4 In Brevkasse

Er det egoistisk at følge mit hjerte?

egoistisk

Kære Marianne

Jeg har levet over 30 år med min mand. Desværre er følelserne for ham forsvundet de sidste år. Jeg har forelsket mig i en anden og han i mig. Gennem de sidste 6 måneder har jeg kæmpet for at genfinde følelserne for min mand. Vi har voksne børn.

Mit hjerte siger, jeg skal gå og være sammen med ham jeg elsker. Min hjerne siger, at jeg skal blive og kæmpe. Mit mod svigter mig, da jeg er bange for at forlade min base og ødelægge min familie.

Hvordan kan hjertet være det klogeste organ i mit liv, og er det ikke egoistisk at lytte til hjertet i min situation?

Kh ’Den fortvivlede’

***

Kære ’Den fortvivlede’

Mange tak for dit spørgsmål, som rummer nogle dybe og essentielle dilemmaer.

Jeg er sikker på, at der er andre, der kan spejle sig i dit spørgsmål og have glæde af mit svar.

Den situation, du står i, kræver både dybe refleksioner og stort mod for at kunne handle ud fra autenticitet og integritet.

I og med at dit brev er meget kortfattet, og du ikke skriver noget om:

Hvordan du har kæmpet for at genfinde følelserne for din mand.

Hvor godt du kender den mand, du har forelsket dig i.

Og hvad din proces har været i forhold til henholdsvis at spørge dit hjerte og din hjerne.

Så bliver mit svar til dig mere overordnet og generelt, fordi der simpelthen er nogle vigtige informationer, jeg ikke har (og som jeg ville spørge ind til, hvis du gik i et forløb hos mig).

Det allerførste spørgsmål, der popper op hos mig, er: Hvordan ved du, at det er dit hjerte, der fortæller dig, at du skal forlade din mand, og ikke din sårethed, sorg, frustration eller utilfredshed?

Min erfaring er, at disse aspekter ofte bliver forvekslet, fordi vi pr. automatik søger væk fra det ubehagelige, det ikke lystfulde, og hen imod dét der letter smerten eller ubehaget, og som skaber vellyst og velbehag.

Derudover forveksler vi også ofte ’hjertet’ med romantisk kærlighed og begær, hvilket rent faktisk forhindrer, at vi for alvor kan gøre brug af hjertets visdom og intelligens.

Det næste spørgsmål, der er vigtigt at få afklaret, er: Hvad er det, at din hjerne fortæller dig, at du skal blive og kæmpe for – som dit hjerte ikke råder dig til?

Grunden til, at jeg spørger, er, at hvis det virkelig var afgørende værdifuldt at kæmpe for, så ville dit hjerte også råde dig til det. Det er så sikkert som ’amen i kirken’. (Og så er vi tilbage til det første spørgsmål!).

Hjertets visdom og intelligens

Hjertet tænker helhedsorienteret og guider ud fra de dybeste kerneværdier, hvilket vil sige, at det søger hen imod dét, der er bedst for helheden på den lange bane.

Hjertet tænker langsigtet og opererer ud fra den dybere sandhed – også dét jeg kalder ’kærlighed til sandhed’.

Hjertets intelligens viser sig alene i kærlighed til sandhed, hvilket vil sige:

Hvad er mest sandt her? Hvad er den dybere sandhed? Hvad er det mest sande, medfølende og kærlige at gøre?

Hjertet afsøger og undersøger nysgerrigt ud fra muligheder og potentiale. Det er ikke styret af, hvad man bør, og taler aldrig ud fra frygt og tryghedszone.

Tryghedszonen er i virkeligheden det frygtsomme selvs måde at beskytte sig mod ubehag!

Derfor er det også afgørende vigtigt, at du er 100% ærlig over for dig selv i forhold til, hvad du frygter, og om der er noget, du flygter fra:

Hvad er du i virkeligheden allermest bange for at miste?

Er den nye forelskelse lige så meget en flugt fra det gamle og dét, der ikke fungerer i øjeblikket, som det er ’dyb og varig kærlighed’?

Egoistisk eller …?

Du skriver, at dit mod svigter dig, fordi du er bange for at forlade din base og ødelægge din familie.

Hvordan ved du, at du ødelægger din familie? Og hvad vil det egentlig sige ’at ødelægge’ din familie?

Der er stor forskel på at ødelægge noget og destruere det for evigt, OG så på at ’ryste posen’ og skabe postyr for en periode, for at det nye kan udfolde sig på et højere plan.

Er det i virkeligheden familien og fornyelsen af den, som du ønsker inderst inde?

Du skriver også, at du har kæmpet for at genfinde følelserne for din mand.

Hvordan har du gjort det?

Har du gjort det helt på egen hånd – som dit eget projekt – eller har du involveret din mand, så han har været en del af processen?

At genfinde intimiteten og fortroligheden i et parforhold er i min optik et fælles projekt.

Det er helt afgørende for, at det bliver succesfuldt på den lange bane at begge parter tager del i det.

