Den svære overgangsfase {& Om at stå i ‘ingen-mands-land’}

Måske kender du også til at stå i den svære overgangsfase mellem det gamle og det nye?

Det er en slags ‘mellem-zone’, hvor du er i gang med at udvikle dig, ændre vaner og forandre din måde at være i verden på, fordi den gamle måde ikke fungerer for dig længere, men den nye og meget mere gavnlige væremåde er endnu ikke fuldt installeret.

En stor del af mit arbejde i dag består i at lære mennesker at navigere fra hjertet gennem de skelsættende og transformerende overgange, de oplever i deres liv – både privat og arbejdsmæssigt.

I mit arbejde betyder det at lære at skifte orientering fra primært at være drevet af ego-bevidstheden til i højere grad at lade sig guide af hjerte-bevidstheden.

Det er en super svær overgangsfase, fordi det indebærer at bryde nogle meget gamle fasttømrede mønstre og reaktionsmåder, som er skabt af det sårede ego, og som er blevet automatisk adfærd.

Der er en del af vores identitet, der klynger sig til det gamle og kendte – også selvom det ikke er godt for os – og som er hunderæd for at give slip og træde ind i en ny måde at være på.

Derfor er det også vigtigt ikke at gå vejen helt alene.

Du har brug for støtte, du kan læne dig op ad, og som giver dig gejst til at fortsætte.

En svær overgangsfase som kræver både høj selvopmærksomhed og rummelighed

En af mine klienter står lige nu i denne overgangsfase.

Han tilmeldte sig mit mentorforløb, fordi hans usunde følelsesmæssige vaner var blevet så stort et problem for ham – både i hans arbejdsliv og i hans privatliv – at han ikke længere kunne skubbe det til side.

Bægeret var fyldt op, og han var villig til at gå helhjertet ind i transformationsprocessen.

Vi havde arbejdet med, hvad der lå nedenunder hans usunde mønstre, og hvad han skulle gøre anderledes i situaitoner, hvor de normalt blev udløst.

Det vil sige, at hans opgave gik ud på at bryde mønstrene, mens de var aktiverede.

Efter at han havde praktiseret det i sin hverdag, mødtes vi til endnu en session, hvor vi talte om, hvordan det var gået.

”Det var faktisk en underlig ubehagelig oplevelse”, sagde han, og fortsatte:

”Jeg stod dér og mærkede, at mit system snørede sig sammen, og jeg vidste, at det var nu, jeg skulle gøre dét, vi havde talt om.”

”Ja, fortæl hvad der skete”, opfordrede jeg.

”Jeg mærkede vreden og utålmodigheden og impulsen til at reagere, men jeg lod være. Jeg valgte ikke at følge det. Jeg trådte et skridt tilbage og så, hvad der skete”, fortalte han og holdt en kort pause, før han fortsatte:

”Og så var det, at jeg havde oplevelsen af ikke længere at vide, hvem jeg var. Det føles lidt som at stå i ’ingen-mands-land’. Som at stå i et tomrum, hvor jeg ikke var helt sikker på, hvad jeg skulle gøre. Det føltes mærkeligt at stå der.”

Det, min klient lige havde oplevet, var at stå i kløften mellem den gamle verden og den nye verden.

Jeg ved præcis, hvordan det føles at være i denne overgangsfase.

På min egen rejse oplevede jeg, at jeg i denne ‘mellem-zone’ ikke længere var fanget i det gamle reaktionsmønster, fordi min bevidsthed havde udvidet sig, men jeg var endnu heller ikke forankret i hjerte-bevidstheden.

Og jeg kan fuldstændig genkende oplevelsen af ’ingen-mands-land’ og oplevelsen af at være i et tomrum, hvor jeg ikke helt vidste, hvor jeg var, og hvem jeg var.

Den nødvendige lidelse

Selvom det er et ubehageligt sted at være, er det altafgørende vigtigt at være villig til at stå i det.

Jeg kalder det også for ’nødvendig lidelse’.

På samme måde som hvis du er i dårlig fysisk form og har besluttet dig for at begynde at motionere, vil du oplever en modstand mod det kropslige ubehag.

Det er som om, at kroppen siger: ”Åh, jeg orker det ikke. Det er for ubehageligt. Lad mig ligge på sofaen og få noget at spise!”

Men, når du ved og forstår, at det er nødvendigt for din sundhed og generelle velvære, kan du se, at modstanden hører til den gamle bevidsthed.

Du kan se, at den bevidsthed, der hører til de gamle usunde mønstre, forsøger at fastholde dig her i den gamle verden.

Og ved at være villige til at gå ind i og møde modstanden, kan du bruge den konstruktivt.

Du kan så vælge ikke at blive hængende der, men derimod være villig til at træde ind i en ny verden af fysisk sundhed og velvære ved at gå igennem ubehaget og den indbyggede begrænsning.

Det er præcis samme svære overgangsfase i forhold til den følelsesmæssige sundhed og udviklingen af hjerte-bevidstheden.

At bevæge sig fra mørket og ind i lyset

Det var så fint beskrevet af min klient, som et kort øjeblik havde oplevelsen af at sidde fast mellem de to verdner.

Men, rent faktisk sad han ikke fast mellem dem.

Bevægelsen var i gang.

Hans bevidsthed havde udvidet sig så meget, at han faktisk kunne se de to forskellige verdner.

Han vidste, at han ikke behøvede at forblive i den gamle verden, men at han kunne træffe et nyt valg og gøre noget andet, end han plejede.

Og dermed få en ny oplevelse, som han kunne bruge videre frem.

Selvom han endnu ikke fuldt og helt havde integreret hjerte-bevidsthedens visdom, og de handlemuligheder den verden indeholder, gav oplevelsen ham lige præcis dét, han havde brug for på den del af sin rejse.

Hans villighed til at stå i dette tomrum, dette ’ingen-mands-land’, og udholde ubehaget gjorde det muligt for ham at begynde at bygge bro mellem de to verdner skridt for skridt.

Selvom det ikke umiddelbart opleves sådan, så er det faktisk et kraftfuldt sted at være, hvis vi er villig til at blive der længe nok til, at vi kan orientere os på ny.

Det er kraftfuldt, fordi passiv automatik bliver forvandlet til aktiv væren.

Modstanden er døren ind til den nye verden.

Det er som at bevæge sig fra mørket og ind i lyset.

Hvis vi er villig til at blive der længe nok til at øjnene vænner sig til mørket, kan vi pludselig se det næste skridt og det næste skridt og det næste skridt, som fører os ind i lyset.

Spørgsmål til dig: Har du prøvet at stå i denne svære overgangsfase? Og hvad hjalp dig igennem?

Skriv en kommentar og fortæl mig om det. Jeg vil elske at høre fra dig ❤️