“Hjertet har en fornuft, som fornuften ikke forstår”, Albert Camus
Hvor leder du efter svar, når du står i en udfordrende situation?
Hvor er det første sted du leder?
Hvad er din automatpilot indstillet til?
Det meste af mit voksne liv, har min automatpilot været indstillet til at lede efter svarene i mit sind. Jeg var opdraget til at skulle forudsige, tænke mig til en løsning og vælge “den sikre” vej – ligesom de fleste andre i vores kultur.
Problemet er bare, at når vi står midt i store udfordringer og overgange, kan sindet være fyldt med frygt og bekymring om, hvad der nu vil ske, og “den sikre” vej er ikke altid den, der tjener os bedst, og den som vores hjerte længes efter.
De fleste af os er ikke vant til at leve roligt i det ukendte. Og et bekymret sind vil ALDRIG være i stand til at komme op med den bedste løsning for os.
Hvis der er noget, jeg er fuldstændig sikker på (efter mange år erfaring!) så er det, at sindet kan være som et løbsk tog uden togfører, som fører os steder hen, som vi rent faktisk ikke har lyst til at komme til.
Sindets job er at sørge for at du er i sikkerhed, at identificere adskillelse og at lægge mærke til forskellen mellem dig og mig og de andre. Hvis vi føler os isolerede, alene, frygtsomme og bekymrede, er det fordi vi bruger for meget tid i sindet, i vores tankeverden.
Punktum.
Så simpelt er det!
Hvis du kæmper med og har svært ved at finde et svar på din udfordring eller krise, og du simpelthen ikke kan komme op med noget i sindet, er det fordi, svaret ikke er derinde. Hvis det var derinde, ville du allerede have fundet det!
Du ville have været i stand til at slå op i det formidable systemiske katalog, som hjernen er med dets enorme symfoni af informationer, som er tilgængelige når som helst. Hvis du ikke kan finde svaret i dit sind, er det fordi du leder det forkerte sted …
For det meste når vi hører, at vi leder det forkerte sted, er vores automatpilot at ty til sindet og gå endnu længere ad den vej. Vi læser tykkere bøger, og vi spørger andre mennesker. Vi leder efter “eksperten”.
Men hvad nu hvis det slet ikke handler om det?
Hvad nu hvis det derimod handler om, at du stilner sindet, så du bliver i stand til at lytte til den visdom og intelligens, som hjertet indeholder?
Hvad nu hvis svaret er: Sæt dig ned. Bliv stille. Kom til stede i dit hjerte. Og lyt til hvad det fortæller dig.
Sørg for at dit liv tillader dig at gøre dette!
Skriv meget gerne en kommentar, jeg vil elske at høre fra dig 🙂