En af de opgaver, jeg kan finde på at give de mennesker, jeg arbejder med, er at sidde med spørgsmålet: Hvem er jeg?
Umiddelbart kan spørgsmålet virke fjollet eller måske endda dumt, fordi svaret forekommer så indlysende eller trivielt.
Jeg oplever i hvert fald ofte en vis modstand ála: ”Jeg ved godt, hvem jeg er, og hvordan andre ser mig!”
Og ja, de første lag af svar, der kommer op, er ofte meget trivielle – så som:
Navn og de roller vi indtager i livet – eksempelvis: Jeg er … (mor, kæreste, selvstændig erhvervsdrivende, lærer, nabo, leder osv.)
Eller de overbevisninger vi har – eksempelvis: Jeg er … (anti-racist, feminist, kristen, jøde, ateist, socialist, liberal osv.)
Eller de personlighedstræk vi identificerer os med – eksempelvis: Jeg er … (målrettet, varmhjertet, perfektionist, empatisk, utålmodig osv.)
Men, selv om du indtager de roller, har de overbevisninger og besidder de personlighedstræk, er det så den, du (virkelig) er?
Du er meget mere, end du tror, du er
Min erfaring er, at langt de fleste af os på et meget dybere niveau godt ved, at vi ikke er vores navn, roller, overbevisninger eller personlighedstræk.
De fleste af os ved godt inderst inde, at vi er noget mere, eller i hvert fald også noget andet.
Udfordringen er dog, at vi gennem vores kultur og opvækst er blevet konditioneret til udelukkende at fokusere på vores ego-sind og de karakteristika, dette aspekt af os indeholder.
Hele vores samfund er bygget op om egoer, som faste størrelser, der tror bestemte ting om sig selv og har bestemte angstforestillinger.
Det er godt for ’samfundshjulene’, men det er ikke godt for den menneskelige velvære og udfoldelse.
Derfor er jeg heller ikke så meget for personlighedstype-tests, horoskoper og deslige. Disse ting kan have en værdi i forhold til at åbne for personlig indsigt og personlige mønstre, men de skal bruges med varsomhed.
De er primært værktøjer for egoet, som giver egoet et fast holdepunkt. En form for mental beskrivelse og definition af sig selv – ála: Jeg er sådan én der … (er målrettet, god mod dyr, omsorgsfuld, selvstændig osv.)
Men enhver mentalt beskrivelse af dig er ufuldstændig, fordi den du er, er den levende kvalitet af dit nærvær.
Den du ‘er’, betyder i din væren.
Det vil sige din sande kerne, din hjerte-essens, hvilket er meget mere end dine personlighedstræk.
Det er en følt fornemmelse, du mærker i krop og hjerte. Ikke som en identifikation men som et velkendt sted (et ’hjemsted’), der altid er tilgængeligt.
At være villig til at gå ind i og sidde med spørgsmålet om, hvem du er, kan både være meget skræmmende og utroligt frigørende.
Det sætter gang i mysterierne omkring åbenhed, kærlighed, helhed, glæde, smerte, nok, fred, dyb tilfredsthed – for at nævne nogle få!
Noget af det sværeste i denne proces er at give slip på det kendte. At give slip på det, du tror, du er og skal være. Og det, du tror, er muligt.
Hvorfor er det overhovedet vigtigt?
I min optik er det vigtigt af flere årsager.
Først og fremmest fordi usikkerheden om, hvem vi virkelig er, fører til alle mulige former for lidelse – både individuelt og kollektivt.
Dernæst fordi personligt lederskab fra hjertet i sin essens handler om at være forandringen – derhjemme, på arbejdet og i verden.
Og at være forandringen handler om at tage radikalt selv-ansvar for, hvem du vælger at være hvert øjeblik.
Det betyder også at være så bevidst og fleksibel, at du hurtigt kan skifte form og skabe forandring, når livet kræver det.
Når den du er, ikke er låst fast i en bestemt form, er du fri til at udfolde mere af dit potentiale – til glæde og gavn for både dig selv og verden omkring dig.
Du kan træde autentisk frem, være helhjertet til stede og følge det der er sandt – også selv om din omverden ikke er enig, forstår det eller ryster på hovedet af det.
Det betyder, at du kan følge dit indre kompas, fordi retningen er meget mere tydelig.
Du kan være i integritet og forbinde dig med andre på et meget dybere niveau, hvilket skaber psykologisk tryghed både hos dig selv og hos andre i din nærhed.
Når du kan lade dig selv være, den du er, kan du også lade andre være præcis, som de er og se deres særlige kvaliteter.
Du bliver dermed et helt menneske og kan handle fra den helhed.
Jeg kalder det også for ’gøren fra væren’, som er en meget mere kraftfuld og sand måde at være i verden på.
De fleste tror, at lederskab handler om, hvad du gør.
Men sandheden er, at lederskab handler om, hvem du er.
Det er lederskab indefra og ud. Og det er den eneste måde, du kan lede dig selv (og andre) med mod, integritet og kærlighed.
Så, hvem er du virkelig?
At opdage sandheden om, hvem du virkelig er, er en kontinuerlig udforskningsproces.
Ligesom de mennesker jeg arbejder med, har jeg også et dybt ønske om at vide, hvem jeg virkelig er.
Og ligesom de fleste andre, har jeg også brugt en god del af mit liv på at erhverve mig en samling af navne, roller, overbevisninger og identiteter, som jeg brugte til at definere, hvem jeg var og differentiere mig fra andre.
Jeg tror, at det er en naturlig første del af rejsen for de fleste af os. Og for mange vil den næste del af rejsen være at se illusionen af alle disse identiteter for derefter at udfolde sandheden om, hvem vi virkelig er.
Når vi er villige til at kultivere fleksibilitet i vores identifikationsprocesser, bliver vi også i stand til at tage vores ’selv’ mere let.
Det betyder, at der er mere plads for selv-transcenderende og altruistiske værdier, hvilket (som forskningen også viser) er mere bæredygtige kilder til glæde, velvære, udvikling og forandring.
Min invitation til dig (hvis du vælger at tage imod den) er at gå med på rejsen og indlede denne vigtige udforskning: Hvis jeg ikke er ‘dét‘, hvem (eller hvad) er jeg så?
The form you have selected does not exist.
