Jeg havde en mand i et mentorforløb, som kontaktede mig, fordi han følte sig splittet i to dele. En del der drømte om et karriereskift, og en anden del der var hunderæd for det ukendte. Han fortalte mig, at han ikke kunne gå efter sin drøm. Jeg spurgte ham så: “Hvad forhindrer dig i at følge dit hjerte og gå efter din drøm?”
“Det er mit store behov for tryghed og sikkerhed!”, svarede han meget hurtigt.
Mit næste spørgsmål var: ”Hvilken vej skal du gå, hvis du skal følge dit hjerte?”
Han var ikke et sekund i tvivl.
Han svarede meget resolut og uden at blinke: ”Jamen, så skal jeg sige mit nuværende job op og starte som selvstændig. Det er virkelig dét, jeg vil … men der er jo det med trygheden …”, sagde han, samtidig med at hans stemme blev lav og næsten hviskende.
Jeg spurgte ham så: ”Hvad er i virkeligheden mest trygt: At følge det sikre som du ved, hvad er, og dermed forblive hvor du er og få de resultater, du kender? Eller at følge dit hjerte selvom risikoen er, at det ikke går, og du måske risikere at såre dig selv og andre? Hvad er i virkeligheden mest trygt, hvis du virkelig ønsker at følge dit hjerte?”.
Han så undrende på mig og et eller andet skiftede i hans ansigt.
”Sådan har jeg aldrig tænkt på det før”, svarede han. ”Som du siger det, lyder det jo i virkeligheden ret utrygt at gå den sikre vej … for er der én ting, jeg kan være sikker på ved at gå den vej, er jo netop, at jeg IKKE får, hvad jeg virkelig ønsker! Hvorimod hvis jeg følger mit hjerte, er der i hvert fald en chance for, at jeg får dét, jeg ønsker. Når nu jeg ser sådan på det, er det i virkeligheden mere trygt at gå efter mit hjerte! For det er den eneste måde, jeg har muligheden for at få, hvad jeg drømmer om!”.
Det var ikke kun i hans ansigt, at der var sket et skift. Det havde forplantet sig til hele kroppen, og han havde så at sige skiftet ’radiofrekvens’: Fra begrænsning til mulighed. Fra falsk ydre tryghed til ægte indre tryghed.
Den største årsag til at du IKKE tør følge dit hjerte
Min erfaring – både personligt og i forhold til de mennesker, jeg har hjulpet – er, at den største årsag til, at vi ikke følger vores hjerte og livsglæde, er angsten for det ukendte. Fordi der i det ukendte ligger en implicit risiko for, at det vil vende vores liv, som vi kender det, på hovedet.
Det er enormt skræmmende og angstprovokerende!
De fleste af os er vokset op med en falsk fortælling om, at vi vælger trygheden ved at gå den sikre vej. Den slagne vej. Den vej alle de andre også går. Og det har gjort os til ’tryghedsnarkomaner’; vi ved hvad vi har, men ikke hvad vi får!
Vi bilder os selv ind, at den slagne vej er den fornuftige og mest risikofri.
Men det kunne ikke være mere forkert!
For hvad kan være en større risiko end at lade være med at følge sit hjerte? Er det i virkeligheden ikke det mest usikre og utrygge overhovedet?
Vi bilder os bare ind, at det er mere trygt at sætte hjertet, og det vi virkelig vil og virkelig ønsker på standby og gå efter ’det sikre’. Indtil den dag, hvor alt er trygt og sikkert nok til at gå efter dét, du virkelig længes efter.
Men den dag kommer bare aldrig!
Til gengæld er dit hjerte der altid!
Og dit hjerte ved altid, hvad det vil.
Når mennesker, jeg møder, siger, at de ikke ved, hvad de vil, tror jeg dem aldrig. Alle ved, hvad de vil – hvem skulle ellers vide det?
Dét, som det i virkeligheden handler om er, at vi ikke tør indrømme, hvad vi virkelig vil, fordi vi er bange for konsekvenserne.
Og ja, nogle gange ER konsekvenserne store – både følelsesmæssigt og praktiske – når vi foretager mærkbare og drastiske ændringer.
Men, hvis der er én ting, jeg har lært på min vej, så er det, at jeg ALDRIG har fortrudt at have fulgt mit hjerte. At jeg aldrig ville have ønsket, at jeg havde valgt ’det sikre’.
Tværtimod!
Selvom det ikke skulle lykkes mig, når jeg fulgte mit hjerte, var jeg jo lykkes alligevel, for jeg havde været tro mod mig selv, og jeg havde oplevet den indre livsglæde, der ligger i at følge dét mit hjerte længes allermest efter. Jeg var lykkes med det, som jo netop er allervigtigst – nemlig, at følge mit hjerte. Alt andet er vel i virkeligheden temmelig sekundært og ligegyldigt.
Som Steve Jobs engang har sagt:
”… and most important, have the courage to follow your heart and intuition. They somehow already know what you truly want to become. Everything else is secondary”.
Nu, tilbage til dig:
Tør du følge dit hjerte, din drøm, dét du længes allermest efter?
Hvis ja; hvad har du så gjort? Og hvordan var det for dig?
Hvis nej; hvad forhindrer dig? Og hvad ville du gøre, hvis du turde?
