Jeg har fået et brev i min brevkasse, som handler om følelser, tryghed, kærlighed og forandring – nogle væsentlige temaer, som de fleste af os kæmper med på hver vores måde i mange forskellige områder af vores liv. Læs hele brevet med spørgsmål og mine svar til en ‘forvirret pige’ her:
Hej Marianne
Min kæreste og jeg var sammen i weekenden, hvor vi om søndagen vælger at gå hver til sit for 3. gang.
Han valgte at tage i byen om lørdagen. Jeg spørger pænt, om jeg så ikke skal hente ham, men han vil gerne sove hos sin ven, hvilket jeg ikke forstår, eftersom jeg er på besøg. Der kommer et skænderi ud af det, hvor han begynder at bruge min usikkerhed mod mig, om mistillid, som faktisk ikke havde passeret min tankegang. Jeg bliver derefter usikker på, om han vil droppe mig, og stiller dette spørgsmål flere gange til ham, uden at han rigtigt svarer på det.
Vi snakker så ikke sammen før dagen efter, hvor jeg henter ham, jeg spørger endnu en gang i bilen, om han vil droppe mig (der finder jeg ud af, han har taget stoffer den aften). Hvilket han svarer nej til. Vi kommer hjem og begynder at snakke om problemet. Jeg sætter et ultimatum op for ham.
Ud af det blå fortæller han mig, at han føler kun, jeg er tryghed, og at når vi er sammen, så gider han ikke rigtig være sammen med mig. Han siger, at han føler, der mangler noget, at den følelse ikke er der. Dog påstår han, at han sagde, han elskede mig i telefon om lørdagen.
Jeg har derfor tilladt mig at læse vores tidligere beskeder igennem og ser, at han d. 30. har skrevet, at jeg er den rigtige. Og dagene op til, at vi skulle være sammen, har han skrevet, at han savnede og elskede mig.
Nu siger han, at han ikke elsker mig, men mere holder af mig, men at han dog har ment alle sine ord.
Er følelser og tryghed det samme?
Hvordan kan følelserne så hurtigt ændre sig?
Og kan jeg gøre noget for at redde dette forhold?
Håber du kan hjælpe mig.
Hilsen ‘forvirret pige’
***
Kære ’forvirret pige’
Tak for dine spørgsmål til min brevkasse og for beskrivelsen af din situation.
Jeg kan forsikre dig om, at de problematikker du tumler med her, er der mange andre – i alle aldersgrupper – der også tumler med.
Derfor er jeg også sikker på, at der er flere, der kan spejle sig i din situation og i dine spørgsmål.
Til dit første spørgsmål, ’om følelser og tryghed er det samme’, er mit svar: Både ja og nej.
Ja, fordi tryghed er en følelsesmæssig oplevelse, som har en stor indflydelse på nervesystemet og dets reaktioner.
Og nej, fordi tryghed også er et menneskeligt behov, som kan udvikle sig til en usund følelsesmæssig vane og et mønster, hvis eneste formål er at opretholde ’status quo’.
[Du kan læse mere om usunde følelsesmæssige vaner her]
Så vi bliver nødt til at skelne mellem ægte følelser, menneskelige behov, og usunde vaner & mønstre, når vi skal forstå, hvad tryghed er, og hvilken indflydelse det har på vores liv.
Når tryghed bliver til en usund følelsesmæssig vane og et ubevidst mønster, er det ofte et tegn på, at der er nogle dybereliggende følelser, vi ikke har lyst til at se på og tage ansvar for – det kan være følelser så som frygt, mistillid og magtesløshed.
Der er rigtig mange, der bliver i et parforhold eller i et job, som ikke er godt for dem på den lange bane, fordi frygten for det ukendte er for overvældende.
Og så bliver trygheden i dét, de har en sovepude og en undskyldning for ikke at bevæge sig videre.
Mange af os er tryghedsnarkomaner, og vi holder så krampagtigt fast i dét, vi har, at vi ender med at gå i stå og sidde fast i vores ’tryghedszone’.
At slippe taget i noget indebærer altid et tab i en eller anden form.
Det medfører sorg, hvad enten det drejer sig om et andet menneske, genstande, en drøm, en karriere eller noget andet, vi har kært og har haft forhåbninger til.
