9 In Autenticitet/ Hjertets intelligens

Såret følelsesmæssigt? Sådan heler du det og gør dig fri

Såret

Er du såret følelsesmæssigt? Så læs med her hvor jeg giver dig gode råd til, hvordan du heler det og opnår følelsesmæssig frihed

Måske har du hørt – og er enig i – at alle følelser har et budskab, og at du skal lytte til, hvad de fortæller dig?

Jeg møder i hvert fald en del mennesker i min praksis, som godt ved det, på det mentale og intellektueller plan, men som alligevel vender det døve øre til de mest smertefulde følelser.

Dem, der gør ondt helt ind i hjertet.

Dem vil vi faktisk helst ikke mærke.

Men, lad mig lige spørge dig engang:

Hvis du falder og slår knæet, så du får et sår og det bløder. Hvad gør du så?

Tager du dig af det; renser det, forbinder det og sørger for at det heler rigtigt op?

Eller trækker du bare buksebenet ned over det, lader som om det ikke er der, som om det ikke gør ondt eller svier og håber på, at det forsvinder?

Langt de fleste af os vil vælge den første af disse to valgmuligheder.

Men hvor indlysende det end er i forhold til det fysiske sår, så vælger de færreste af os at gøre det samme, når det handler om de sår, vi får, på det følelsesmæssige plan.

Fra barndommen har vi lært en række følelsesmæssige mønstre, som i stor udstrækning følger os livet igennem.

Flere af disse mønstre er blevet til usunde følelsesmæssige vaner. Og det er med dem, som med alle andre vaner, når først de er installeret på automatpiloten, så kører de helt af sig selv.

Hvis det mønster, du har lært, er at undertrykke, fordi følelser (især de ubehagelige af slagsen så som sorg, vrede, skam og skyld) ikke er velkomne, så bliver det til en usund følelsesmæssig vane, som er så indgroet, at du måske ikke tror, at du kan vælge anderledes.

Problemet er bare, at det har stor negativ indvirkning på dit liv, hvis ikke du tager dig af dine følelsesmæssige sår.

De bliver ved med at gøre ondt.

Tit og ofte meget længe.

Når følelsesmæssige sår bliver til selvopfyldende profetier

Jeg havde en mand i et forløb, som havde lidt et svært tab i barndommen.

Det handlede om et stort svigt, som – naturligt nok – havde været en meget smertefuld oplevelse for ham.

Han var blevet såret.

Det havde gjort ondt.

Meget ondt.

Helt ind i hjertet.

Men følelsen af sorg, var aldrig blevet helet, fordi det ikke havde været velkomment, at han græd og var ked af det. Han havde derimod fået at vide, at han skulle være en stor og stærk dreng og holde op med at græde.

Så, ud af ren overlevelse udviklede han en usund følelsesmæssig vane med at fortrænge og skubbe smerten væk.

Men … fordi såret ikke var blevet ’behandlet’ havde følelsen stadig energi i hans ubevidste, og det svækkede hans livskvalitet her 35 år efter!

Hans ubearbejde oplevelse af tab og svigt betød, at han som voksen overfortolkede mange situationer i frygt for at miste. Han troede fejlagtigt, at mennesker, som betyder noget for ham, før eller siden vil svigte ham.

Denne fejlagtige konklusion påvirkede hans relationer med andre mennesker.

Han havde svært ved at knytte fortrolige og intime bånd.

Hans relationer var ofte konfliktfyldte.

Og gang på gang gik relationer, som han inderst inde satte pris på, i stykker fordi ’de andre’ var meget trætte af konstant at være under mistanke og skulle forklare og forsvare sig.

Så stille og roligt, uden at han bevidst var klar over det, var denne frygt blevet en selvopfyldende profeti.

Såret og smerten ER reel

Der er stor lighed mellem fysisk og følelsesmæssig smerte.

Forskere har fundet ud af – ved brug af hjerneskanninger – at det samme område i hjernen bliver aktiveret, når vi oplever følelsesmæssig smerte (eksempelvis svigt, afvisning og skam) som når vi oplever fysisk smerte (så som at knæet er forslået og gør ondt).

Det er et reelt sår, og det GØR ondt!

Præcist på samme måde som den fysiske smerte fortæller dig, at her er der noget, du skal tage dig af – knæet har fået et sår og skal behandles – så fortæller den følelsesmæssige smerte dig også, at her er der noget, du skal tage dig af.

Også selv om at det kan være meget ubehageligt!

Hvis du vælger (som manden i mit forløb) at vende det døve øre til smerten, risikerer du bare, at den bliver siddende, og at problemet vokser.

Smerten kan udvikle sig til fysiske symptomer så som muskelspændinger, hovedpine, mavesmerter og kronisk træthed.

