Jeg er lige kommet hjem fra en tur i parken tæt på, hvor jeg bor.
Mens jeg sad på en bænk og nød det spirende forår og det skønne solskinsvejr (ah, lad os håbe, at vi får meget mere af det 🙏) kom den SØDESTE lille labrador-hundehvalp gående hen imod mig.
Efter min umiddelbare ’åh-hvor-er-du-sød-reaktion’ lagde jeg mærke til, at den fulgtes med en ældre hund af samme race og en kvinde, som jeg har set adskillelige gange i løbet af det seneste år.
Sidst jeg så hende, havde hun to hunde af samme alder og størrelse. Hun fortalte, at den ene af hundene desværre lige var død, meget pludseligt, af en ukendt sygdom 😢
Efter de var gået videre, sad jeg et øjeblik og reflekterede over, hvor flygtigt og dyrebart livet er.
Og jeg mærkede en stærk, velkendt føle-fornemmelse vælde op indeni.
Ja, faktisk en stærk påmindelse om at gøre alt, hvad jeg kan, for at bruge mit liv fuldt ud og bidrage med det, jeg er kommet her på Jorden for at bidrage med.
Døden er livets forandringsagent
Det er ikke første gang, jeg reflekterer over døden.
Det sker jævnligt.
Og jeg bruger det også i mit arbejde med andre mennesker, hvor jeg fører dem gennem en proces, jeg kalder ’Dødsleje-perspektivet’.
Det er en meget kraftfuld proces, der både er ubehagelig og fantastisk.
Jeg har brugt den i mange år, og min erfaring er, at dette perspektiv skaber den stærkeste oplevelse af, at hvert øjeblik er vigtigt.
Det er en helt ufattelig god ’vågn-op-proces’, hvor du får klarhed over, hvilke beslutninger, valg, øjeblikke, relationer og bedrifter, som virkelig tæller og betyder noget.
Og det bliver endnu mere tydeligt for dig, hvad der er tidsspilde, ikke vigtigt eller ikke betydningsfuldt.
At reflektere over døden sætter tingene på spidsen og hjælper os med at få kontakt med et meget dybere niveau af integritet.
Alt sammen noget, som er helt essentielt i dit personlige lederskab fra hjertet.
5 af de allerstørste fortrydelser og hvordan du undgår dem
Der er adskillelige undersøgelser, der peger i samme retning i forhold til, hvad folk fortryder mest, når døden står for døren.
Jeg har selv arbejdet med døende mennesker, og jeg oplevede også, at disse 5 er de allerstørste fortrydelser:
1️⃣ Refleksion
Vi fortryder, at vi ikke reflekterede mere over vores liv, og hvad vi brugte det til.
For at undgå denne fortrydelse må du være villig til regelmæssigt at stoppe op, mærke efter og være hudløs ærlig overfor dig selv i forhold til det, der er sandt og så ændre på det, der skal ændres. Dette indebærer evnen til dyb refleksion og at stille de rette spørgsmål.
Som Sokrates også sagde: Det ureflekterede liv er ikke værd at leve.
2️⃣ Kærlighed
Vi fortryder, at vi ikke oplevede mere kærlighed i vores liv – både i forhold til os selv, andre mennesker og livet generelt.
For at undgå denne fortrydelse må du lære at åbne til hjertets ubetingede kærlighed, som udvider og forbinder, og dernæst lade den cirkulere og komme i omløb.
3️⃣ Mod
Vi fortryder, at vi ikke var modige nok til at træde ud i det ukendte, risikere mere og følge hjertet.
For at undgå denne fortrydelse skal de 2 første punkter være en del af din daglige praksis. Hjertemod er en kombination af radikalt selv-ansvar og ubetinget kærlighed.
4️⃣ Glæde
Vi fortryder, at vi ikke opsøgte og lod glæden vokse mere i vores liv.
For at undgå denne fortrydelse skal du være villig til at udforske og træne din følelsesmæssige kompetence. Din evne til at mærke glæden fuldt ud vokser proportionalt med din følelsesmæssige mestring.
5️⃣ Bidrage og gøre en forskel
Vi fortryder, at vi ikke i højere grad bidrog og gjorde en forskel – både i det store og i det små.
For at undgå denne fortrydelse må du være villig til at tage livet på dig og have hjertet med i ALT, hvad du gør. På den måde kan selv den mest rutineprægede aktivitet være ’et bidrag til verden’.
