Integritetens 4 søjler er et kardinalpunkt i personligt lederskab fra hjertet.
Derfor er det også afgørende vigtigt at kende til og praktisere, hvis du ønsker at leve det hjerte-tilfredsstillende liv.
Det vil sige et liv, hvor du blomstrer som menneske, udfolder dit potentiale og bidrager med dét, du unikt kan bidrage med.
Integritetens 4 søjler hjælper dig med (som navnet også antyder) at leve i integritet.
At leve i integritet handler ikke om moral, som mange ellers tror.
Det er blot ego-bevidsthedens definition af integritet (altså; at at stræbe efter at få andres anerkendelse og blive anset for at at være god, rigtig eller korrekt).
At leve i integritet, set fra hjerte-bevidsthedens perspektiv, handler derimod om vitalitet og helhed (altså; at være hel, være ægte og være spillevende).
Det vil også sige at være fri til at være den, du er (i den væren) på den måde, du nu engang er på.
Som Carl Jung sagde: ”Jeg vil hellere være et helt selv, end et godt selv”.
Det betyder også, at det handler om at skabe indre harmoni (hjerte-hjerne-krop), hvor du forbinder og forener de fragmenterede dele indeni, og om maksimal energiomsætning.
Det handler om at være villig til at tage livet på sig og være forandringen dér, hvor du er.
Rent faktisk jo mere spillevende du er, jo mindre selv-centreret vil du være, og jo mere har du at give til helheden.
Derfor skal du kende til integritetens 4 søjler
Ligesom et bord eller en stol har brug for fire ben for at stå godt og solidt på underlaget, har et liv rodfæstet i integritet også brug for fire søjler, som tager udgangspunkt i din væren.
Det vil sige i den måde, du er i verden på.
I videoen herunder kan du blive klogere på, hvad integritetens 4 søjler består af, og hvordan de hjælper dig med at leve i integritet:
Frihed til at være dig selv og udfolde dit potentiale
Min erfaring er, at de fleste mennesker ikke er frie til at være sig selv og udfolde deres menneskelige potentiale, fordi de forsøger at passe ind, være som de andre og leve op til ydre forventninger.
En stor del af dét at tage personligt lederskab fra hjertet er at være villig til at integrere alle dele indeni til en helhed, så der er indre harmoni, og så du kan møde verden ’allerede fyldt op’ og bidrage fra den væren.
Når du lever i integritet, er du villig til at være anderledes.
Du lever i overensstemmelse med, hvad dit intelligente hjerte ved, kan og længes efter, at du er og gør.
Du er fri til at være dig selv, og du er i stand til give frit til verden omkring dig.
Det vil også sige, at du lever i det særlige punkt, hvor egeninteresse og altruisme smelter sammen.