Hullet i fortovet: Om at ændre uhensigtsmæssige vaner og mønstre

I dag vil jeg dele ét af mine yndlingsdigt med digt.

Det er et digt, som har fulgt mig i mange år, og som så smukt illustrerer, hvor simpelt og alligevel svært det kan være at ændre uhensigtsmæssige vaner og mønstre.

Digtet beskriver faktisk meget præcist, hvordan de fleste af os går gennem livet; hvordan vi vanemæssigt møder udfordringerne i vores liv, og hvordan vi stædigt holder fast i ‘det vi plejer’.

Og, digtet falder meget godt i tråd med Albert Einstein’s definition på vanvid: At gøre den samme ting igen og igen og forvente et andet resultat.

Selvbiografi i 5 korte kapitler

Kapitel 1

Jeg går ned ad gaden.
Der er et dybt hul i fortovet.
Jeg falder i.
Jeg er fortabt … jeg er hjælpeløs.
Det er ikke min fejl.
Det tager mig evigheder at finde vej op fra hullet.

Kapitel 2

Jeg går ned ad den samme gade.
Der er et dybt hul i fortovet.
Jeg lader som om, jeg ikke ser det.
Jeg falder i igen.
Jeg fatter ikke, at jeg er landet det samme sted igen.
Men det er ikke min fejl.
Det tager stadig lang tid at finde vej op.

Kapitel 3

Jeg går ned ad den samme gade.
Der er et dybt hul i fortovet.
Jeg ser, at det er der.
Jeg falder stadig i … det er en vane.
Men, mine øjne er åbne,
Jeg ved, hvor jeg er.
Det er min fejl.
Jeg kommer op igen øjeblikkeligt.

Kapitel 4

Jeg går ned ad den samme gade.
Der er et dybt hul i fortovet.
Jeg går udenom.

Kapitel 5

Jeg går ned ad en anden gade.

Hvilke huller falder du i igen og igen?

Vi kender alle til hjælpeløshed, offerrolle og fornægtelse.

Vi lukker øjnene for dét, der er ubehageligt, og som føles for svært at gøre noget ved.

Og vi er stædige nok til at fortsætte med at træffe de samme valg, som (vi inderst inde godt ved) blot fører os ned i det samme ’hul i fortovet’.

Der er adskillelige huller, vi kan falde i – blot for at nævne nogle af de mest almindelige:

”Jeg er ikke god nok hullet”, ”Ingen forstår mig hullet”, ”Det går altid ud over mig hullet”, ”Hvorfor kan jeg ikke … hullet”, ”Det er de andres skyld hullet”, “Hvis bare … så … hullet”. [Du har sikkert dine egne ’favoritter’ 🙂 ]

Jo større udfordringer du har, jo større er din mulighed rent faktisk for at lade dem transformere dig. Hvis du er villig til at se med hjertet og være med ubehaget i stedet for at lukke af for det, så kan du kanalisere den energi ud i nye handlinger, som giver dig nye oplevelser og på sigt nye måder at være i verden på.

Læs også min artikel om 7 måder at komme igennem svære tider.

Så, tilbage til dig: Hvilke mønstre styrer din adfærd? Hvilke uhensigtsmæssige vaner spænder ben for din vej gennem livet? Og hvilken anden gade, kan du vælge at gå ned af? Skriv dine svar i kommentarfeltet herunder, jeg vil elske at høre fra dig ♥

 

P.S.

Digtet er skrevet af den amerikanske sanger, sangskriver, skuespiller og forfatter Portia Nelson, og stammer fra hendes bog: ”There is a Hole in the Sidewalk: The Romance of Self-Discovery”.

Og du får også lige her digtet på originalsprog:

Autobiography in five short chapters:

Chapter I

I walk down the street.
There is a deep hole in the sidewalk.
I fall in.
I am lost … I am helpless.
It isn’t my fault.
It takes me forever to find a way out.

Chapter II

I walk down the same street.
There is a deep hole in the sidewalk.
I pretend I don’t see it.
I fall in again.
I can’t believe I’m in the same place.
But, it isn’t my fault.
It still takes a long time to get out.

Chapter III

I walk down the same street.
There is a deep hole in the sidewalk.
I see it is there.
I still fall in … it’s a habit. But,
My eyes are open,
I know where I am.
It is my fault.
I get out immediately.

Chapter IV

I walk down the same street.
There is a deep hole in the sidewalk.
I walk around it.

Chapter V

I walk down another street.