4 almindelige myter om sårbarhed – og sandheden om dem!

Hvad tænker du umiddelbart, når du hører ordet sårbarhed?

Noget af det mest udfordrende OG det mest givende ved at arbejde med og udvikle hjertets intelligens er at åbne hjertet både for dig selv og for andre.

Det er udfordrende, fordi det kræver, at du er villig til at være sårbar og vise dig autentisk, som du er – hvilket de fleste har svært ved.

Og det er det mest givende, fordi både autenticitet og sårbarhed er katalysatorer for mod, medfølelse og samhørighed – dét, vi allesammen længes efter, og som giver livet værdi og mening.

I mit daglige arbejde hører jeg ofte mange myter om sårbarhed. Der florerer desværre mange misforståelser om, hvad det egentlig vil sige, og disse misforståelser skader mere end de gavner i forhold til at leve et helhjertet liv.

Jeg vil derfor i denne artikel dele nogle af de mest almindelige myter, som jeg har hørt – og afsløre sandheden om dem.

[Jeg vil dog i denne artikel undlade at komme ind på myten om, at sårbarhed er en svaghed – da jeg allerede har punkteret denne myte her!]

1. Sårbarhed er at dele ALT med ALLE

Ligesom med autenticitet, er én af de mest almindelige myter, jeg hører om sårbarhed, at det er ’at dele alt med alle’.

Det er en meget hårdnakket og uhensigtsmæssig myte, som i værste fald skader både dig selv og dem omkring dig.

Hverken autenticitet eller sårbarhed handler om uhæmmet og ureflekteret at dele alt med alle. Mange forveksler ’ærlighed’ med ’beskyldning og bebrejdelse’, hvilket er en af de allerstørste årsager til usunde og ødelagte relationer.

Så, lad mig slå det fast én gang for alle: Sårbarhed (og autenticitet) er IKKE en begrundelse for respektløs kommunikation!

Du kan læse mere her om, hvordan du kommunikerer fra hjertet.

Det handler heller ikke om, at du skal være sårbar overalt og hele tiden – og dermed dele dine dybeste og inderste fortroligheder med mennesker, som enten ikke har brug for at kende dem eller endnu ikke har gjort sig fortjent til at høre dem.

Det er ikke sårbarhed – det er derimod ’ikke at respektere grænser’!

Ikke nok med at denne adfærd sætter et stort pres på en spirende relation, det forringer også din sensitivitet i forhold til, hvem du kan stole på og udtrykke dig overfor – og hvem du ikke kan betro dig til. Som Brene Brown, forsker i skam og sårbarhed, siger: ”Vulnerability is earned”.

Det kræver tid og små skridt at opbygge tillidsfulde relationer, og de mennesker du ønsker en nær og fortrolig relation med, er også dem du gradvist udtrykker din sårbarhed overfor.

Nu tænker du måske: Hvordan kan jeg så stadig være sårbar og vise mig autentisk som jeg er, uden at falde i grøften med uhæmmet og ureflekteret at dele alt med alle?

Godt spørgsmål!

Det handler først og fremmest om bevidsthed og empati.

Både bevidsthed om hvordan dét, du siger, lander i den anden person, og om hvorfor det er vigtigt at fortælle det.

Det kræver, at du er bevidst og selværlig nok til at erkende både hvor din egen grænse går, og hvornår du overskrider en andens grænse.

Dernæst, hvis du opdager en ’trang’ til forhastet at dele dybt personlige ting, så læg mærke til, hvad det er for et behov, der ligger nedenunder din adfærd – måske er det behovet for at blive set, eller behovet for at ’tage en genvej’ til intimitet (som jeg vil komme ind på i næste myte!).

Jeg ved for mig selv, at denne følelse af ’hastværk’ er mit advarselstegn til at anerkende underliggende behov og finde andre måder at opfylde disse behov på, som samtidig også gør det muligt for mig at ære mine grænser.

Når det kommer til at dele de ting, som er mest betydningsfulde for dig, så kan du starte med at svare på dette spørgsmål: Har denne person vist sig værdig til at høre det?

Andre spørgsmål, du kan stille dig selv, er: Hvad er min intention med at dele dette? Hvilket behov prøver jeg at imødekomme her? Er det vigtigt og væsentligt at fortælle?

2. Sårbarhed er en genvej til intimitet

Sårbarhed er en meget vigtig byggesten i intime og tillidsfulde relationer, og den er nødvendig, for at disse relationer kan bygges op, men den er IKKE en genvej til intimitet.

Tillid og intimitet er produkter af sårbarhed, de vokser med tiden, og de kræver arbejde, opmærksomhed og fuldt engagement. Ægte intimitet bliver skabt sten for sten. Hvis vi forsøger at lægge taget på, før fundamentet og væggene er på plads, vil det bryde sammen ret hurtigt.

Selve dét at blive venner eller kæreste med nogen, er i sig selv en sårbar proces, og processen kan ikke fremskyndes – hvor dejligt det end nogle gange måske ville være!

At være sårbar og åben er gensidigt, og det er en integreret del af den proces, der opbygger sunde relationer. Min erfaring er, at når det kommer til fortrolige relationer, er den sårbarhed, der virkelig tæller, én som er uforpligtende og kommer uden betingelser.

Og det er hverken en døgnflue eller en ’engangs-ting’, det er derimod villigheden til konstant at være der for den anden person og at være nærværende, engageret og autentisk igen og igen og igen.

3. Sårbarhed er et alt eller intet!

Sårbarhed er ikke en ’rettighed’. Det er heller ikke noget, vi automatisk skylder andre mennesker. Jeg ’doserer’ min sårbarhed overfor andre mennesker afhængigt af, hvor godt jeg kender dem, hvor meget tillid jeg har til dem, og hvor vigtigt det er for situationen og relationen.

Du beslutter selv hvornår, hvor meget og med hvem du er sårbar.

Forskellige grader af sårbarhed er passende i forskellige situationer.

Jeg talte forleden med en kunde, som var ked af det, fordi hun havde fortalt noget meget personligt til en kollega, og hun havde ikke fået den respons, som hun havde håbet på og troet, at hun ville få. Dét, vi så efterfølgende talte om og arbejdede med, var både hvad det var for et behov, hun forsøgte at imødekomme – i dette tilfælde var det behovet for samhørighed og at blive set – og om denne situation nu også var det bedste sted at få det opfyldt. Ville der være andre rammer eller omgivelser, som var bedre egnet, og hvor der ville være større sandsynlighed for, at hendes behov blev mødt, og dermed kunne blive opfyldt?

Så, spørgsmål du kan stille dig selv er: Hvad har jeg det godt med? Hvilke situationer berettiger en større grad af sårbarhed og hvilke en mindre grad? Hvor fortæller mit hjerte mig, at linjen går i hver enkelt situation?

4. Sårbarhed er en ’one size fits all’

Som vi allerede har været inde på, så ser sårbarhed forskelligt ud for forskellige mennesker i forskellige sammenhænge.

Sårbarhed med en kæreste eller en nær ven kommer til udtryk anderledes end den sårbarhed, der er til stede, når jeg sidder med en klient, der fortæller om en svær krise eller udfordring. Begge situationer kræver sårbarhed, men de kommer forskelligt til udtryk, fordi det er meget forskellige sammenhænge.

Ligeledes, forskellige mennesker har forskellige tærskler for sårbarhed.

Vores personlige tærskler er defineret af vores erfaringer og overbevisninger.

For én person kan det være at stille sig op på en scene og fortælle om en personlig historie foran 100 mennesker. For en anden kan det være at møde op til den første time i latinamerikansk dans, usikker på hvad der venter. For en tredje kan det være at skulle give sin kollega eller medarbejder en virkelig svær feedback. For en fjerde kan det være at date for første gang efter en skilsmisse.

Dit ansvar overfor dig selv er at finde ud af, hvordan sårbarhed ser ud for dig, og hvordan den kommer til udtryk. Det er noget, du må udforske og eksperimentere med ud fra princippet om ’trial and error’ – og ja, selv processen med at finde ud af, hvad dit forhold til sårbarhed er, er en sårbar udforskning!

Men, hvis du går ind i det med en oprigtig intention og er ærlig omkring dine forventninger, er der ikke nogen forkert måde at udforske, udtrykke og udleve det på.

Hvilke myter om sårbarhed hører du oftest? Og hvad er din sandhed i forhold til dem? Skriv dit svar i kommentarfeltet herunder – jeg vil elske at høre fra dig ♥