Kom med på en oplevelsesrejse som vil ændre dig for livet
Ny workshop-serie for dig, der har et dybtfølt ønske om at gå hjertets vej, som længes efter at skabe dit liv fra hjertet og udfolde mere af den, du i virkeligheden er.
Jeg har skabt denne workshop-serie, fordi jeg har et dybtfølte ønske om at bevæge mennesker – og dermed verden – i en mere hjertecentreret retning.
Workshop-serien er især for dig, der er drevet af en følelse af mening og formål, og som er klar til at navigere gennem livet med hjertet som kompas.
Dit hjerte er din ’Nordstjerne’
som altid leder dig i den rigtige retning.
Det er stedet af dyb intuitiv visdom inden i dig, som usvigeligt guider dig, og hjælper dig med løbende at korrigerer din kurs, så du kan forblive centreret og engagereret på din vej; på hjertets vej.
Når du vælger at gå hjertets vej, siger du Ja til at begive dig ud på en rejse, som indebærer
en helt ny måde at være i verden på.
Du siger Ja til at træde ind i det nye paradigme, hvor du bevidst vælger sandheden til.
Du siger Ja til at åbne døren til en helt ny forståelse af, hvad vi som mennesker rummer
og har af skjulte potentialer.
Du siger Ja til at være lederen i dit eget liv, være tro mod dig selv og leve dit liv på dine egne
præmisser, så du kan møde op mere kraftfuldt i verden.
Hjertets vej betyder at begive dig ud på heltens rejse mod helhed, hvor du dedikerer dig til
at mestre dig selv og dit bidrag til verden.
Denne unikke rejse forløber over 4 søndage i perioden marts – maj.
Når rejsen slutter, vil du helt konkret være i stand til at:
♥ Få adgang til din intuition og kreativitet, som er altafgørende for udvikling og vækst i det nye paradigme.
♥ Vælge meget mere fra hjertet, hvilket giver så meget ro i de beslutninger, du træffer.
♥ Navigere i det ukendte uden at gå i panik undervejs.
♥ Møde dine udfordringer og forhindringer med klarhed og indre styrke.
♥ Udvikle en følelsesmæssig modenhed som giver frihed, fordi du undgår at blive væltet omkuld i ubehagelige og følelsesmæssigt udfordrende situationer.
♥ Kommunikere fra hjertet så du skaber tryghed og tillid i alle dine relationer.
♥ Sætte grænser og sige til og fra med kærlighed, hvilket vil sige, at du kan sige
Ja til det rigtige og gøre det helhjertet.
♥ Vise dig som du er og vælge at blive set for den du er, hvilket betyder, at du
har HELE dig med i ALT, hvad du gør.
Du vil lære dig selv at kende på et dybere niveau, så du kan møde alle dele af dig selv
med ærlighed, klarhed, venlighed og ømhed.
Det vil også sige, at du vil se og møde virkeligheden, som den er med et fuldt opvågnet,
integreret hjerte i stedet for at bypasse til et quick fix og leve et falsk liv.
Hvis du ikke lever, elsker, arbejder, leder og er forælder med hele dit opvågnede,
integrerede hjerte, gør du det kun halvhjertet.
Og om vigtigheden af at forstå sig selv skrev C.G. Jung:
”Dit syn bliver først klart, når du ser ind i dit hjerte.
Den der ser udad drømmer. Den der ser indad vågner”.
At sige et helhjertet Ja til dig selv er den bedste gave, du kan give både til dig selv
og til verden omkring dig.
Den rejse vi skal ud på sammen
Din krop, dit hjerte og dit nervesystem lærer og husker via oplevelser
– IKKE via tanker og den mentale struktur. Derfor har jeg som din kompetente rejseguide valgt at arrangere rejsen som træningsdage med fokus på praktiske, dybdegående og oplevelsesorienterede øvelser og processer.
Jeg ved fra min egen mangeårige erfaring og fra de mange mennesker, jeg har arbejdet med gennem årene, at dét, der åbner op for flest ressourcer inden i os, og som udvikler os mest som mennesker, er, når vi bliver set og hørt i et trygt og kærligt fællesskab, hvor alle har samme intention.
Vi lærer og modnes i samværet med andre, hvor vi kan spejle os, blive inspireret, få og modtage støtte og sparring og ikke mindst få mulighed for at udtrykke de dele af os selv, som vi har gemt væk og frygter allermest at udtrykke.
Og da det er vigtigt for mig, at skabe et trygt, kærligt og fortroligt rum, er der
kun plads til maks. 15 deltagere på holdet.
Workshop 1: Brug dit hjerte som kompas
Vi starter ud med at lære det indre kompas at kende, så du bliver fortrolig med, hvordan du navigere efter det.
For overhovedet at kunne bruge dit hjerte som kompas, skal du i sagens natur både være fortrolig med det og
være i stand til at vide, om det er åbent eller lukket.
Hjertet er inderst inde naturligt åbent, men desværre er det naturlige langt fra det normale. Det er mere normalt,
at hjertet er lukket, og at systemet er i en eller anden grad af sammentrækning – hvad end det er bevidst eller ubevidst.
Du kan ikke åbne dit hjerte med viljestyrk – ála: ”Nu vil jeg åbne mit hjerte!”
Det er kun muligt, når du af hele dit hjerte ønsker det.
Derfor vil den første workshop koncentrere sig om øvelser og processer, som giver dig en fortrolighed med dit indre
kompas, og hvilke oplysninger det giver dig.