Noget af det sværeste, der findes, er at give slip på relationer.
Det er ikke let at tage afsked med en person, som betyder noget i ens liv.
Det gælder, hvad end det handler om ulykkelig kærlighed, en afdød, et venskab eller en anden form for nær relation.
Vi kommer let ind i en afhængighed af relationen og af den betydning eller de drømme, vi har lagt ind i relationen med dette andet menneske.
Min erfaring er, at det sværeste i forbindelse med at give slip på et andet menneske er selve accepten af dét, der er sket.
Her er det vigtigt at være villig til at acceptere selve tabet, og at det giver følelser af smerte, sorg og vrede.
Det er først, når du helhjertet acceptere dét, der er sket, at du er i stand til at give plads til at lukke nye mennesker og begivenheder ind i dit liv.
Til dit andet spørgsmål, om ’hvordan følelserne så hurtigt kan ændre sig’, er det korte svar: Fordi følelser er flygtige.
Det lidt længere svar er, at følelser er energi, der bevæger sig, og som derfor helt naturligt ændrer sig og skifter form.
Det betyder, at følelser ikke er noget statisk, men noget foranderligt.
Det vil også sige, at de relationer, vi indgår i med andre mennesker, heller ikke er statiske – de er også i konstant forandring.
Jeg tænker, at når du her spørger ind til, hvordan følelserne så hurtigt kan ændre sig, så hentyder du til ’hans følelser for dig’; at han elsker dig, savner dig, og at du er den rigtige.
Men, det kan jeg ikke svare på, fordi det er din subjektive oplevelse.
Forstået på den måde, at det rent faktisk ikke handler om hans følelser (for dig), men om din forestilling om og forventning til, hvad han har følt og hvorfor.
Når du oplever, at hans følelser for dig tilsyneladende har ændret sig hurtigt, er det et tegn på, at I rent faktisk ikke kender hinanden så godt (som du måske tror).
Forstået på den måde, at der er mange væsentlige ting, I ikke har talt om, og derfor ikke kender til hos hinanden.
Det er også et tegn på, at forelskelsen ikke har udviklet sig til ægte kærlighed.
Forelskelse og betinget kærlighed er én ting, men at udvikle sand og dyb kærlighed er en helt anden.
[Du kan læse meget mere om ’den svære kærlighed’ lige her]
Så, dét, der er vigtigt for dig her og nu, er, at du er villig til at skifte fokus, og i stedet for at koncentrere dig om, hvad han føler, og hvordan hans følelser har ændret sig, så koncentrér dig om dig selv:
❓ Hvad føler du lige nu?
❓ Hvilke forestillinger og forventninger har du haft i forhold til jeres parforhold?
❓ Hvordan har dine følelser ændret sig?
❓ Hvad ønsker du allermest i forhold til dét, der er sket og i forhold til din situation, som den ser ud lige nu?
Til dit tredje spørgsmål, om ’du kan gøre noget for at redde dette forhold’, er mit (provokerende) svar: Nej.
Det skal forstås på den måde, at ’der skal to til tango’, så du kan ikke redde forholdet, men I kan – hvis I begge vil.
Det betyder også, at forholdet måske slet ikke skal ’reddes’, fordi der ikke er noget ’at redde’.
I og med at det er 3. gang, at I går hver til sit, vil jeg i den grad opfordre dig til virkelig at gå ind i spørgsmålet ’om det skal reddes’; udforske det og se, hvilket svar, der dukker op.
Måske er det lige præcist her, at det er tid for dig til at give slip?
Så, før jeg (eller nogle andre) kan svare på spørgsmålet om, hvad du kan gøre for at redde det, skal du have klarhed over, om det overhovedet skal reddes.
Jeg håber, at min besvarelse her er brugbar for dig og kan hjælpe dig nogle skridt videre.
Du er hjertes velkommen til at kommentere herunder, hvad du tænker om dét, jeg har skrevet, og hvis der er dukket flere spørgsmål op, efter du har læst mine svar.
Jeg ønsker dig alt det bedste på din vej videre frem.
Kærlig hilsen
Marianne
No Comments