Hvad vil det egentlig sige ’at leve med et åbent hjerte’?
Og hvor mange af os er egentlig trygge ved at være hjemme i os selv, så vi netop kan leve med et åbent hjerte?
Min erfaring er, at de fleste af os bor i et ’hus’, hvor vi kun bruger en brøkdel af rummene.
Nogle af rummene er vi slet ikke klar over, er der.
Andre af rummene har vi lukket af for, fordi vi er bange for at komme der, og for at andre skal se dem.
Når du træner at komme hjem i dig selv og leve med et åbent hjerte vil du opleve, at dit indre hus blive større, lysere og meget mere rart at være i.
Du bliver i stand til at lukke døren op til de rum, du ikke kender, ikke ved er der, eller ikke har været inde i meget længe.
Du bliver fuldkommen tryg i dig selv og har fri adgang til alt, hvad du indeholder.
Én af mine klienter beskrev det på denne måde:
”Jeg er kommet hjem i mig selv og har indtaget det hus, der er mig. Før boede jeg i et hus, hvor jeg kun brugte en brøkdel af de rum, det indeholdt. Mange af rummene var jeg bange for at gå ind i, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at skjule dem for andre. Nu har jeg fået åbnet op for alle rummene i huset, og jeg elsker at være i dem alle sammen. Jeg har også fået pudset alle vinduer, så jeg selv kan kigge ud og så andre også kan kigge ind”.
Jeg har selv ligende erfaring og oplevelse som min tidligere klient beskriver.
Da jeg først lærte at bruge mit hjerte intelligent og begyndte at navigere gennem livet her fra, åbnede jeg op for nogle ressourcer, jeg ikke anede var der.
Det var som om, at jeg havde boet i et hus i mange år, men nu fandt tre ekstra rum.
Tre rum, som jeg aldrig havde været inde i.
Mit hus blev pludselig større, og min verden blev pludselig større.
Jeg opdagede, at dét at leve med et åbent hjerte indebærer, at du:
✔️ Forbliver åben, naturlig og uden forstillelse i enhver situation.
✔️ Bevarer en kærlig åbenhed over for andre, selv når du er nødt til at sige ”nej”, for at sige ”ja” til dig selv.
✔️ Lever med en helhjertet accept af hvert øjeblik, som det er. Og derfor er i stand til at være fuldt til stede i alle situationer og under alle omstændigheder.
Du:
👉 Stræber ikke efter at være nogen anden end den, du er lige nu.
👉 Møder andre uden fordom eller bestemte forventninger.
👉 Er ikke i kamp med dig selv og virkeligheden og føler ikke, at du mangler noget.
👉 Ved, at du er fuldt tilstrækkelig, som du er – i harmoni med dig selv.
Ved at komme hjem i dig selv, bliver dit liv meget mere simpelt, fordi du får en større klarhed over, hvem du er, hvorfor du er her, og hvad du skal bruge dine ressourcer på.
Du er klar på, hvad du må sige farvel til, rydde ud af dit liv, og undlade at engagere dig i, fordi det står i vejen for, at du kan leve dit hjertes formål.
Du bruger mindre tid på at opsøge distraktioner og ligegyldig underholdning for at fylde et hul inden i, fordi du nu dedikerer din tid på ting, der opfylder dit hjerte, din vision og dit større potentiale.
Dog, er det meget vigtigt for mig at sige, at dét at leve med et åbent hjerte IKKE er en permanent tilstand.
Det er noget, du skal vælge igen og igen.
Jeg kalder det også for at skifte kanal.
Og rigtig meget af træningen går ud på at opdage, hvornår du lukker i.
Fordi når du ved, hvordan du lukker hjertet, har du nøglen til at åbne op igen.
Derfor ….
Skal du allerførst lære at genkende, hvornår dit system trækker sig sammen.
Prøv at lægge mærke til, hvor ofte du i en eller anden grad lukker af eller trækker dig sammen i dig selv som en form for selvbeskyttelse.
Det kan være, at du lukker af over for bestemte følelser eller situationer.
Måske har du en tendens til at ville forsvare dig selv eller gøre et bestemt indtryk i din omgang med andre.
Læg især godt mærke til, hvordan denne tendens til kontraktion påvirker dit indre energiflow og dermed din fysiske tilstand.
Det vil sige, hvordan den binder den frie energistrøm.
Når du mærker en sammentrækning i kroppen, hjertet og hovedet, snævres din oplevelsesverden ind.
Den presses så at sige sammen.
Den måde, vi typisk snævrer bevidstheden ind på, er gennem kamp, stræben, kontrol, forventning og modstand.
Eller når vi forsøger at regne den ud og gøre det rigtig og undgå at gøre det forkert eller forsøger at få noget til at ske.
Dernæst skal du lære at genkende og hvile i hjertets naturlige åbenhed.
Dét, vi alle sammen længes mest efter, er åbenhed, fred, kærlighed og velvære.
Det er naturlige hjertekvaliteter og –egenskaber, som opstår i os, når vi stiller ind på denne kanal og lader energien strømme herfra.
Og det er vores naturlige ’hjemme-frekvens’.
Så, lige så snart du oprigtigt mærker en fornemmelse af det …. er du rent faktisk hjemme.
Derfor er det super vigtigt, når du oplever det, at du er villig til at anerkende værdien i det og samtidig erkender, hvad denne tilstand har af latent mulighed og potentiale.
Træk vejret og lad det synke ind.
Når du slapper af, åbner du op.
Hele dit system ønsker at være hjemme, fordi det er dér, alle dine ressourcer er.
Alle de ressourcer du skal bruge til at bevæge dig gennem livet.
Når du bliver fortrolig med denne tilstand, bliver det trygt for dig at vælge det igen og igen.
Du giver slip på din beskyttende kappe, præcist som en sommerfugl kommer ud af sin puppe.
Og du kan gå ud i verden hjemme i dig selv.
Hvis du gerne vil mestre kunsten ‘at leve med et åbent hjerte’, så du kan møde dig selv, andre og livet fra dette sted, vil mit mentorforløb måske være noget for dig?
Du får alt, hvad du skal bruge af viden, processer, praktiske tips og støtte.
Jeg vil elske at være din guide de næste måneder 😍