Dit job, din rolle som forælder, dine relationer, din hjælp i lokalsamfundet – ALT bliver meningsfuldt, når du sætter dit personlige præg på det fra hjertet.
Den skjulte angst for at spilde sit liv
Det afskrækker mange, når de bliver bedt om at kigge på deres sidste øjeblik på Jorden.
De færreste vil indrømme det, men neden under overfladen lever de fleste af os med en skjult angst for, at vi spilder vores liv.
Vores forbrugerorienterede kulturs ufattelige mange tilbud om adspredelse hjælper os med at begrave denne angst.
Men hvis du er modig nok, kan du bryde igennem din fornægtelse og forvandle angsten til et ægte, gyldigt behov for handling.
For mange af mine klienter kommer fornemmelsen af, at deres liv rent faktisk betyder noget her og nu som en uventet gave.
Mange oplever for første gang en følelse af formål og det helhjertede selvværd, det giver.
Spild ikke dit liv ved at leve halvhjertet
Dét, du bruger din tid på, er dét, du bruger dit liv på.
Så, bruger du din tid på dét, der virkelig er vigtigt?
Eller forbruger du blot tiden med adspredelser og overfladiske ting?
Det er virkelig vigtig at være hudløs ærlig omkring.
Jeg oplevede selv styrken ved at erkende og acceptere, at jeg har begrænset tid, og at jeg ikke kan tillade mig at ødsle den bort ved at ruge over fortiden eller fantasere om fremtiden.
Det eneste, der betyder noget, er, hvad jeg gør i det nuværende øjeblik, og det næste og det næste.
Tid er en knap ressource, og samtidig har vi al den tid, vi har brug for.
Det er et paradoks, og noget de fleste kæmper med.
For at forstå dette og være konstruktiv i forhold til det, er det vigtigt at vide, at du enten kan være kreativ eller reaktiv – og det gælder også i forhold til tiden.
Du kan enten bruge din tid kreativt i forhold til dét, der virkelig er vigtigt og dét dit hjerte længes efter eller forbruge din tid reaktivt.
At forbruge tiden reaktivt med adspredelser og travlhed er kernen i ego-bevidstheden. Det er det overfladiske liv, hvor du springer fra ene til det andet, mens din energi spreder sig som spildt mælk ud over en bordplade.
Vi er blevet et samfund af hyperaktive mulitaskere, der har en opmærksomhedsevne som en loppe. Det går ud over vores relationer og vores muligheder for at udfolde vores potentiale.
Du kan vælge ikke at acceptere den skæbne og i stedet for blive et skabende, hjerteintelligent menneske, hvor du vælger, at alt, hvad du gør, gør du i den hensigt at efterlade dit aftryk på verden.
Villigheden til at engagere dig helhjertet giver dig styrke til at koncentere dig under omstændigheder, hvor du normalt flyder ud, lader dig distrahere eller er bange for at vove dig frem med nye idéer og projekter.
Hver gang du mister villigheden til at følge dét, dit hjerte fortæller dig, er dødslejeperspektivet din ven.
Hvis denne dag er din sidste dag i livet …
Den simple kendsgerning, at vi er dødelige, giver en klarhed, som igen giver fornyet styrke til at vælge hjertets vej. Simpelthen fordi det ville være dumt ikke at gøre det.
Når vi for alvor erkender, at vi ikke er her for evigt og indser, at der derfor ikke er er nogen tid at spilde, er det nemmere at gøre det rette.
Som Apples grundlægger, nu afdøde Steve Jobs, sagde i sin berømte tale til demittenderne på Stanford University:
”At huske på, at jeg snart skal dø, er en af de vigtigste teknikker, jeg er stødt på, der kan hjælpe mig med at tage de store beslutninger i livet. For næsten alt – alle ydre forventninger, al stolthed, al frygt for at blive ydmyget eller for at fejle – disse ting forsvinder, når døden står for døren og efterlader kun det, der virkelig tæller. At huske på, at jeg snart skal dø, er den bedste måde at undgå den fælde at tro, at vi har noget at miste. Du er allerede afklædt. Der er ingen grund til ikke at følge dit hjerte.”
Du kan se hele talen her:
Spørgsmål til dig: Hvis du kun havde én dag tilbage at leve i, hvem ville du så være i dag? Hvad ville du fortryde mest? Og hvilke undskyldninger ville falde bort? Skriv og fortæl mig om det. Jeg vil elske at høre fra dig ❤️
The form you have selected does not exist.