Og den kan udvikle sig til psykiske problemer, så som aggression som du så lader gå ud over uskyldige mennesker omkring dig, eller at du konstant er ’mavesur’, som igen påvirker dine relationer både derhjemme og på arbejdet.

Der er ikke noget galt med dig!

Ingen går gennem livet uden at opleve følelsesmæssig smerte på den ene eller anden måde.

Vi kommer alle ud for ubehagelige situationer og oplevelser i livet, som gør ondt, og som sårer os på det følelsesmæssige plan.

Vi får rent faktisk disse sår lige så ofte som – hvis ikke oftere end – de fysiske sår.

Og nej, der er ikke noget galt med dig, og du er heller ikke en taber, fordi du føler dig såret og oplever, at det gør ondt.

Din hjerne er ’programmeret’ til at reagere på smerten. Og du har brug for at tage dig af det.

Sådan gør du dig fri

Heldigvis er det faktisk også sådan, at de ting, der sårer os og volder os smerte, tjener et fantastisk formål.

Vi vokser gennem smerte.

Vi vokser gennem vanskelige situationer.

Der er rent faktisk en ’gave’ til dig på den anden side – hvis altså du er villig til at gå igennem smerten!

Og med øvelse kan du lære at respondere fleksibelt og mere hensigtsmæssigt på dine oplevelser af smerte, sorg, skam og frygt.

Ikke for at bekæmpe dem men snarere for at observere dem, være med dem og respondere på dem med en kærlig forståelse.

Dette er en radikalt anderledes tilgang til livet.

Den opfordrer dig til at forvandle dine vanemæssige selvbeskyttende mønstre.

Den hjælper dig med at udvikle et frygtløst hjerte.

Den opfordrer dig til at være tryg midt i usikkerheden.

Og den vil på sigt give dig følelsesmæssig frihed.

Som en hjælp på vej kan du følge denne proces:

♥ Identificér og anerkend hvad du autentisk føler

Det handler om at lære dine følelser og følelsesmønstre at kende.

Du må opbygge en fortrolighed med dig selv fra top til tå.

Dette kræver bevidst selv-opmærksomhed og årvågenhed, hvilket vil sige en villighed til at være fuldt til stede og observere uden at dømme.

♥ Stil spørgsmålstegn ved de betydninger du knytter til dine følelsesmæssige oplevelser

Måske har du også en bunke fejlagtige konklusioner om dine følelsesmæssige oplevelser, som er blevet til betydninger om dig, så som:

”Jeg er svag, når jeg bliver ked af det”.

”Jeg er en fiasko og værdiløs, når jeg bliver afvist”.

”Jeg fortjener ikke kærlighed, når jeg føler skam.”

Hvis du er villig til at undersøge dem med nysgerrighed, har du også mulighed for at ændre dem.

”Be patient toward all that is unresolved in your heart and love the questions themselves”, Rainer Maria Rilke

♥ Transformér dine usunde følelsesmæssige vaner

Når du er villig til at acceptere smerten eller såret som virkeligt – ”Ja, det gjorde ondt! Ja, jeg blev såret!” – og du stiller spørgsmålstegn ved dine konklusioner og betydninger, er næste skridt at transformere den følelsesmæssige energi og forvandle dine usunde følelsesmæssige vaner.

Ved at rumme og være med ubehaget – selve den følelsesmæssige energi – skaber du et (puste)rum, hvor du har mulighed for at vælge anderledes.

De anderledes valg, giver dig nye oplevelser, som igen giver dig nye og mere hensigtsmæssige vaner.

Det er præcist den måde, du læger dine sår på og transformerer din følelsesmæssige frygt til følelsesmæssig frihed.

Spørgsmål til dig: Hvilke usunde følelsesmæssige vaner har du brug for at forvandle? Hvilke sår har du endnu ikke taget dig af? Og hvordan vil det gavne dig i dit liv, når du gør det? Skriv dine svar i kommentarfeltet herunder – der er helt sikker andre, der vil blive inspireret af dine svar 🙂

You Might Also Like

9 Comments

  • Reply
    Ann
    20. august 2017 at 19:43

    jeg fandt manden, med det smukke sind….nu i en sen alder, troede vi skulle leve den 3 alder sammen…..men nix han forsvandt…uha mit hjerte gør ondt

    • Reply
      Marianne Nygaard
      21. august 2017 at 13:57

      Mange tak for din kommentar, Ann.

      Ja, nogle gange bliver hjertet såret og gør ondt – hvilket betyder, at det er tid til at tage sig af det og give sig selv omsorg og kærlighed.

      Jeg ved, at det ikke er en rar oplevelse, og jeg håber for dig, at du kommer godt igennem den <3

  • Reply
    Anne
    19. juli 2018 at 06:16

    Som manden i beskrivelsen har jeg også oplevet meget stor svigt i barndommen. Det stikker altid hovedet frem når jeg bliver rigtig glad for nogle mennesker, så kommer angsten og sorgen altid i kølvandet og får mig til at føle det her er “farligt”
    Jeg håber jeg kan hele og få et rigere liv ♡
    Tak for en god artikel som fjerner lidt af skammen

    • Reply
      Marianne Nygaard
      19. juli 2018 at 20:51

      Mange tak for din kommentar, Anne – dejligt at du har fået værdi af at læse artiklen ❤️

      Ja, brændt barn skyr ilden, og når du har været udsat for stort svigt, kræver det bearbejdning for igen at kunne åbne sig og tage det gode ind.

      Alt kan heldigvis heles, selvom at det tager tid. Så bliv ved med at bevæge dig den vej, du kan mærke er god og sand for dig.

      Jeg ønsker dig alt det bedste videre frem ❤️

  • Reply
    Susan mussnann
    12. maj 2020 at 13:23

    Jeg har levet med en far som var misbruger og en mor som kom fra et misbruger hjem. Jeg har i de sidste 19 år arbejdet 24/7 med mig selv. Kan det virkelig passe, at det tager så mange år. Jeg er simpelthen så slidt og træt.

    • Reply
      Marianne Nygaard
      12. maj 2020 at 16:33

      Mange tak for din kommentar og spørgsmål, Susan.
      Der er ingen tvivl om, at det tager forholdsvis lang tid at hele dybe følelsesmæssige sår – for nogle rigtig mange år.
      Når det så er sagt, så lyder det som om, du måske ikke helt har fået den støtte og guidning, du har brug for.
      At hele sine sår føles ofte som ‘hårdt arbejde’, men glæden ved at se fremskridt skal også være til stede.
      Hvis du på ingen måde oplever fremskridt, eller ikke er i stand til at værdsætte de fremskridt, der er, ender du med at brænde ud.
      Jeg håber, at du finder den rette hjælp for dig ❤️

  • Reply
    Thomas
    2. august 2020 at 17:26

    Jeg er ofte meget nærtagende når min kæreste siger noget. Jeg bliver nemt såret og lukker så lidt af. Vi har taget nogle diskussioner og hun mener stort aldrig det hun siger på samme måde, som jeg tager det ind. Bliver stille og trykket og vred. Jeg ville rigtig gerne opleve en frihed hvor jeg kan trække på skuldrene eller generelt bare ikke være så vred over små ting. Jeg har enorm meget indestængt vrede fra fortiden pga svigt og jeg har arbejdet meget med mig selv, så kan godt genkende friheden du beskriver. På andre områder.Men min vrede hænger bare ved. Den er, inde i mig, ude af proportioner i forhold til hvad der sker. Ville ønske jeg ikke var nærtagende

    • Reply
      Marianne Nygaard
      3. august 2020 at 16:48

      Mange tak for din kommentar med beskrivelsen af din udfordring, Thomas ❤️
      Du er absolut ikke alene om det mønster. Det er noget af dét, jeg arbejder rigtig meget med med mange af mine klienter.
      Det er super vigtigt at få arbejdet med, og husk at du ofte skal arbejde med det i flere omgange, fordi det ofte har dybe rødder, som kan være svære at komme til i første omgang.
      Men det kan helt sikkert lade sig gøre – det har jeg oplevet flere gange ?

  • Reply
    Elsebeth
    17. juli 2023 at 17:49

    Når jeg kom hjem fra skole, og fortalte min mor-om en situation hvor én havde sagt noget grimt til mig…”brugt mig” f.eks. fået at vide af en“: “gå hen og sig det og det`´ til ham el. hende. Og jeg gjorde det. Jeg gjorde altid det hun sagde jeg skulle. Så sagde min mor:”Nåee- men du ved jo ikke, hvad der sker i hendes liv” eller “Hun har måske hørt sin mor og far skændtes”. Aldrig sagde hun:” Ja, det skal hun da ikke sige…el synd for det” el. lign. Det er jeg nu sikker på, har påvirket mit liv igennem alle årene. Jeg har meget med, at give mig selv skyld for noget, som ikke er det. Det med det håbløse, og “er jeg noget værd”, tænker jeg nogen gange. Jeg bliver ikke vred, men meget meget ked af det, og holder det for mig selv. Jeg har også de fysiske symptomer, som du skriver om. Jeg undertrykker ikke mine følelser, men det bliver det ikke bedre af. Jeg synes heller ikke, jeg bliver stærkere af alt det jeg er igennem generelt. Tværtimod. Men jeg gør mig hård, for ellers kan jeg ikke leve livet. vh

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.