Hvad nu hvis dét at anerkende, at du føler dig som et offer for det, der sker, åbner for nye muligheder i dit liv?
Hvad nu hvis dét at erkende, at du er overvældet over livets begivenheder og bare ikke kan klare mere, er en døråbning – og ikke en falliterklæring eller en fiasko?
Det kan måske lyde radikalt at omfavne offerrollen.
Og måske går det imod alt, hvad du indtil nu har lært om personlig udvikling og personligt lederskab.
Men jeg ved af egen erfaring, at dét, du modsætter dig, bliver ved med at hjemsøge dig.
Når du ikke længere fornægter dét, der egentlig er sandt, og er villig til at se din situation med nye øjne og møde dig selv, præcis hvor du er, forandrer alt sig.
Det øjeblik af overgivelse, hvor alt falder fra hinanden, kan være en invitation til at give slip på det, der aldrig rigtig var bæredygtigt.
Og derfra begynde at skabe noget nyt.
De nye muligheder, klarheden, vejen frem – de venter alle på den anden side af den ægte overgivelse.
Når stress-nedbrud fører til nye muligheder
Jeg havde en klient i et mentorforløb, hvis liv var ved at gå i opløsning.
Der var pres og stress både på hjemmefronten og på arbejdet:
Hun og hendes mand var kommet så langt væk fra hinanden, at ægteskabet var på vej med skilsmisse.
Hendes arbejde var som en krigszone, hvor hun forsøgte at navigere i en giftig kultur. Hun følte sig trægt op i en krog af en administrerende direktør, der udøvede magt gennem intimidering, og det team hun var leder for, var dysfunktionelt med konstante intriger og konflikter.
Og som om det ikke var nok, var én af hendes sønner kommet i problemer. Hun forsøgte, forståeligt, nok også her at redde kastanierne ud af ilden, samtidig med at hun bebrejdede sig selv for ikke at have været en god nok mor.
Hun var udmattet, usikker og kunne knap nok hænge i.
Hun følte sig svag, fordi hun var overvældet.
Til sidst begyndte hendes krop at give op.
Hendes læge anbefalede øjeblikkeligt en sygemelding, men det modsatte hun sig.
”Jeg er ikke sådan én, der går ned med stress”, sagde hun til mig.
Det var skamfuldt for hende, og hun kunne ikke bære at skulle fortælle det til sin administrerende direktør.
Så kom den sidste dråbe.
Endnu et slag kom, og det skrøbelige system, hun havde holdt sammen på, smuldrede.
Øjeblikket hvor alt falder fra hinanden
Selvom hendes konkrete situation naturligvis er ’unik’ for hende, er oplevelsen af at drukne i overvælde, desperat forsøge at holde sammen på det hele, og overbevisningen om, at hvis bare jeg moser på, bliver tingene bedre ikke ’unik’.
Rigtig mange mennesker har været der eller oplever det lige nu.
Vi fortæller os selv: “Når bare jeg lige får fikset denne ene ting, bliver alting anderledes.”
Vi bider tænderne sammen og fortsætter.
Indtil vi ikke længere kan.
Indtil én ting mere sker, og alt falder fra hinanden.
Og når dét sker, føles det som en fiasko.
Et bevis på, at vi ikke var stærke nok, dygtige nok, ukuelige nok.
Jeg kender denne oplevelse alt for godt.
Jeg var overvældet. Gjorde alt, hvad jeg kunne for at holde ud og klare det. Og jeg dømte mig selv ubarmhjertigt for at være fanget i gamle mønstre.
Så til sidst væltede ’den midterste brik’, og hele min struktur styrtede sammen.
Sammenbruddet er ikke slutningen – det er en invitation
Jeg overgav mig til den offerrolle, jeg havde forsøgt at undgå at erkende og tage ejerskab for:
”Alt går imod mig. Det er for hårdt. Det er for meget. Hvorfor mig? Jeg kan ikke klare det her.”
Og i den overgivelse strømmede medfølelse gennem mit system.
Rigtig mange af os har svært ved at indrømme, når vi føler os som ofre – når andre mennesker, en situation eller livsomstændigheder påvirker os negativt, og vi reagerer frem for at respondere.
Vi tror, at dét at anerkende, at det påvirker os eller begrænser os eller er en forhindring, gør os svage.
Vi sætter lighedstegn mellem styrke og selvtilstrækkeligehed.
Vi tror, at det er fuldstændig uproduktivt at erkende det. Så vi siger til os selv: “Jeg er ikke et offer”, selv når vi inderst inde absolut føler os som et.
Den fornægtelse holder os fastlåst i de samme mønstre, ude af stand til at komme videre.
