Vi længes alle efter dyb forbindelse – med os selv, med andre og med universet – hvad end vi er bevidste om det eller ej.
Selvom det er forankret i vores nervesystem at søge den dybe forbindelse, er det samtidig skræmmende for rigtig mange af os, fordi det også er sårbart.
Det betyder, at vi på den ene side hungrer efter det, og på den anden side ’forsvarer’ os mod det ved at lukke af og lukke i.
Jeg har opdaget, at én af de mest almindelige forsvarsstrategier, vi benytter os af, er tendensen til at ville have ret.
Jeg ser denne tendens spille sig ud både i mig selv og i mine klienter.
Det har virkelig været et af de helt store læringspunkter for mig at erkende og konfrontere de steder i livet, hvor jeg er mere interesseret i at have ret end at være:
👉 nærværende,
👉 spillevende
👉 oprigtig nysgerrig
👉 overrasket
👉 fuld af ærefrygt og forundring
👉 overtaget af kærlighed
👉 legesyg
👉 åben for læring og vækst.
Alle vigtige komponenter i forhold til den dybe forbindelse.
Og som vi så at sige ’sælger ud af’ til fordel for behovet for at få ret og bevise, at vi har ret.
Egoets klyngen til at have ret dræber den dybe forbindelse
I min egen undersøgelse gik det op for mig, hvor fikseret mit ego til tider var på at have ret, at det fuldstændig overtog scenen, og jeg kæmpede for det, som om hele min eksistens afhang af, at jeg havde ret.
At se det var som at vågne efter at have gået i søvne.
Mønsteret stod tydeligt frem, og jeg begyndte at se det udspille sig overalt omkring mig.
Det gik op for mig, at behovet for at have ret er så normalt i vores kultur, at det vitterlig er det vand, vi svømmer i, og den luft, vi indånder.
Det er en overlevelsesstrategi, som de fleste af os benytter os af, og som vi først kan begynde at ’afmontere’, når vi er villige til at vågne op og se det.
Invitation til selvopmærksomhed
Kan du se det udspille sig i det eget liv?
Ser du, hvad det koster dig?
Hvis ikke, så spørg dig selv, om du er villig til at blive mere selvopmærksom?
Og hvis du er, så prøv denne øvelse, som hjælper dig med at tage de første skridt fra behovet for at have ret hen imod dyb forbindelse:
Se dig selv i konflikt med en anden
Tænk på en sted i dit liv, hvor du har en konflikt med en anden. Se situationen udspille sig for dit indre blik, som om du genser en film. Giv dig selv lov til at se og mærke din fulde reaktivitet, mens du ser filmen. Genoplev hvordan det føles, og intensivér din reaktivitet.
Sæt nu filmen på pause.
Og i præcis det øjeblik i filmen spørg dig selv:
Hvad vil jeg gerne have ret i?
Det kan være en stor hjælp at skrive det ned:
“Jeg vil gerne have ret i, at…”
eller
“Jeg har ret i, at…”
Led efter ordene ‘burde’ og ’burde ikke’:
“Jeg burde…”, “Han/hun/de burde…”, “Det burde…”
“Jeg burde ikke…”, “Han/hun/de burde ikke…”, “Det burde ikke…”
Giv dig selv lov til at føle, hvor vigtigt det er at have ret.
Føl, hvor stærk tilknytningen er.
Dyk nu dybere ned i din krop.
Hvor mærker du behovet for at have ret i din krop?
Hvilken fornemmelse er knyttet til behovet?
Det er ofte fornemmelser af at gribe fat i, skubbe væk, stive af, holde fast, trække sig sammen. Måske mærket du fornemmelsen meget specifik på et bestemt sted i kroppen, eller måske er den mere en generel fornemmelse i hele kroppen.
Den dybere erkendelse der åbner for ægte forbindelse
Når nervesystemet falder til ro, er det lettere at se, hvor manisk fikseret vi er på behovet for at have ret og behovet for, at den anden tager fejl eller er forkert på den.
Det er ofte ikke subtilt.
For mit eget vedkommende kunne jeg se præcis, hvad det var, jeg holdt fast i som gjaldt det mit liv.
Min ego-identitet stirrede mig lige i ansigtet.
Jeg kunne tydeligt se, at:
❗ Jeg hellere ville have ret end at være åben.
❗ Jeg hellere ville have ret end at lære, være nærværende og, skabe dyb forbindelse.
❗ Jeg valgte retfærdiggørelse – og jeg kunne se, hvad det kostede mig.
❗ Jeg virkelig var bange for at give slip på behovet for at have ret.
Og neden under det hele?
Jeg var bange for at give slip på at have ret, fordi dét at have ret føltes som en rustning, der beskyttede min sårbarhed.
Den positive hensigt var selvbeskyttelse, en ’tilpasnings-strategi’ for at forblive tryg og sikker.
Men her er problemet:
Jeg er faktisk aldrig grundlæggende tryg og sikker, så længe min sikkerhed afhænger af at have ret.
Den ægte sikkerhed bunder i noget dybere – en sikkerhed hinsides rigtigt og forkert.
Rumis mark ud over rigtigt og forkert
Denne erkendelse mindede mig om sufi-poeten og filosoffen Rumis digt: ”A Great Wagon”.
I årevis har jeg elsket disse linjer:
“Out beyond ideas of wrongdoing and rightdoing,
There is a field. I’ll meet you there.”
Og han fortsætter:
“When the soul lies down in that grass,
the world is too full to talk about.
Ideas, language, even the phrase each other
doesn’t make sense.”
Når vi giver slip på rigtigt og forkert som vores grundlag for vores sikkerhed vil:
✨ Begreber løsnes op.
✨ Sprog og ideer miste deres greb.
✨ Direkte erfaring erstatte mentale koncepter.
✨ Dyb forbindelse træde i stedet for adskillelse
Når sjælen ligger ned i det græs, er der ingen ’anden’.
Og når vi holder op med at se hinanden som ’noget andet’, er vi endelig, virkelig sikre og trygge.
Den sidste invitation: Forbliv vågen og vælg den dybe forbindelse
Jeg elsker Rumis advarsel i den sidste del af digtet:
“The breeze at dawn has secrets to tell you,
Don’t go back to sleep.
You must ask for what you really want.
Don’t go back to sleep.”
Glid ikke tilbage ind i rigtig og forkert.
Forbliv vågen.
Forbliv nærværende.
Forbliv spillevende.
Forbliv i den dybe forbindelse.
Og hvis du opdager, at du glider tilbage – hvis du lægger mærke til, at du rækker ud efter retfærdiggørlse igen – så bare smil.
Det er også en del af at vågne op.
Du er allerede tættere på marken.
Jeg vil møde dig der.
Brug for hjælp til at skabe og vælge dyb forbindelse?
Hvis du også hungrer efter dyb forbindelse i dit eget liv, men har svært ved at bevæge dig ud af dine forsvarsstrategier og vælge til fordel for den dybe forbindelse, vil mit mentorforløb måske være noget for dig.
Du vil måske også være interesseret i at læse:
De 4 ting vi alle længes efter {& Derfor kræver det personligt lederskab at opfylde dem} >>>
Sådan udvikler du en sund og fleksibel selvforståelse {& Derfor er det vigtigt} >>>
Hvad er sårbarhed? {4 almindelige myter og sandheden om dem} >>>