online kursus

Livets vej er fyldt med bump, sving, snoede stier og nye retninger.

Forandringer og overgange i livet – uanset om de er velkomne eller uvelkomne, planlagte eller uventede – kan gøre, at du føler dig usikker, fastlåst eller overvældet.

Måske står du i en svær livsovergang lige nu – hvad end det er skilsmisse, fyring, karriereskift, ’tom-rede-syndrom’, uventet sygdom el. a.

Det kan også være, at du befinder dig i en mere subtil overgang – hvor du har indset, at du er vokset ud af din gamle måde at være på, eller du fornemmer, at noget nyt kalder på dig, men du ved endnu ikke helt, hvad det er.

Du har brug for klarhed over, hvor du skal hen, og hvordan du bevæger dig i den rigtige retning.

Fra den gamle verden til den nye verden – at skabe et nyt landkort

Når vi befinder os i svære eller skelsættende overgange i livet, kan vi ofte føle os fortabte, i vildrede og føle at vi har mistet retningssansen.

Det er der især 2 væsentlige årsager til:

1) De færreste af os har lært at bruge det indre kompas, og

2) Vi navigerer efter et forældet landkort, der ikke hjælper os igennem det nye landskab.

På min egen vej opdagede jeg, at det landkort, jeg havde brugt til at navigere efter, ikke længere kunne bruges. At det ikke længere var anvendeligt i det nye landskab, jeg befandt mig i.

Det var både skræmmende og spændende på samme tid.

Jeg erkendte, at jeg simpelthen var nødt til at skabe et nyt landkort, der passede til dét, jeg opdagede i det nye landskab. Og dernæst være villig til konstant at opdatere landkortet i takt med at landskabet forandrede sig yderligere.

At navigere med hjertet som kompas

Ofte når vi står i svære overgange i livet, kræver det, at vi lærer os selv at kende på ny, hvilket vil sige hvem vi virkelig er, hvad der styrer vores liv, og hvad vi virkelig ønsker.

De svære overgange fremprovokerer angst, modstand og reaktivitet og viser os alle de steder, vi er lukket ned og ikke har adgang til vores medfødte kvaliteter og ressourcer – og dermed heller ikke kan bruge vores indre kompas.

Overgangen mellem den gamle verden og den nye verden er både udfordrende og fuld af forhindringer.

Det vil jeg på ingen måde lægge skjul på!

Det kan føles som en rutsjebanetur at være på det sted, hvor din gamle verden er forbi, og du endnu ikke er i den nye verden.

Det betyder, at du er i en form for mellemfase, hvor du ikke længere ved, hvem du er. Du ved ikke helt, hvor du er på vej hen, og hvad der vil ske. Og du ved ikke, hvordan du kan bruge dine indre ressourcer til at bevæge dig gennem denne forandringsproces.

Først når vi kommer hjem i os selv, lander i vores hjerte og er villige til at tage favntag med livet, kan vi tage hånd om os selv på en måde, der virkelig rykker ved tingene.

Dette kursus vil lære dig, hvordan du kan navigere gennem disse skelsættende og transformerende overgange på en helhjertet og integreret måde.

Kurset er især ideelt for dig der:

✅ Har brug for støtte og guidance i din personlige forandringsproces.

✅ Har erfaring med at arbejde med dig selv og ved, at det kræver en indsats at skabe forandring. Du er derfor villig til at gøre dét, der skal gøres.

✅ Er åben for nye metoder og processer og er klar til at gå nogle spadestik dybere, end du tidligere har gjort.

✅ Ønsker at være en del af en gruppe, hvor der er mulighed for at blive inspireret af og sparre med hinanden.

✅ Leder efter redskaberne til at forblive centreret i dig selv uanset, hvad der sker, så du kan bevæge dig fremad og skabe de forandringer, du ønsker.

Efter kurset vil du helt konkret:

💜 Have klarhed over, hvem du virkelig er, og hvor du er på vej hen.

💜 Vide, hvorfor du føler dig fastlåst, og hvad du kan gøre for at sætte dig selv fri.

💜 Være i stand til at skelne mellem, hvad der er tillært, og hvad der er ægte for dig, så du også kan træffe beslutninger, der er i overensstemmelse med den, du er.

💜Vide, hvordan du navigerer i det ukendte uden at gå i panik undervejs, så du også kan møde udfordringer og forhindringer med klarhed og indre styrke.

💜 Kunne stå i din sandhed og opbygge et sundt indre fundament, som åbner for nye muligheder.

💜 Være i stand til at sige, hvad du tænker og føler uden frygt for andres fordømmelse og misbilligelse – og derigennem også skabe dybere relationer til dem omkring dig.

