Hvor stærkt er dit indre fundament? (& 3 måder dit ego fører dig på afveje)

Har du en god fornemmelse af et indre fundament?

Og oplever du, at du er i harmoni med dig selv og dét, der sker i dit liv?

For de fleste af dem, der kommer i min konsultation og på mine kurser, er svaret nej.

Og jeg har en stærk formodning om, at det også gør sig gældende for rigtig mange andre i vores samfund.

Det indre fundament er den ballast, der holder dig på ret kurs.

Når det ikke er til stede, er det meget svært at være i livet med alt, hvad der sker på en klar og moden måde.

Og uden dét vil livet ofte være forvirrende, truende, tomt eller meningsløst.

Jeg har selv brugt mange år på at lære, hvad dette indre fundament egentlig er, og hvordan jeg opbygger og udvikler det.

På min vej har jeg været rundt om rigtig mange selvudviklingsmetoder og spirituelle systemer uden, at det for alvor gav mig dét, jeg havde brug for.

Det var først, da jeg fik kontakt med og adgang til min hjerte-essens og mit hjertes formål, at skyerne for alvor lettede, og solen igen kunne skinne igennem i højere og højere grad.

Det indre fundament er en oprigtig følelse af at være kommet hjem og en ægte fornemmelse af: ”Ahh, nu er jeg endelig i harmoni med dét, der sker”.

Ved at komme hjem i dig selv, bliver dit liv meget mere simpelt, fordi du får en større klarhed over, hvem du er, hvorfor du er her, og hvad du skal bruge dine ressourcer på.

Du er klar på, hvad du må sige farvel til, rydde ud af dit liv, og undlade at engagere dig i, fordi det står i vejen for, at du kan leve dit hjertes formål.

Du bliver mindre hektisk og fortravlet, bruger mindre tid foran computeren eller telefonen for at sikre dig, at dit opslag på Facebook eller dit billede Instagram tilfredsstiller dit ego.

Du bruger mindre tid på at opsøge distraktioner og ligegyldig underholdning for at fylde et hul inden i, fordi du nu dedikerer din tid på ting, der opfylder dit hjerte, din vision og dit større potentiale.

Du vil på den måde leve et mere ’hjerte-tilfredsstillende liv’, fordi du har dit udgangspunkt i dit hjerte, din dybeste sandhed og integritet.

For at kunne opbygge og udvikle dette indre fundament må du være villig til at skifte orientering fra ego-bevidsthed til hjerte-bevidsthed.

Jeg kalder det også for at skifte kanal.

Det er vigtigt, at du er bevidst om, hvem eller hvad der sætter tonen i dit liv: Din ego-struktur eller dit hjerte-aspekt.

Dit ego er en helt naturlig del af din psykiske struktur, og derfor ikke noget, du hverken skal af med, transcendere eller overkomme på en eller anden måde.

Men, der er milevid forskel på, om det er egoet (og især det sårede ego), der dikterer retningen, eller om det er hjertet, der guider.

Fordi …

Egoet er en skrøbelig størrelse, der let bliver såret.

Og dets primære fokus er på overlevelse og selvbeskyttelse – et fokus som afføder en grundlæggende følelse af mangel, frygt og fremmedgørelse, der snævrer bevidstheden ind.

Der er især 3 ego-strategier, du skal være opmærksom på, fordi de fører dig på afveje, og lukker for kontakten til hjertet:

1. Forestillingen om kontrol

Denne første strategi er formentlig den, der har de dybeste rødder af dem alle, nemlig egoets ønske om kontrol.

Vi er alle sammen ’kontrol-freaks’ på hver vores måde, og benytter os af forskellige metoder til at kontrollere ikke bare os selv men også andre og de omstændigheder, vi befinder os i.

Egoet tror, at hvis det ikke har kontrol, er der i virkeligheden ikke noget håb, ingen vej ud, ingen mulighed for at gøre livet til dét, jeg ønsker, det skal være.

(Det er bl.a. derfor, at ”The Secret” og ”The Law of Attraction” blev så store successer).

Selvom at sandheden er, at vi har MEGET LIDT kontrol med noget som helst, så fortsætter vi med at insistere på, at vi har kontrol eller kan få kontrol, fordi det modsatte er meget skræmmende og overvældende.

Stort set alle mennesker falder i den fælde at tænke: ”Jeg har kontrol over mig selv og mit liv”, og bliver gang på gang skuffede, frustrerede eller deprimerede, når livet viser dem noget andet.

Så længe du holder fast i forestillingen om, at du har kontrol eller kan få det, så længe vil du være lænket til ego-bevidstheden og afskåret fra dit indre fundament.

2. Krav og forventinger du stiller til andre og til livet

Egoet er i høj grad en ’kræve-maskine’, som konstant kredser om:

”Jeg vil ha’ dit”, ”Jeg vil ha’ dat”, ”Jeg vil ikke have dit”, ”Jeg vil ikke have dat”, ”Det er uretfærdigt at …”, ”Du burde gøre sådan”, ”Det burde ikke være sådan” osv, osv.

Alle krav og forventninger er dybest set måder, hvorpå vi forsøger at manipulere med virkeligheden og flygte fra dét, vi ikke ønsker.

Hvis du lægger mærke til det i dig selv, vil du opdage, hvor omfattende denne tendens er.

De fleste opdager det ikke, fordi det ligger subtilt i underbevidstheden og er så automatisk, at de slet ikke hører det.

Krav og forventninger er den sikre vej til et utilfredsstillende liv, fordi det lukker hjertet og gør det hele krampagtigt.

Denne krævementalitet har – ligesom forestillingen om kontrol – sit udgangspunkt i egoets ydrestyring og flugt fra ubehag.

I relationer bliver krav og forventninger til en subtil form for vold, fordi vi faktisk presser eller tvinger andre til at bøje sig for vores vilje.

3. At diskutere med eller kæmpe mod dét, der er.

Du kender højst sandsynligt også til at diskutere med eller kæmpe mod livet, som det udfolder sig.

Der er mange ting, man kan synes ikke burde finde sted eller ske.

Og mange mennesker oplever det næsten som en fornærmelse overhovedet at overveje at acceptere alle de vanskelige øjeblikke og alt det sårende, smertefulde og ubehagelige, der også sker.

Fordi det jo er SÅ indlysende og virker som en SÅ berettiget tanke, at andre ikke burde have behandlet os sårende og ukærligt eller krænkende, eller at grusomheder ikke burde finder sted.

Det er vigtigt at sige, at dét, jeg taler om her, IKKE er det samme som at fornægte eller lade som om, at noget ikke sårer dig, forvirrer dig eller smerter dig dybt.

Det betyder blot, at du opgiver kampen mod og diskussionen med det.

Måske tænker du, at ”hvis jeg ikke diskuterer med eller kæmper mod det, vil det måske aldrig forandre sig”.

Og ja, det kan føles direkte farligt, at opgive kampen eller diskussionen, fordi:

1) følelsen af magtesløshed og håbløshed er meget overvældende og 2) egoet forveksler accept med resignation eller godkendelse.

Men så snart du siger, at noget ikke burde foregå, så låser du dig selv fast i en meget snæver tankegang med meget få valgmuligheder.

Modsat; når du er villig til at acceptere dét, der er, åbner dit system op, så du kan respondere fra hjertet med kærlighed, medfølelse og visdom.

Så, tilbage til det spørgsmål, jeg startede med at stille: Hvor stærkt er dit indre fundament? Og hvordan udspiller disse ego-strategier sig i dit liv?
Skriv en kommentar med dine svar. Jeg vil elske at høre fra dig ❤