Men heldigvis er sammenbruddet nogle gange den ’forløsende gave’ – det øjeblik, hvor vi endelig giver slip det dét, vi holder så hårdt fast i.
Det føles som ødelæggelse. Måske endda som fiasko.
Men sandheden er, at sammenbruddet var uundgåeligt, fordi de gamle mønstre aldrig var bæredygtige til at begynde med.
Derfor er sammenbruddet heller ikke slutningen – det er en invitation.
Nye muligheder på den anden side
Det var præcis, hvad der skete for min klient.
Da hun løb tør for måder at holde styr på det hele, skete der noget bemærkelsesværdigt.
Mindre end fire uger inde i sin sygemelding oplevede hun en mærkbar forandring.
Kvinden, der var ved at drukne i fortvivlelse, var nu rolig, centreret og livfuld. Hun sov godt om natten. Bevægede sin krop på måder, der føltes nærende og opbyggende. Kørte ikke længere i overgear. Hendes helbred var allerede blevet betydeligt bedre.
Nye muligheder åbnede sig. Klarhed opstod. Hun så, hvordan angst havde været den drivende kraft i hendes liv og havde dikteret hvert eneste skridt.
Den lidelse, der til sidst blev uudholdelig, blev samtidig udgangspunktet for den nødvendige forandring.
Hun sagde sit job op. Hun og hendes mand fandt hinanden igen. Og hun fik taget hul på nogle svære samtaler med sin søn, som gavnede både deres relation og hans situation.
At være vidne til hendes forvandling mindede mig om min egen, år tidligere.
I det øjeblik jeg holdt op med at modsætte mig min egen offerrolle, så jeg den for det, den var:
En naturlig, menneskelig reaktion på et liv, der var blevet uholdbart.
Og ved at omfavne den åbnede der sig muligheder for at vælge noget andet.
Pludselig så jeg nye muligheder, jeg ikke havde set før, og vejen frem blev tydelig.
At min gamle verden faldt fra hinanden var smertefuldt, men når jeg ser tilbage, er jeg taknemmelig for den nulstilling, den gav mig.
Sammenbruddet ødelagde mig ikke – det satte mig fri.
Praksis: Giv slip og åben for nye muligheder
At give dig selv lov til at erkende overfor dig selv, at du føler dig som et offer, betyder ikke, at du giver op – det betyder blot, at du anerkender, hvad der er sandt for dig.
Det er lige præcis dét, der gør det muligt for dit nervesystem at ånde ud og åbne op og for dit sind at se klart.
Denne form for selv-ærlighed er en afgørende færdighed.
Det kræver modenhed at holde op med at benægte eller tilsidesætte, og i stedet møde dig selv præcis der, hvor du er, med medfølelse.
Det er ikke svaghed. Det er visdom. Og det er ofte netop det træk, der sætter reel forandring i gang.
Jeg vil invitere dig til at prøve det nu
Brug et øjeblik på at tænke på en aktuel situation, der føles hård eller overvældende – noget du måske endda ville ønske, du kunne undslippe helt.
Spørg nu dig selv: Er jeg villig til blot at erkende, hvad denne denne person eller situation gør ved mig, hvordan det påvirker mig negativt?
Hvis ja:
👉 Er du villig til at omfavne, hvor dybt du føler dig påvirket (af dét der sker), uden at dømme eller modsætte dig?
👉 Læg mærke, hvad det gør ved dig, og hvordan du føler dig mest truet.
👉 Og er du villig til at tilbyde dig selv kærlig venlighed og medfølelse – for at have en almindelig menneskelig oplevelse og føle præcis, som du gør?
Hvis dit svar på et af disse spørgsmål er nej, er det helt okay.
Brug blot et øjeblik på at anerkende modstanden og den historie, du fortæller dig selv om, hvorfor det ikke er okay at føle dét, du føler.
Brug for hjælp til at bevæge dig mod nye muligheder?
Hvis du også har brug for hjælp til at forandre gamle mønstre, give slip på dét, der ikke tjener dig længere og bevæge dig hen mod nye muligheder i dit liv, vil mit mentorforløb måske være noget for dig.
Personligt lederskab fra hjertet handler i høj grad om vågne op til dét, der er sandt, tage det fulde ejerskab for dig selv og dit liv og derefter vælge til fordel for dit hjertes sandhed.
Du vil måske også være interesseret i at læse:
7 praksisser der opbygger indre styrke {& Om personligt lederskab og integritet} >>>
Tager du overansvar i dine relationer? {Om dramatrekanten & radikalt selvansvar} >>>
5 gode vaner når livet er svært {& Om at vokse som menneske} >>>
