Vidste du, at dine fiaskoer og din modgang rent faktisk indeholder deres eget skjulte potentiale, som er med til at bane vejen for dine muligheder i livet? Læs med her og få et nyt syn på dét, der sker i dit liv.
Mens jeg sidder her og skriver om tidspunkter i mit liv, hvor tingene ikke fungerede eller gik, som jeg havde håbet eller planlagt, dukker den ene ting efter den anden op i mine tanker:
👉 De jobs, jeg virkelig ønskede, men ikke fik.
👉 De relationer, jeg virkelig gerne ville have til at fungere, men som ikke gjorde.
👉 De resultater, jeg arbejdede så hårdt for, men ikke opnåede.
👉 De mål, jeg havde, men ikke fik realiseret.
👉 De håb og drømme, jeg havde, som ikke er blevet til virkelighed.
👉 De måder, hvorpå jeg kvajede mig, hvor jeg følte, at jeg svigtede mig selv og andre mennesker.
Eksempel efter eksempel, som hver har sin historie og følelse knyttet til sig, bliver genoplivet.
Det er erfaringer, som har haft afgørende betydning i mit liv.
Smerte og mulighed går hånd i hånd
Når nu jeg ser tilbage på de ting, der ikke fungerede eller gik, som jeg havde håbet og ønsket, ser jeg både, hvor smertefulde nogle af disse oplevelser var på det tidspunkt, og jeg ser samtidig også deres skjulte potentiale.
Jeg ser, hvordan alle disse oplevelser har formet mit liv på helt uventede, smukke og dybtgående måder. Uden disse uheld, fejltrin, fiaskoer, tab, nederlag, skuffelser og sår, ville jeg højst sandsynligt ikke være, hvor jeg er i dag.
Jeg ville måske ikke sidder her og skrive til dig.
Jeg ville muligvis ikke have startet min egen virksomhed og have hjulpet alle de mange mennesker, jeg har hjulpet.
Jeg ville måske heller ikke have de venner, jeg har, og som jeg sætter stor pris på.
Jeg ville muligvis ikke have set de steder, jeg har set og haft de oplevelser, der har gjort mig til den, jeg er i dag.
De har alle været skridt på vejen.
Og der er ingen tvivl om, at en afgørende del af min helhjertede rejse har været at gå fra fordømmelse til nysgerrighed over for min egen vej.
Det har krævet en villighed til at lære at se mig selv og mit liv fra hjertets perspektiv – især når jeg møder modgang, og når tingene ikke lykkes.
Nysgerrighed indebærer sårbarhed og mod.
Du er nødt til at være modig nok til at ville vide mere.
Derfor kræver det lige dele selvkærlighed og nysgerrighed at se alt dét, der sker, som betydningsfuldt og værdifuldt.
Det er lige præcist det smukke ved at ære vores drømme, sætte mål, have ambitioner og stræbe efter dét, vi ønsker at se, gøre, opleve og blive. Fordi selv når disse ting ikke fungerer eller går som vi håber på, vil vi stadig kunne høste frugterne af dem og leve deres skjulte potentiale.
Det skjulte potentiale er …
Den eller de ting, der opstår, sker, bliver tydelige, dukker op i kølevandet på dit forsøg på at forfølge den drøm, det mål eller det dybe ønske.
(Selv når drømmen ikke blev opfyldt eller det oprindelige mål ikke blev nået eller den indre dommer fortæller, at du har fejlet og er mislykkes med dét, du forsøgte at gøre).
Det er den nye, uventede jobåbning, du opdager to måneder efter, at du er blevet fyret fra dét, du troede var dit drømmejob.
Det er at møde den person, som du ikke ville have mødt, hvis dit tidligere forhold ikke blev afsluttet på den måde, det gjorde.
Det er de venner, erfaringer, oplevelser, læringspunkter og muligheder, du får ved at gå efter den business-idé eller det kreative projekter – selv om det til at begynde med falder til jorden eller er meget op ad bakke.
Det er de omveje, stopklodser og ’vækstmuligheder’, der føles som helvede, når du er midt i dem, men som får dig til fuldstændig at skifte spor, ændre kurs, se det fra et helt andet perspektiv med en helt anden vej foran dig.
Det er svarene på disse spørgsmål:
💜 Hvad har jeg lært?
💜 Hvilke kvaliteter og kompetencer har jeg udviklet?
💜 Hvad kan jeg bruge dem til på en konstruktiv måde nu og i fremtiden?
💜 Hvem er jeg nu i kraft af min oplevelse?
💜 Hvad er allervigtigst for mig her og nu?
Men, der er en ting, du skal vide …
Du kan ikke regne ud på forhånd, hvad det skjulte potentiale er.
Og det vil ikke afsløre sig, med mindre du er villig til at træde ud i det, tager ejerskab for din drøm, dit dybe ønske, din bestræbelse og i første omgang er villig til at prøve det af.
Livet handler om konstant at korrigere kursen i forhold til den feedback, du får.
Og livet responderer på bevægelse, så hvis du ikke bevæger dig, kan du heller ikke få nogen feedback.
Som Albert Einstein sagde:
”Intet sker, før noget bevæger sig”.
Det betyder, at du skal være villig til at fortsætte til trods for, at du ikke ved, hvad fremtiden vil bringe.
Og være villig til at slippe kontrollen og møde dét, der sker med åbenhed og tillid.
Min erfaring er til og med, at det rent faktisk er det skjulte potentiale mere end selve drømmen, målet, ønsket, der har formet mit liv på en dybtgående og betydningsfuld måde.
Så, næste gang du:
❗ Oplever frygten for at fejle,
❗ Står midt i en meget reel og konkret fiasko,
❗ Kæmper med den usikkerhed der ligger i at skulle træffe en svær beslutning, tage et stort spring, løbe en risiko, gå imod ’det gængse’ og træde ud af flokken.
Så husk, at der derude et sted er det skjulte potentiale, som du endnu har til gode at erfare, hvis du ikke giver op, og er åben for alt dét, som det kan bringe ind i dit liv.
Spørgsmål til dig: Hvilke ’dårlige’ ting i dit liv, har haft et skjult potentiale, som du nu nyder godt af nu – og som har formet den, du er? Del dine erfaringer, tanker og oplevelser med os andre i kommentarfeltet herunder ❤