Dit forløb har været en nøgle til mange ting:
”Da jeg tilmeldte mig dit forløb, var alt rodet og lidt kaotisk. Jeg var i en periode af mit liv, hvor tankerne myldrede rundt, der foregik en masse, og jeg havde svært ved at finde op og ned på tingene.
Jeg var træt af mit arbejde. Jeg havde rod i mine relationer. Og jeg ville ’noget andet’ med mit liv – jeg vidste bare ikke lige hvad og hvordan.
Jeg startede derfor på forløbet med et håb om at finde et mål og en retning i alt det der rod, der ligesom foregik. Jeg havde brug for at finde mig selv igen, og lære at håndtere konflikter på en bedre måde.
Og jeg må sandelige sige, at jeg fik ’ryddet op’ og kom i mål.
Der er så meget guld i det materiale. Jeg lytter til det igen og igen, og hver gang jeg lytter, får jeg noget nyt ud af det. Det er noget, jeg kan bruge resten af livet.
Det er en form for hjerterevolution, du har sat i gang, som jeg håber, at der er mange, der vil deltage i!
Jeg må sige helt klart og tydelig, at jeg kun er kommet herhen, hvor jeg er i dag, fordi jeg har været på dit forløb.
Du har åbnet op for så meget inden i mig, som jeg ikke anede eksisterede.”
– Dorthe Eichen

Dette får du:

⭐ 6 undervisningsmoduler, som foregår live over Zoom. Live-sessionerne varer 1½ time, og vil være  interaktive med undervisning, konkrete øvelser og tid til svar på dine spørgsmål.

Datoerne for live-sessionerne:

* 30/4 kl. 18.00

* 14/5 kl. 18.00

* 21/5 kl. 18.00

* 28/5 kl. 18.00

* 4/6 kl. 18.00

* 11/6 kl. 18.00

⭐ Adgang til materiale (undervisning, øvelser, guidede processer og arbejdsark) på vores online platform.

⭐ Bonus-materiale; 2 x Masterclass: “Opdag det åbne hjertes kraft og sæt dig selv fri” + “Følg dit hjerte og udlev dit sande formål i livet” (Værdi: 550,- kr.)

⭐ Mulighed for at tilkøbe 1:1 sessioner til en særlig lav kursus-pris.

Vil du med?

Hvis beskrivelsen af kurset vækker genklang i dig, og du kan mærke, at det er noget for dig, så kom med.

Dette kursus vil med garanti give dig de redskaber, du har brug for, så du kan bevæge dig gennem enhver overgang og forandringsproces med klarhed, styrke og tillid.

Du får hele pakken: Undervisning, materialer, støtte og guidance til en early-bird-pris, når du tilmelder dig senest d. 3. maj på kun: 2.500,- kr. (Du sparer 500,- kr.)

Hvis du har spørgsmål til kurset, så tøv ikke med at kontakte mig på: kontakt@mariannenygaard.com

Jeg glæder mig til at være din guide på denne rejse

Du vil helt klart få dét, du har brug for:
”Dit forløb har givet mig de redskaber, jeg havde brug for. Og det har hjulpet mig med at blive bevidst om, hvordan jeg kan give slip på, hvad der var, hvad der har været for at blive mere hel og føle mig mere som en del af helheden.
Jeg ønskede et længere ‘hands on’-forløb, der ville hjælpe mig med at mærke mig selv, mine ønsker, min evne til at tage beslutninger samt redskaberne til at ændre gamle mønstre, der stod i vejen for min lykke, mit selvværd og min tro på mig selv. Og alt det har dette forløb til fulde givet mig.
Jeg vil helt sikkert anbefale forløbet til alle, der virkelig ønsker at gøre det arbejde, der skal til for at forandre sig.
Og til dem, der tænker: “Hm, er dette mentorforløb værd at deltage i?”, vil jeg sige: “Du vil helt klart få det, du har brug for, hvis du er villig til at give dét, du har i dig.”
– Monique West

Din guide:

Mit navn er Marianne. Jeg er mentor, forfatter og underviser.

I en stor del af mit liv har jeg haft en oplevelse af at være strandet, desorienteret og ‘ikke hjemme’ – som en rumrejsende, der var landet på en fremmed planet. 

Det var faktisk først, da jeg blev introduceret til hjertets intelligens og fik åbnet til det aspekt af mig selv, at jeg for alvor ‘fandt min plads i verden’.

Det betød, at jeg i langt højere grad kunne være i verden, men ikke af den og kunne udfolde mig som det menneske, jeg er – og er designet til at være. 

Gruppe-mentorforløbet er summen af 20+ års træning, kurser, uddannelse, nysgerrighed samt praktisk erfaring.

Jeg er en ‘mega nørd’, som elsker at fordybe mig i verdens forskellige visdomstraditioner og at lære fra kloge læremestre, der selv har gået vejen.

Jeg har studeret alt fra buddhisme, sufisme, taoisme, stoicisme, hinduisme, shamanisme og kristen mystik til banebrydende moderne forskning i det menneskelige potentiale.

Det betyder derfor også, at den visdom, der er indkodet i ‘hjerte-arbejdet’, er baseret på de mange kilder, jeg er stødt på i min søgen efter min egen ‘hjertets vej’ gennem livet.

Jeg har samlet dét, der har givet mest mening og gjort den største forskel til en sammenhængende model, som har til formål at facilitere og skabe rammerne for den nødvendige menneskelige modnings- og transformationsproces, som fremtiden kalder på.

Det er kort fortalt foreningen af oprindelig visdom og moderne videnskab.

Og det er resultatet af at være dedikeret til at leve vejen, tage min egen medicin, walk the talk, se udfordringer som læremestre og aldrig holde op med at værdsætte og lede efter livets skønhed og uendelige muligheder.

Jeg vil se det som et privilegium at gå ved siden af dig, når du træder ind på hjertets vej, træder ind i din kraft og dit potentiale samt heler dine relationer og dig selv på rejsen.