Læs her om den største fælde ved personlig udvikling; en fælde jeg selv er faldet i mange gange.
Jeg oplever gang på gang hos de mennesker, jeg arbejder med, at når de bliver opmærksom på denne fælde, lærer at navigere uden om og vælge en anden vej, så sker der et reelt kvantespring.
Du kender det sikkert:
Du har ’arbejdet hårdt’ med din personlige og spirituelle udvikling; du har været opmærksom, visualiseret, mediteret og gjort et ihærdigt forsøg på at leve et bevidst, sundt og lykkeligt liv.
Men … det går ikke helt som forventet; dit liv er ikke et evigt flow med lethed og glæde, som du havde troet, at det ville være – nu hvor du jo har gjort ’alt det rigtige’!
Utålmodigheden og selvkritikken begynder at snige sig ind og fylde mere og mere i dit hoved:
Jeg burde være et andet sted nu, med alt det indre arbejde jeg har lavet!
Jeg burde ikke være så stresset; jeg har både mediteret og arbejdet på at blive mere ’mindful’. Hvorfor bliver jeg ved med at falde tilbage i stress-mode?
Hvis jeg var mere spirituel, ville jeg være mere taknemmelig og glad hver dag. Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det? Hvad er der galt med mig?
Den gode nyhed er, at der er ikke noget galt med dig.
Det er blot ’det sårede ego’, der er på spil!
OG, det er helt naturligt og en del af dét at vokse som menneske.
På rejsen hen imod et mere bevidst, sundt, tilfredsstillende og glædefuldt liv, lærer vi forskellige sondringer, så som:
Sjæl vs. ego
Lethed vs. stræben
Sårbarhed vs. forsvar
Åbenhed vs. lukkethed
Kærlighed vs. frygt
Vi lærer nye koncepter og opdager nye territorier inden i os selv og udvikler ’et nyt sprog’ for det.
Og det er alt sammen godt … men – og her er problemet – det er meget nemt for vores sårede ego at tage disse sondringer og bruge dem som en mere sofistikeret måde at dømme os selv og andre på, som kunne lyde sådan:
”At være ren sjæl og leve med lethed, sårbarhed og kærlighed er ’godt’. At være i ego og leve i stræben, forsvar og frygt er ’dårligt’. Når der sker gode ting i mit liv, er jeg ’god’, og jeg gør det på den ’rigtige’ måde. Når der sker dårlige ting i mit liv, er jeg ’ikke god nok’, jeg har fejlet og gjort noget ’forkert’.”
Har du nogensinde tænkt disse tanker?
Det gør du måske lige nu?
Fælden ved personlig udvikling er netop illusionen om rigtig/forkert, godt/dårligt.
Og at egoet er noget, vi skal bekæmpe eller besejre.
Men, guess what!
Det er kun det sårede ego, der prøver at komme af med egoet!
Transformationen består netop i at acceptere, at egoet er en naturlig del af dét at være menneske.
Det vil altid være der, og du kommer aldrig af med det.
For de fleste af os bliver personlig udvikling ‘et projekt’ og ‘et problem der skal løses’.
Den personlige udvikling ligger snarere i at iagttage egoet’s mønstre og reaktioner, at gennemskue dets mekanismer – uden at dømme det! – OG så VÆLGE hvordan du vil respondere på dét, det fortæller dig.
Transformation og personlig udvikling er ikke en begivenhed, det er en proces – skridt for skridt.
Det er en radikal åbning af hjertet; en fortsat villighed til acceptere hvad end der dukker op.
Så, spørgsmålet er:
Hvordan bruger vi disse sondringer (f.eks. ’ego’ og ’sjæl’) hensigtsmæssigt uden, at de blot bliver nye måder at kritisere og dømme os selv på?
Her er min erfaring:
Når du opdager, at den indre kritiker er i fuld sving, og du handler ud fra ’den-ikke-så-nyttige-tilstand’ (så som frygt, forsvar, stress), kan du vælge at respondere med medfølende nysgerrighed.
Det kunne f.eks. være: at lægge en hånd på dit hjerte, trække vejret ind og ud gennem dit hjerteområde og sige til dig selv i en kærlig tone – som hvis du talte til et barn eller en anden, du holder af 🙂 :
”Jeg elsker dig. Jeg hører, at du er bange/frustreret/bekymret. Hvad har du allermest brug for lige nu?”
(og ja, også selvom at kritikeren siger: “F**k hvor latterligt!”)
Al modstand – både indre og ydre – er et udtryk for, at der er et behov, der ikke bliver mødt.
Så, hvilket behov bliver ikke mødt her?
Hvilken del af mig selv har lige nu brug for accept og kærlighed?
Frygt, vrede, sorg osv. er IKKE et problem, der skal løses.
Det er en naturlig energi, der skal leves, ligesom glæde, passion og fred – de er blot forskellige farver på den samme regnbue!
Her er, hvad der faktisk sker rent biologisk:
Når vi føler os følelsesmæssigt trygge, elsket, accepteret og ’taget af’, sender hjertet signaler til både hjernen og kroppen: Alt er godt, åben op for alle ressourcer og heal på fuld kapacitet!
Du åbner dermed op for flere centre i hjernen og får adgang til din kreativitet, intuition og evne til at træffe hensigtsmæssige beslutninger, og din krop kan nu heale sig selv.
Modsat; når vi ikke føler os elsket og accepteret lukker hjertet i og al energi bliver brugt på at flygte eller kæmpe – al healing bliver sat på pause.
Og, du forlader praktisk talt dig selv, hvilket vil sige, at den krop bliver som et forladt, hjemsøgt hus!
Det vil derfor så også sige, at hver gang du anerkender, føler, accepterer og omfavner aspekter af dig selv med kærlighed og medfølelse, vil dit hjerte åbne sig noget mere. Du kommer hjem i dig selv og indtager det hus, der er dig.
Hver gang du accepterer alle dele af din menneskelighed, vil du automatisk bevæge mod større helhed.
Hver gang du accepterer virkeligheden, som den er, vil dét, der ikke er, holde op med at frustrere dig!
Selv-kærlighed bor i dit hjerte.
Og selv-kærlighed er IKKE egoistisk eller selvisk – tværtimod!
Det er en transformerende energi, der smitter.
Så, hver gang du giver dig selv lov til at elske dig selv, være tro mod dig selv og følge dit hjerte, giver du automatisk andre lov til at gøre det samme.
At lære at navigere gennem livet med hjertet som kompas, hvilket jeg kalder hjerteintelligent lederskab, er i min optik vejen frem for menneskeheden.
Spørgsmål til dig:
Hvordan har du oplevet denne fælde ved personlig udvikling?
Hvad har du allermest brug for at acceptere og elske ved dig selv eller ved livet, som det udspiller sig lige nu?
Hvilket spirituelt ideal eller forestilling dømmer du dig selv for IKKE at have opnået eller udlevet ’godt nok’?
Og hvad ville være anderledes, hvis du i stedet for kritik mødte den del af dig selv med et åbent og velvilligt hjerte?