Vi kommer rundt om begreber som: Hjerte, hjerne, krop, energi, intelligens, intuition, kreativitet,
nærvær, nysgerrighed og ego vs. hjerte.
Det handler i sin essens om at samle din energi og bevæge dig i en bevidst valgt retning.
Workshop 2: Brug modstand og forhindringer konstruktivt
Modstand og forhindringer er en del af rejsen.
For at kunne gå hjertets vej må du være villig til at deale med dét, der normalt stopper dig og forhindrer dig i at
følge dit hjertes guidance.
Alt for mange mennesker med hjertet på rette sted, holder sig selv tilbage fra at udfolde deres potentiale og være
den forandring verden har brug for, fordi de lader det sårede ego sætte dagsorden – og dermed bruger det sårede
ego som kompas frem for hjertet.
Det er mega ærgerligt, fordi vi er i en tid nu, hvor vi virkelig har brug for ’alle mand på dæk’.
Derfor vil den anden workshop koncentrere sig om øvelser og processer, som hjælper dig med at forstå det dybere
formål med din modstand, så du kan få ryddet vejen og fortsætte fremad med ro, styrke og integritet.
Vi kommer rundt om begreber som: Autenticitet, følelser, helhed, ansvar, accept og dit eget værd som menneske.
Og du vil lære den altafgørende færdighed: At skelne mellem selv-guidance og selv-kritik.
Workshop 3: Følgeskab på rejsen – Skab hjertefølte fællesskaber
Hjertets vej er IKKE en vej, du går helt alene.
Hjertet er relationsorienteret og hjertet udfolder sig gennem udveksling med andre.
Jo mere du lander i dit hjerte og bevæger dig gennem livet herfra, jo bedre vil du være i stand til at skabe hjertefølte
fællesskaber.
Fællesskab bygger på en gensidig, bevidst samhørighed, og fysiske hjertefølte fællesskaber er uundværlige på rejsen.
En virkelig forståelse af fællesskab indebærer, at du ikke længere opfatter dig selv som adskilt fra verden, men er
åben for at påvirke og blive påvirket af andre – hvad end de er tæt på, langt væk, venner eller fjender.
Derfor vil den tredje workshop gå i dybden med relationer på alle planer, og hvordan du forvandler dem fra hjertet.
Vi kommer rundt om begreber som: Sandhed, kærlighed, medfølelse, kommunikation, resonans og samhørighed.
Workshop 4: Lev i partnerskab med livet – Lad dine værdier oplyse vejen
Livet er en tilblivelsesproces og en kombination af tilstande, vi skal igennem. Den fejl, de fleste begår, er at ville
vælge én tilstand og blive i den. Det er rent faktisk en form for død.
Livet er altid i bevægelse, og du eksisterer i en bølge af liv.
Når du gennem dit hjerte lever i partnerskab med livet, vil du være i stand til at ride med på bølgen og kunne
opfange indtryk omkring dig, som er fyldt med mening.
Du giver slip på behovet for at presse en løsning igennem og vælger i stedet for at samarbejde med livet og den
naturlige rytme.
Du forstår, at livet fuldkommen er i stand til at give dig dét, du har brug for, og at det er spild af tid at forsøge
at kontrollere fremtiden.
Livet giver dig konstant feedback, som hjælper dig med at holde dig på sporet. Din opgave er at være åben og
modtagelig for feedback’en. Når du er dét, vil du være i stand til at bruge de udfordringer, der opstår, som
springbræt til nye indsigter.
Derfor vil den fjerde og sidste workshop fokusere på øvelser og processer, som hjælper dig at udfolde mere af den,
du er, i samarbejde med livet, så du kan bidrage med dine unikke talenter og leve det liv, du er født til at leve
– skridt for skridt, øjeblik for øjeblik.
Vi kommer rundt om begreber som: Tillid, værdier, mod, integritet og lederskab.
Din investering:
Pris pr. workshop: 1.250,- kr.
Workshop 1 er blevet afholdt, men du kan stadig nå at være med på de sidste 3.
Samlet pris for workshop 2-4: 3.000,- kr. (Du sparer 750,- kr.)
Bonus når du tilmelder dig samlet workshop 2-4:
Et mini-online kursus som går i dybden med:
♥ Forskellen på ego-bevidstheden og hjerte-bevidstheden og hvordan de hver især påvirker dit energiniveau.
♥ Hvad vibration, frekvens og resonans er, og hvorfor de er vigtige i udviklingen af hjertebevidstheden.
♥ Hvad et energifelt er, og hvorfor det er nonsens at tale om positiv og negativ energi.
Du kan også betale i to rater á 1.500,- kr. med 30 dages mellemrum
– uden at betale ekstra for det:
Praktiske info
De 4 workshops forløber over følgende søndage:
D. 3/3, 31/3, 28/4 og 26/5
Alle dage er kl. 10.00 – 16.00
Vi holder en frokostpause midtvejs på dagen, og du medbringer selv frokost.
Jeg sørger for kaffe, te, frugt og snacks.
Stedet du skal møde op på er:
De Ni Porte
Institut for spiritualitet
Hellerupvej 52A
2900 Hellerup
Hvis du har spørgsmål af enhver art til workshop-serien, så tøv ikke med kontakte mig
på telefon : 21 95 31 08.
Jeg glæder mig så meget til at være din guide på den her unikke rejse.
Kærlig hilsen
Marianne