0 In Hjertets intelligens

Derfor er dine inderste kerneværdier så vigtige

inderste kerneværdier

Jeg talte med en klient forleden dag, som – ligesom mange andre – er påvirket af hele den her situation med corona.

Vi talte blandt andet om, hvor vigtigt det er, at hun lige nu og her fokuserer på og bruger sine inderste kerneværdier aktivt i sin dagligdag.

Det inspirerede mig til at lave en lave en video om, hvorfor de inderste kerneværdier er så vigtige – ikke bare lige nu men i det hele taget.

Brug dine inderste kerneværdier til at oplyse vejen

Livet er fuld af forandringer, usikkerhed og udfordrende øjeblikke.

Der er så mange ukendte faktorer, du ikke har kontrol over og ikke kan regne ud på forhånd (selvom vi ofte bilder os selv ind, at vi kan).

Og i tider med store forandringer og usikkerhed, kan du bruge dine inderste kerneværdier som ledestjerner, der oplyser vejen.

Da jeg selv først for alvor begyndte at arbejde med mine værdier fra hjertet, oplevede jeg, hvor væsentlige de er i forhold til at skabe indre harmoni og tryghed i de valg, jeg træffer.

Derfor har det været afgørende vigtigt for mig i rigtig mange år efterhånden at være meget opmærksom på og bevidst vælge i overensstemmelse med mine inderste værdier.

Det er et ægte fast holdepunkt, som hjælper mig med at forblive centeret og groundet i svære og udfordrende tider.

Og det er solide ledestjerner, jeg søger, når jeg er usikker på, hvad jeg skal gøre, eller hvad jeg skal vælge.

Jeg bruger dem også aktivt i min interaktion med andre, hvad end det er i mit arbejde eller privat.

Hvis du ønsker at leve et meningsfuldt og glædesfyldt liv, hvor du bidrager og gør en forskel i verden, er det i den grad vigtigt, at dine inderste kerneværdier er installeret på celleplan.

I videoen fortæller jeg om:

✅ Hvorfor de inderste kerneværdier er så vigtige.

✅ Hvorfor de for rigtig mange ender med at blive ligegyldig viden.

✅ Hvordan du kan finde ind til dine inderste kerneværdier.

✅ Hvordan du bruger dem aktivt i din dagligdag

Jeg guider dig gennem en proces, du kan bruge med det samme i dit liv.

(Psst; Husk at finde papir og kuglepen frem, så du kan tage noter til processen 😉)

Skriv en kommentar og fortæl mig om, hvad du tager med fra videoen som det vigtigste. Jeg vil elske at høre fra dig 😊

Del også hjertens gerne med dem, du kender, der kan have glæde af at se med ❤️

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.