Hvad nu hvis udtrykket ’ingen smerte, ingen gevinst’ ikke kun gælder for fysisk træning, muskelstyrke og en sund krop?
Hvad nu hvis det samme også gælder for vores følelsesmæssige smerte: vores angst, frygt, usikkerhed, vrede, frustration, ensomhed, sorg, midtvejskrise og mørkeste perioder?
Hvad nu hvis lige præcis den form for smerte er ’indgangsdøren’ til vores mest værdifulde kvaliteter, ressourcer og potentiale som mennesker?
***
Der er ingen tvivl om, at den største hindring i forhold til at gå hjertets vej og leve det liv, vi er født til at leve, er vores ubevidste uvillighed til at gå gennem den nødvendige smerte, som livet præsenterer os for.
Jeg kalder det også for ’vokse op fasen’, som indbefatter villigheden til at mærke livet med alt, hvad det indebærer.
Det er helt sikkert ikke en ’rar og behagelig’ fase at gå igennem.
Og min erfaring er da også, at de fleste mennesker begynder på hjertets vej netop i håb om at kunne springe den ubehagelige og smertefulde fase over.
De tror, at ’hjerte-praksisserne’ på magisk vis vil fjerne deres sår, traume og sorger, og at de hurtigt vil forvandle de vanskelige områder af deres liv.
Mange har den forestilling, at når de lever fra hjertet, vil de endelig blive fri for enhver konflikt, og at ubehagelige opleveler blot vil prelle af på dem.
Jeg havde selv samme ønske og forhåbning, da jeg startede.
Jeg opsøgte diverse metoder og teknikker, der skulle hjælpe mig med at opnå det, og jeg blev også bekræftet af flere ’selvudviklings- og spirituelle lærere’ i, at det var målet.
Selvom der helt sikkert er forskellige meditationsteknikker, der kan frembringe tilstande af lyksalighed og fred, og der også findes nogle kraftfulde yogaøvelser, der kan transformere sindet, så er de ikke en genvej eller et quick fix.
Og hjertets vej handler ikke om at blive fri for noget, men derimod om at kunne rumme og inkludere alt.
At vokse gennem smerte
Så, hvad nu hvis vokseværk ikke slutter i teenageårene?
Hvad nu hvis det fortsætter, så du kan blive ved med at vokse?
Hvad nu hvis følelsesmæssig smerte ikke er ubrugelig lidelse?
Hvad nu hvis smerte rent faktisk er din ven?
En ven, der modner dig, gør dig stærkere, klogere og mere medfølende.
Den ven, der elsker dig så højt, at den vil knuse dit hjerte, så det kan vokse sig større og blive stærkere.
Den ven, der inviterer dig ind i de mørkeste områder, så du kan se dit eget lys skinne klarere.
Den ven, der virkelig ser den skønhed, den styrke og det storslåede potentiale, du er.
Og som vil gøre alt for at hjælpe dig med at nære dit mest sande, modige og dristige ’jeg’?
Alle, der går hjertets vej, vil opdage, at dyb personlig heling og modning er en nødvendig del af rejsen.
Og det er først, når vi erkender denne nødvendighed, at vi for alvor kan bruge vores praksis til at læge sårene og forene de dele, der før var adskilte og i konflikt med hinanden.
Ægte modning på hjertets vej
Denne essentielle viden har eksisteret siden ’tidernes morgen’.
Alle de store visdomstraditioner fortæller os, at ægte ’hjerte-arbejde’ kræver, at vi aktivt adresserer smerten og konflikten i vores liv for at kunne modnes og blomstre som mennesker.
Som den thailandske munk Ajahn Chah udtrykte det: “Hvis du ikke har grædt dybt et vis antal gange, er din praksis ikke rigtig begyndt.”
Uden at inkludere den væsentlige ’vokse op fase’, vil du ikke kunne bruge ’hjerte-praksisserne’ i dit daglige liv, og dermed heller ikke kunne skabe sund og bæredygtig forandring.
Alt, vi ikke er villige til at være med og hele, bliver stærke ubevidst drivkræfter og påvirker vores liv på mange negative og uhensigtsmæssige måder.
Når vi lukker i og skærmer os mod ubehaget, mindsker vi vores menneskelighed.
Det betyder så, at vi mennesker, der ellers har kærlighed og visdom som medfødt potentiale, ender med at gøre hinanden fortræd.
Indtil vi er i stand til at bringe bevidsthed og føle-forståelse til vores gamle sår, vil vi gentage de usunde mønstre af uopfyldt begær, aggression, angst og forvirring igen og igen.
