0 In Ærlighed/ Bevidsthed/ Indre ro/ Livskvalitet/ Mod/ Sandhed

Giver du dig selv lov?

Du har sikkert hørt udtrykket før: “What you resist persist”. Det, du har modstand på at føle, vil blive ved med at dukke op i dit liv. Og jo mere du dømmer visse følelser som dårlige eller uønskede, jo mere vil frygt, mistillid, kontrol, magtesløshed og følelsen af ‘at være lukket ned’ blive stærkere.

Til gengæld, jo mere du giver dig selv lov til at føle, hvad end der dukker op i dig og blot accepterer dét, der er, jo mere vil du sætte dig selv fri. Modstanden imod følelserne er dét, der skaber smerten, ikke følelserne i sig selv. Accepten af dem, er dét der skaber lykke og frihed!

Jeg taler af egen erfaring!

Jeg har selv haft vildt meget modstand imod at føle bl.a. tristhed, vrede og frustration, fordi jeg 1) ikke havde lært blot at være med ubehaget (det korte øjeblik de naturlige følelser rent faktisk varer), og 2) fordi mit sind dømte dem som ‘ikke gode’ og fortalte mig, at det var ‘forkert’, at jeg følte dem.
Og jeg gjorde derfor en ihærdig indsats for at undertrykke ‘forstyrrende’ følelser, være positiv og kontrollere mine tanker og følelser, fordi jeg troede, at de negative tanker og følelser, ville bringe mere negativitet ind i mit liv.

Jeg har opsøgt adskillige healere, terapeuter og andet godtfolk, som skulle hjælpe mig med ‘at komme af med’ de negative tanker og følelser, fordi jeg bare gerne ville være fri for dem.

Uden resultat!

Dét jeg har erkendt er, at når jeg forsøger at undertrykke noget eller tvinge mig selv til at føle andre følelser, så presser de negative tanker bare mere på, jo mere jeg skubber dem væk!

Og, det absolut mest healende og transformerende for mig har været at give mig selv lov; give mig selv lov til at føle, dét jeg føler. Give mig selv lov til at blot at lade tankerne flyde gennem mit hoved uden at give dem mere opmærksomhed, end de behøver. Give mig selv lov til at acceptere livet, som det er lige nu, selv når det ikke er, som jeg kunne ønske mig.

Vi bliver ofte fanget i behovet for at ‘fixe’ eller forbedre os selv, fordi vi tror, at der er noget galt med os, at vi ikke er gode nok, som vi er. Vi tvinger os selv til at være på en bestemt måde og gøre bestemte ting, fordi vi er blevet ‘hjernevasket’ til at tro, at det er vi nødt til! Det er ‘nødt til’, ‘burde’ og ‘skulle’, der holder os fanget, og som begrænser os.

Når alt kommer til alt, så er det dit eget valg, hvilken tanke du vælger at fokusere på. Det er dit eget valg, om du vil kæmpe imod eller give dig selv lov.

At give dig selv lov giver plads for at lethed, flow og accept af dét, der er, kan eksistere uden kamp og modstand.

Prøv denne udfordring:

Læg mærke til alle de regler, du har sat op for dig selv. Hvad er de ‘skulle’, ‘burde’ og ‘nødt til’ som styrer dit liv? Hvad føler du dig forpligtet til at gøre, selvom du ikke har lyst? Hvad har du modstand på at føle? Og hvorfor?

Bryd reglerne. Find på nogle nye som støtter dig. Gør det, som føles som det rigtige for dig at gøre. Giv dig selv lov til at være den, du er – uden filter og uden undskyldning!

Og sidst men ikke mindst; blot lad følelserne flyde igennem dig – de er ikke dårlige, de er ikke negative, de er blot energier, der ønsker at bevæge sig og flyde igennem dig!

Skriv meget gerne en kommentar nedenfor.
Jeg vil ELSKE at høre fra dig 🙂

Du ville måske også kunne lide

Ingen kommentarer

Kommenter indlæg

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk