I dag vil jeg tale om en afhængighed, som mange har, men som ingen rigtig taler om eller har lyst til at erkende.
”Argue for your limitations and they are yours”, Richard Bocksom
Sidste sommer havde jeg en samtale med en skøn kvinde, (som jeg lærte at kende, da jeg tog min Heart Intelligence uddannelse, og som nu er blevet en rigtig god ven og sparringspartner) som åbnede op for erkendelsen af en afhængighed eller ubevidst mønster, som jeg havde brug for at give slip på.
Jeg havde en ’øv-periode’ på det tidspunkt.
Du kender det sikkert godt: Tingene går ikke, som du ønsker det. Du er stresset og utilfreds med tingenes tilstand. Og du går og mukker, brokker og beklager dig.
Sådan havde jeg det.
Og under denne samtale fortalte jeg, hvordan jeg synes, at livet var hårdt, om stress og kaos for mig selv, og bla. bla. bla.
Og så stiller hun mig dette vidunderlige spørgsmål:
”Marianne, what is your commitment to struggle?”
Wow, det måtte jeg lige tygge lidt på!
Jeg havde aldrig overvejet ideen om, at jeg var ’committed to struggle’ – at dét at kæmpe var en form for afhængighed eller ubevidst mønster.
Hvor interessant; hvad handler det lige om?
Da jeg fik gravet lidt dybere i det, så jeg, at jeg rent faktisk har været afhængig af at kæmpe det meste af mit liv.
Det er et familiemønster og et kulturelt fænomen.
Jeg kan også se nu, at jeg i mine private relationer har tiltrukket mennesker med samme afhængighed, som jeg kunne spejle mig i, og vi kunne bekræfte hinanden i: ”Ja, livet er hårdt …”
Hvilket blot blev en selvopfyldende profeti!
Den afhængighed har jeg i hvert fald ikke!
Så, hvad med dig?
Er du også afhængig af – eller i det mindste kender til – at kæmpe i dit eget liv?
Og ja, lige så vel som du kan være afhængig af at skabe drama eller at arbejde/gøre/udrette, kan du også være afhængig af at kæmpe, skubbe, mase, ordne, fikse osv.
Før du afviser det med ”det har ikke noget med mig at gøre!” eller ”den afhængighed har jeg i hvert fald ikke!”, så blot læg mærke til hvor mange gange i løbet af dagen eller ugen, du hører dig selv sukke, pruste, stønne og beklage dig over, hvor hårdt du har det, og hvor udmattet/flad/bombet/smadret du er.
Og nu du er i gang, så kan du lige så vel spørge:
Hvordan viser dette mønster sig i mit arbejde, i mit liv og i mine relationer?
Jeg kan i hvert fald se nu, hvordan det har påvirket stort set alle aspekter af mit liv og mit arbejde.
Det var en ’aha-oplevelse’ for mig at erkende, at jeg virkelig har (haft) en modstand mod at lade tingene komme let og ubesværet, selvom jeg siger, at jeg ønsker det modsatte.
(Som det jo er med afhængigheder og ubevidste mønstre!)
Det er den bagvedliggende energi, der driver værket, og som skal hentes frem fra et meget dybt sted.
Jeg ved, at jeg ikke er alene om denne afhængighed.
Jeg har både set det hos dem, jeg har arbejdet med og i mine nære relationer.
Her er nogle af de hovedårsager og bagvedliggende energier, som jeg – og andre – har brugt for at retfærdiggøre opfattelsen af at skulle kæmpe:
♦ Det er hård/svært at være mig (fordi jeg er særligt sensitiv)
♦ Arbejde er hårdt og udmattende.
♦ At tjene penge er hårdt arbejde, og det kræver ’ofrer’ at tjene til ’et anstændigt liv’!
♦ Hvis tingene kommer let til mig, vil andre ikke kunne li’ mig (de vil være jaloux eller misundelige på mig), eller de vil ikke respektere mig.
♦ Hvis noget er let, så ’tæller det ikke rigtigt’! Det skal være svært = jeg bliver nødt til at kæmpe!
