Når personlig krise er vejen til personligt lederskab

Rigtig mange af os må opleve en personlig krise, før vi (tvunget af omstændighederne) for alvor træder ud i forandringens ukendte landskab og begynder at træffe de valg, der skaber ægte transformation.

Der ligger et stort paradoks i, at de fleste af os virkelig ønsker at forandre sig samtidig med, at vi søger tryghed, sikkerhed og kontrol.

Ønsket om forandring og angsten for det ukendte virker som modsatrettede kræfter, som gøre os både forvirrede og kronisk frustrerede.

Og mange ender med at forblive i mørket (det kendte) frem for at træde ud i lyset (det ukendte).

Automatpiloten gør et effektivt arbejde med at holde vores handlinger, tanker, følelser og reaktioner i overensstemmelse med vores tidligere handlinger, tanker, følelser og reaktioner.

Derfor foretrækker vi at gøre tingene på den kendte facon frem for at forandre os. Også selv om vi ved, at denne forandring er vejen til et mere helt, glædesfyldt og meningsfuldt liv.

Hvis du frivilligt begiver dig ud i forandringen, må du være villig til at opleve identitetskrisens midlertidige ubehag.

En sådan midlertidig og bevidst identitetskrise er essentiel for at modnes som menneske og derigennem udvikle dit personlige lederskab fra hjertet.

En personlig krise er, trods dens intimiderende natur, en fantastisk katalysator for personlig vækst og forandring.

Jeg har lyst til at sige: Lad aldrig en god personlig krise gå til spilde.

En personlig krise kan være et startskud

For mig var det et kæmpestort vendepunkt, da det gik op for mig, hvor lidt jeg var til stede i nuet, og at det var den primære årsag til, at jeg oplevede mit liv som en sandstrøm, der bare forsvandt mellem hænderne på mig.

Jeg havde trampet rundt i en trædemølle, jeg troede, jeg skulle trampe rundt i, fordi det var dét, alle de andre gjorde. Imens blev mit liv mindre og mindre meningsfuldt og glædesfyldt.

Det endte med, at jeg brændte ud og faldt ned i et stort sort hul, hvor det hele var meningsløst og formålsløst.

Jeg tvivlede på mig selv, mine evner, mit værd. Jeg følte mig som en total fiasko.

Alt dét, jeg kendte og havde gjort indtil nu, fungerede ikke for mig længere. Jeg var tvunget til at give slip og blive stille.

Jeg havde oplevelsen af, at jeg var sat skakmat.

Jeg var rådvild og fortvivlet over at være endt i en blindgyde.

Min travlhed og min stræben efter at præstere og være værdifuld havde udmattet mig i en grad, at jeg ikke så anden mulighed end at trække stikket fuldstændig.

I stilheden blev jeg klar over, at den verden, jeg kendte, ikke var der længere, og at jeg måtte finde en helt anden vej.

Jeg måtte være villig til at træde ud i det ukendte for at noget nyt kunne opstå.

Den personlige krise, jeg befandt mig i, blev startskuddet på min rejse tilbage til livet og hjem til mig selv.

Den var både lang og hård – det vil jeg på ingen måde lægge skjul på.

Men den åbnede for en måde at være i livet på, som jeg ikke vidste fandtes eller var mulig.

Den svære mellemzone

Det kan føles som en rutsjebanetur at være på det sted, hvor din gamle verden forsvinder, og du endnu ikke er i den nye.

Denne mellemzone (som man på engelsk kalder for ’the messy middle’) er et skræmmende sted at være.

Du befinder dig et sted, hvor du ikke længere ved, hvem du er.

Du ved ikke helt, hvor du er på vej hen, og hvad der vil ske.

Og du ved ikke, hvordan du kan bruge dine indre ressourcer til at bevæge dig gennem denne transformationsproces og hen til det nye.

Det kaldte den amerikanske forfatter og professor i mytologier Joseph Campbell for ’heltens rejse’, og han sagde:

”Vi må være villige til at give slip på det liv, vi har planlagt for at kunne få det liv, der venter på os. Det gamle skind skal kasseres, før det ny kan komme.”

På denne vej er der er ikke nogle quick fixes og hurtige løsninger.

Så når du befinder dig dér, så gør dig selv den tjeneste at lade være med at lede efter et quick fix eller ønske dig, at det var let.

For det er det ikke.

Dét, du i stedet har brug for, er bedre praksisser, så du kan udvikle flere færdigheder og opnå mere visdom.

Giv plads til at dit hjerte kan guide dig

Ofte når livet beder dig om at sætte tempoet ned eller fuldstændig ændre kurs, er det fordi, der er noget andet, der venter på at ’komme til verden’.

Når ting falder væk eller ’fejler’ eller ikke går som forventet, betyder det ikke, at du er en fiasko.

Dét, der i virkeligheden sker, er, at livet beder dig om at overgive dig og give slip på det nuværende for at få plads til ’det næste’, der ønsker at udfolde sig gennem dig.

Det er IKKE en mental proces, og du kan ikke tænke dig igennem den, eller regne den ud på forhånd.

Det er derfor, at helhjertet engagement i nuet er altafgørende, så du ikke farer vild i tanker, tvivl og håbløshed.

Den helt store lære (som jeg også selv måtte erkende) er, at når du er villig til at møde din virkelighed, som den er, vil dit hjerte vise dig vej.

Hjertet er stærkt, rummeligt og generøst i forhold til dét, der sker.

Det udvider sig i takt med, at det bliver brugt.

Det guider dig og viser dig venligt alle de steder, hvor du stadig har brug for at vokse og modnes som menneske.

Personligt lederskab fra hjertet handler om at være fuldt til stede i dit liv, mens det foregår og konstant vælge til fordel for dét, der giver mest glæde og mening dér, hvor du er.

Når du er fuldt til stede og nærværende i dit liv, mens det sker, har du meget lettere ved at vælge til og fra med integritet samt korrigere kursen, når det er nødvendigt.

Spørgsmål til dig: Har du oplevet en personlig krise, som forandrede din måde at betragte og leve dit liv på? Hvad hjalp dig igennem? Og hvad lærte du som resultat af det? Skriv en kommentar og fortæl mig om det. Jeg vil elske at høre fra dig ❤️