Hvad gør du, når livet er svært?
Hvordan kan du hjælpe dig selv, når du går gennem hårde og udfordrende perioder i dit liv?
Jeg har selv oplevet masser af svære situationer og hårde perioder i mit eget liv, rent faktisk var det lige præcis en personlig krise, der gjorde, at jeg begyndte på min egen rejse hen imod personligt lederskab fra hjertet.
Og mine klienter oplever også alle hver især deres egne versioner af, ’når livet er svært’.
Der er ikke nogen af os, der går gennem livet, uden at opleve det på et eller andet tidspunkt – hvad end det er en hård skilsmisse, en uventet og ubehagelig fyring, økonomiske vanskeligheder, et fejlslagen projekt der virkelig betød noget, eller perioder med mange svære ’her-og-nu-situationer’ som belaster og føles overvældende.
Derfor er det super vigtigt at blive bevidst om, hvordan du dealer med livets uundgåelige udfordringer, så du ikke blot kan komme igennem dem, men også kan komme stærkere ud på den anden side.
5 gode vaner du kan opøve og gøre brug af, når livet er svært
Der er ingen tvivl om, at forebyggelse er bedre end helbredelse.
Og som den amerikanske præsident John F. Kennedy engang sagde, er det bedste tidspunkt at reparere taget, når solen skinner.
Derfor har jeg også valgt i denne artikel at fokusere på, hvilke vaner du kan begynde at opøve allerede i dag, så du også kan gøre brug af dem, når livet er svært.
Du får her 5 vaner, som har været afgørende for mig selv at opøve, og som jeg også ved, er værdifulde for mine klienter at fokusere på:
1️⃣ Anerkend at svære perioder er en del af livet
Vores moderne kultur benægter i høj grad virkelighedens natur.
Den giver os et falsk løfte om, at du kan leve i en ideel verden, hvor tingene kommer let og ubesværet.
En verden, hvor ubehagelige oplevelser kan undgås, hvor der aldrig er en mangel på umiddelbar tilfredsstillelse, og hvor du kan få alle dine ønsker opfyldt.
Og hvad værre er, får vi budskabet, at hvis du ikke lever i denne ideelle verden, er der noget galt med dig, og så gør du ‘noget’ forkert.
Dog, uanset hvor lovende denne ideelle verden end synes, så eksisterer den ikke.
Jeg var selv fanget ind af denne løgn, og rigtig mange af de mennesker, jeg taler med, lever i samme illusion.
Måske er det også noget, du kan genkende?
Det helt store problem med denne løgn, er at det hurtigt fører til skam og selvbebrejdelse, når alt ikke bare ’kører på skinner’ og livet ikke er ’lutter lagkage’.
Det er så vigtigt at erkende, at når du tror på en løgn, bliver den til indre lov, indtil du neutraliserer og transformere den.
Så ved at have vanen med at anerkende, at svære perioder er en normal del af livet, tager du luften ud skammen og selvbebrejdelsen, og giver plads til at selvmedfølelsen kan træde ind i stedet for.
Og jeg vil (næsten 😉) garantere dig for, at livets uundgåelige, iboende, almindelige, normale smerter, tab og vanskeligheder, ikke vil påvirke dig så negativt – og du vil være i stand til at komme igennem dem på en bedre måde.
2️⃣ Bliv fortrolig med dit intelligente hjerte og lad det guide dig, når livet er svært
Dit intelligente hjerte er dit mest ressourcefulde sted indeni.
Det indeholder alle din medfødte værdifulde kvaliteter, der støtter og guider dig, når livet er svært.
Min erfaring er, at de færreste kender dette sted, og kan derfor heller ikke forbinde sig med det, når de har brug for det.
Heldigvis kan det læres og trænes gennem daglig praksis.
At opbygge en dyb fortrolighed med dette aspekt af dig selv, er den bedst gave, du kan give til dig selv – og til dem omkring dig!
Jeg kan sige med sikkerhed, at det er i krisesituationer, at det går op for os, hvorfor vi bruger tid hver dag på vores ’hjerte-praksis’.
Når gulvet forsvinder under dig, er den dit sikkerhedsnet.
Så gør det til en vane at have en ’date med dit hjerte’ hver dag.
3️⃣ Lær at være ALLE dine følelser
Det er så sikkert som amen i kirken, at når livet er svært, og vi går gennem hårde perioder, vil svære følelser af sorg, vrede eller frygt være hyppige gæster.
Dog har de færreste af os lært at være med vores følelser på en sund og naturlig måde.
Vi har derimod lært at undertrykke og begrave vores følelser – især de ubehagelige af slagsen.
Men når du begraver følelser, begraver du dem levende, og de vil så poppe op som trold af en æske, når du bliver presset, og livet er svært.
Derfor er det super vigtigt at lære at være med dine følelser på en sund og naturlig måde, så du også kan bruge dem optimalt uanset, hvad der sker.
Denne vane er helt sikkert meget krævende, men gevinsten af den er uvurderlig.
4️⃣ Opbyg en sund og stærk krop
Udover at blive fortolig med dit intelligente hjerte og lære at være med ALLE dine følelser, er en sund og stærk krop alfa og omega, når livet er svært, og du bevæger dig gennem hårde perioder.
Det handler om ‘de gamle travere’ med nok søvn, god og nærende kost samt motion, der holder din krop stærk og fleksibel.
Jeg ved af egen erfaring, at vanen med at pleje og vedligeholde kroppen, så den er sund og stærk, hjælper dig umådelig meget, når de svære følelser er intense og ’huserer’ i kroppen.
5️⃣ Vær villig til at lære
Alle de store visdomstraditioner minder os om, at vores mest vanskelige oplevelser bliver til prøvesten, som skaber vores karakter og hjælper os med at udfolde vores potentiale.
Det betyder, at alt, hvad der sker, er her for at hjælpe dig med at komme i kontant med og udvikle styrker og evner, du ikke vidste, at du indeholder.
Den amerikanske lærer, forfatter og filosof Vernon Howard har engang sagt:
”If your grand purpose in life is to wake up, then what ever happens to you is good, for it can prod you into self-awakening. Be teachable.”
Han sagde, at du selv vælger, om du vil være et offer eller en skaber.
Offeret spørger: Hvorfor sker det her for mig?
Hvorimod skaber spørger: Hvad er vigtigt, at jeg lærer af det her? Og hvad beder livet mig om nu?
Der er en verden til forskel på, om du ser verden gennem offerets eller skaberens øjne.
Valget er dit.
Når du vælger at være en skaber, vælger du samtidig at opbygge vanen med at lære af alt, hvad der sker.
Få støtte til at udvikle de gode vaner til når livet er svært
De 5 vaner, jeg har introduceret dig for her, er alle en del af det ’hjerte-arbejde’, jeg underviser i og guider mine klienter og kursister gennem.
De er vigtige byggesten i udviklingen af dit personlige lederskab fra hjertet.
Hvis du har brug for hjælp, støtte og vejledning til både at opøve og integrere vanerne i dit liv, så du kan gøre brug af dem, når livet er svært, vil mit mentorforløb måske være noget for dig.
Og hvis du gerne vil lære det i et fællesskab med andre, vil et gruppe-mentorforløb sandsynligvis være det rette for dig.
Du vil måske også være interesseret i at læse:
7 praksisser der opbygger indre styrke {& Om personligt lederskab og integritet} >>>
Hvor stærkt er dit indre fundament? {& 3 måder dit ego fører dig på afveje} >>>
Posttraumatisk vækst og personligt lederskab {& Hvad vi kan lære af Viktor Frankl} >>>