♦ Hvis jeg ikke kæmper for det, så føler jeg ikke, at jeg sådan rigtigt har fortjent det!
♦ At kæmpe er blevet min ’komfort zone’ – hvor mærkeligt det end lyder!
♦ Altid parat til at forsvare en ’anklage’ om, at jeg har det nemt eller er kommet let til det med: ”Åh, du ved ikke hvor hårdt, jeg har arbejdet” eller ”Du skulle bare vide, hvor hårdt det har været at komme her til”.
♦ Dét, at kæmpe, er en måde at undgå at føle ubehagelige følelser (frygt, tristhed, vrede, skam, selv-fordømmelse) og ikke tage ansvar for særlige aspekter af mit liv, fordi jeg jo var travlt optaget af at fikse, ordne og … kæmpe!
Hvilke af disse grunde kan du genkende i dit eget liv?
Måske har du andre?
I hvert fald så oplever jeg, at rigtig mange af os har masser af ’retfærdiggørende’ grunde, som fastholder vores oplevelse af at kæmpe eller lide.
Jeg har endda også lagt mærke til, at der er nogle mennesker, som lige frem ’konkurrerer om’, hvem der har det hårdest eller går gennem de vanskeligste tider!
Giv tingene lov til at være lette
For mig har dét at komme i kontakt med nogle af disse årsager eller energier været både smertefuldt og befriende.
Og nu hvor jeg sætter ord på og skriver om det, kan jeg se, hvor meget af min livsenergi eller livskraft, jeg har givet væk til disse årsager og ’underlying commitments’.
Det er vigtigt for mig at sige, at en del af livet ER at gå gennem udfordringer og vanskelige tider – sådan er det for os alle sammen!
Men der er en stor forskel på, om du identificerer dig med dem (og dermed reagerer ud fra dit sårede ego og lader det styre dit liv). Eller om du blot ser dem, for hvad de er; udfordringer her og nu og en trædesten til et højere niveau!
Og husk på, at du IKKE får ekstra point for at kæmpe og lide!
Hvad nu hvis du gav tingene lov til at være lette?
Hvad nu hvis du havde tillid til, at alt ordner sig?
Hvad nu hvis du gav lidt slip (på kontrollen) og i højere grad lod tingene ske af sig selv?
Let betyder ikke doven; at du ikke er villig til at arbejde, eller at du forventer ’at få fripas’.
Det betyder simpelthen, at du:
♦ er villig til at lade tingene falde på plads af sig selv,
♦ slipper identifikationen med dine udfordringer,
♦ har tillid til, og at alt vil udfolde sig på den bedst mulige måde.
Din evne til at omfavne lethed i dit liv er ikke selvisk eller arrogant – og det er endda heller ikke urealistisk.
Det er rent faktisk livgivende og øger din evne til at være noget for andre.
Jo mere energi og opmærksomhed du bruger på at overleve, stræbe, slide og slæbe, jo mindre er du i stand til at give til andre og gøre en forskel for de mennesker, som betyder noget for dig i dit liv.
Nogle af de ting, der har gjort en kæmpe stor forskel for mig, har været:
♦ At hænge en post-id op på min væg hvor der står: Jeg er villig til at lade det være let og ubesværet. (Det er godt at have en synlig reminder om din nye beslutning!).
♦ At stoppe op hver gang jeg gik i negativt selvsving og spørge mig selv: Hmm, hvordan kan jeg se dette anderledes?
♦ At blive bevidst om og arbejde med de dybereliggende følelser, som holder mønstret i live.
Ideen om oprigtigt at lade tingene være lette er – ironisk nok – måske ikke den letteste ting for dig at omfavne, men jeg udfordrer dig (som jeg udfordrer mig selv) til at prøve det af og give det en chance.
Hvem ved; måske er det lettere, end du tror!
Spørgsmål til dig:
Hvor har du en tendens til at gøre tingene sværere eller mere komplicerede, end de behøver at være?
I hvilke områder af dit liv, har du brug for mere lethed?
Hvad kan du give slip på eller være villig til at modtage for at få en større følelse af lethed i dit liv?
