så jeg lyst på tingene, men nu begynder det at gøre rigtig ondt, og ensomheden kan mærkes. Jeg er ikke særlig gammel, kun 19 år. Jeg har prøvet at møde veninder alle steder, fra en hobby til mit studie osv. Jeg har tit fået at vide til fester, at de synes jeg var ‘nice’ og mega sjov, men det glider lidt forbi når jeg kan mærke at folk ikke oprigtigt vil være min ven..
    Jeg håber du har et godt råd til hvad jeg kan gøre, eller prøve at tænke over..

  • Kommenter indlæg

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Læs mere

    Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

    Luk