Derfor kræver ægte modning på hjertets vej, at vi er villige til at være med vores smerte på en dybtgående måde: sorg og traume fra fortiden, uopfyldt længsel, den angst vi har undertrykt eller gemt væk i løbet af vores liv.
Før de sårbare (og ofte ubehagelige) følelser stivner og bliver hårde, er de spækket med med venlighed, åbenhed, omsorg og visdom.
Og hvis vi er fuldt villige har de potentialet til at transformere os og gøre os mere menneskelige.
Alkymistens forvandling af gift til gave
Du kan betragte din villighed som en alkymist, der udfører sin magi ved at forene lys og mørke, sol og skygge og åbenbarer et sted fyldt med under, ærefrygt og mysterium, som er livets virkelige essens.
Akkurat som alkymisten spinder bly til guld, transformerer vi mørket til lys ved at se virkeligheden, som den er og punktere vores ego-boble og de løgn-historier, den er fyldt med.
Alkymisten opløser det usunde fastlåste og forvandler gift til gave.
Du er en alkymist, der er i stand til at forvandle smerte til kunst gennem at transformere negativitet til kreativitet, angst til medfølelse og aggression til styrke.
Når du rører ved din egen sorg, angst, vrede og jalousi, får du også kendskab til andres, og du kan i hjertet forblive forbundet med andre i samme situation.
Jeg kan have medfølelse med andre, fordi jeg ved, hvordan det er at have mistet forbindelsen med hjertet, og hvordan det føles at opleve smerte – af enhver art.
Det betyder, at når du er villig til at betragte svære situationer som vækstmuligheder for mod, tålmodighed, venlighed og visdom, bliver dine egne personlige problemer en bro til ægte kontakt med andre og ikke mindst evnen for at rumme andres ubehag og sorg.
På den måde bliver din egen smerte umådelig værdifuld.
Hvad har din smerte lært dig?
Når du ser tilbage på dit eget liv i dette perspektiv, hvilke livsoplevelser har så været dine største læremestre?
Måske er det skilsmisse, dødsfald, pludselig arbejdsløshed, helbredsproblemer, en utro partner, et voldeligt forhold eller økonomiske vanskeligheder.
Når du er villig til at se på, hvad de har lært dig, vil du opdage, at det er de hårde, smertefulde, hjerteskærende og utålelige oplevelser, der også har fremkaldt dit ’bedste jeg’.
De kultiverede en modstandskraft i dig, fordi du ikke havde noget valg.
De åbnede for dit mod, fordi du skulle klare det.
De kultiverede tålmodighed og vedholdenhed i dig, fordi du var nødt til at fortsætte, selvom du måske følte, at du var ved at dø.
Der var tårer og morgener, hvor du mest af alt havde lyst til at blive liggende under dynen, men du stod op, spiste morgenmad og tog på arbejde alligevel.
Du var vidne til krigeren i dig selv.
Tapperheden.
Og du fortsatte.
Dit hår blev gråt, men du voksede.
Vejen ud er igennem
Når som helst jeg oplever smerten ved de udfordringer, jeg møder på hjertets vej, minder jeg mig selv om, at jeg aldrig bliver fritaget for smerte, ubehag og hårdt arbejde.
Jeg minder mig selv om, at alle de mennesker, der er gået forud for mig, som jeg beundrer og er inspireret af, også oplevede smerte, og at de netop er så inspirerende for mig, fordi de var villige til at bevæge sig gennem smerten og ud på den anden side.
Og jeg minder også mig selv om den selvdisciplin de var villige til at kultivere for at kunne være vedholdende og fortsætte, selvom det var hårdt og svært.
Der er ting, der er vanskelige.
Og der vil stadig ske ting, der er vanskelige.
Men når du møder dem i en tilstand af ubetinget åbenhed, vil du opleve en ro og styrke midt i det vanskelige, som holder dig oppe og bringer dig videre ind i det næste øjeblik.
Det er ved at give dig selv lov til at føle og opleve dette fredfyldte nærvær, du kan åbne dig mere og mere for dét, der er ved at afsløre sig i dette øjeblik.
Selvom det føles skræmmende, er der en underliggende følelse af velvære, som altid er hos dig og er til din rådighed, også når du ikke føler, at du har det godt.
Vores opgave i livet går ikke ud på at undgå eller overvinde stress, frygt, sorg og andre svære ting i livet.
Vores opgave går derimod ud på at lære af dét, der sker, så vi kan vokse, modnes og blomstre som mennesker.
Derfor handler det om at kultivere alkymisten i os, så vi skridt for skridt kan bevæge os ind i sund udvikling og sand bæredygtig forandring.
No Comments