Du slutter af med at spørge om, hvordan hjertet kan være det klogeste organ i dit liv, og om det ikke er egoistisk at lytte til hjertet i din situation.

Den første del af dit spørgsmål har jeg svaret på ovenfor. Til den sidste del vil jeg svare:

I stedet for at spørge, om det ikke er egoistisk (i negativ betydning) at lytte til hjertet i din situation, så spørg hellere dig selv om, hvilken rollemodel du allerhelst vil være over for dine børn:

Hvilke slags mennesker håber du inderst inde, at de er/bliver? Hvad vil du gerne demonstrere over for dem via dine handlinger og valg? Hvilke livsværdier og –principper, vil du allerhelst give videre til dem?

Svarene på disse spørgsmål er meget vigtigere at fokusere på, fordi dit spørgsmål, i forhold til om det er egoistisk, i virkeligheden handler om skyld og skam og ikke om værdier og dybere sandhed.

Det sidste jeg vil opfordre dig til at reflektere over, er, hvad du vil fortryde mest, at du IKKE gør.

Min erfaring er, at dét, vi fortryder mest dybt inde, er, når vi ikke har været modige nok til at være tro mod os selv.

Lige gyldigt om det handler om at være mere venlige. Eller at engagere os helhjertet. Eller at sige hvad vi føler. Eller at sætte grænser. Eller at lytte til og følge vores hjertes guidance.

Spørgsmålet er, om du vil være i stand til at sige et dybtfølt ”Ja” til din dybere sandhed.

Hvis du virkelig skal være hjertemodig, hvad er så vigtigt, at du gør?

Jeg håber, at mit svar er brugbart for dig og kan hjælpe dig med at lyttere dybere til dit hjertes sandhed og ikke mindst kultivere det mod der skal til, for at du kan gøre dét, du har allermest brug for at gøre.

Du er hjertens velkommen til at kommentere herunder, hvad du tænker om det, jeg har skrevet, og hvis der er dukket flere spørgsmål op efter, du har læst mit svar.

Jeg ønsker dig alt det bedste videre frem.

Kærlig hilsen

Marianne

Til dig der læser med: Har du prøvet at stå i lignende situation? Så må du meget gerne dele dine erfaringer herunder, måske kan lige præcist dine erfaringer hjælpe andre. Du er naturligvis også hjertens velkommen til at like og dele artiklen med andre, der har glæde af at læse den ♥

Du ville måske også kunne lide

4 Comments

  • Reply
    Den fortvivlede
    14. maj 2018 at 09:24

    Kære Marianne,
    Mange tak for dit svar, som jeg har læst flere gange og reflekteret over. Jeg er kommet frem til følgende: I mit lange ægteskab, har vi taget hinanden for givet og kender hinanden så godt, at dette bliver naturligt. Vi har udviklet os forskelligt gennem livet og glemt at involverer hinanden. Jeg tror min dybe forelskelse i en anden mand bunder i en flugt over til noget jeg tror kunne være bedre, men i bund og grund handler det om mig selv. Jeg har, hele mit liv, ikke kendt til begrebet, at følge sit hjerte sådan som du beskriver det. Der ligger et stort stykke arbejde for mig i at lærer dette og før jeg er godt på vej i den mestring, skal jeg være i min familie og kæmpe der, sammen med min mand. Kærligst Den fortvivlede

    • Reply
      Marianne Nygaard
      14. maj 2018 at 09:43

      Kære Den fortvivlende
      Hvor er det godt at høre 🙂
      Det er nogle super gode erkendelser og refleksioner, du har været igennem, og det glæder mig rigtig meget, at du har kunnet bruge mit svar i din proces.
      Jeg ønsker dig – og din familie – alt det bedste fremover. Og rigtig god fornøjelse med at åbne mere op for dit hjertes potentiale ❤️
      Kærlig hilsen
      Marianne

  • Reply
    Michael
    15. maj 2018 at 17:09

    Jeg havde god brug og støtte af en ven som på ingen måde var følelsesmæssigt impliceret. Jeg lavede en for og imod liste om at blive og en om at gå. Begge lister delte jeg med min ven. Han gav mig de spørgsmål som jeg havde svært ved at stille mig selv. Efterfølgende var svaret klart og tydeligt. Der var ikke skyggen af tvivl og det var rene motiver. Jeg valgte efter 28 års samliv (22 års ægteskab) at blive skilt. Ikke for at flytte sammen eller danne par med en anden. Jeg gjorde det ene og alene for at genfinde mig selv. Jeg er i dag den far jeg altid har drømt om at være og jeg har et rigtig godt forhold til børnenes mor.

    • Reply
      Marianne Nygaard
      15. maj 2018 at 18:31

      Tak for at du deler din historie, Michael ❤️
      Dejligt at høre, at du havde en ven, som kunne give dig den støtte og sparring, du havde brug for på et kritisk tidspunkt i dig liv 😊

    Kommenter indlæg

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies Læs mere

    Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

    Luk