In Hjertets intelligens

Træd ud af din komfortzone og gør drøm til virkelighed {Brug disse 3 elementer]

komfortzone

Hvis du nogensinde har oplevet at stå ‘på kanten’ af noget og så taget springet ud i det ukendte, så ved du, hvordan det er, at træde ud af din komfortzone – at strække dig ud over, hvad du troede, at du turde eller kunne.

At træde ud af din komfortzone er absolut nødvendigt, hvis du vil fortsætte din rejse med at udvikle dig, transformere dig selv og dit liv, sætte dig selv fri og leve det liv, du drømmer om.

Du må være villig til at strække dig igen og igen og igen.

Udviklingen, forandringen og magien sker UDENFOR din komfortzone.

Jeg ved om nogen, hvor svært det kan være.

Jeg har haft tidspunkter og dage, hvor udfordringerne kom væltende ind over hinanden, og hvor jeg har bedt ‘de højere magter’ om at give mig en pause:

“Åh, kan jeg ikke bare få ro? Behøver jeg absolut allerede at strække mig igen?”

Og svaret er altid “ja”, det er tid til at træde ud igen!

Nogle gange har det været et hurtigt “ja”, som jeg har budt velkommen med stor begejstring og forventning.

Andre gange har mit “ja” været langsomt undervejs, endda et tøvende “ja”, men ikke desto mindre et “JA”! – og ligegyldigt hvor meget modstand, jeg har haft på det, har jeg altid været glad for, at jeg gjorde det 😉

Lige nu er rent faktisk en “ja-tid” for mig – et af de tidspunkter hvor min komfortzone udvider sig stort!

Så jeg fik lyst til at dele de 3 vigtigste ting, som jeg har lært ved at træde ud af min komfort zone og gøre drøm til virkelighed i håb om, at de kan hjælpe dig med dit næste stræk:

3 vigtige aspekter når du træder ud af din komfortzone

1) Få støtte og opbakning

Støtte er en af de mest kritiske faktorer i forhold til at komme godt igennem et stræk.

Lad være med at prøve på at tage denne rejse helt alene, fordi det er meget sværere, når du er helt alene om det – og helt sikkert ikke så sjovt, som når du bliver støttet og har opbakning.

Jeg har prøvet både, når støtten er der, og når den ikke er der, og det gør en verden til forskel at have den!

Jeg har fået støtte af familie, venner og coaches/undervisere (som var mennesker, der var længere end mig på denne rejse).

Og jeg har selv stor glæde af at hjælpe og støtte andre både gennem mit arbejde og privat.

At være andres ‘klippeblok’ på deres skelsættende rejse hen imod at leve i overensstemmelse med deres dybeste værdier, er en umådelig stor glæde for mig.

Så, hvad end dit næste store stræk er, søg støtte og opbakning hvor du kan fra mennesker, som er villige til at give den, og som tror på dig.

Og vær også opmærksom på hvor du kan være en kilde til støtte for andre.

Det er en umådelig stor gave at være en støtte for andre, når de træder ud af deres komfortzone.

2) Tillid er et afgørende element for at kunne træde ud af din komfortzone

Denne disciplin har været (og er stadig) en et læringspunkt for mig.

Jeg har i mange år kæmpet med de begrænsende overbevisninger om, at:

👉 Ingen er der for mig.

👉 Jeg kan ikke stole på, at nogen egentlig vil mig det godt.

👉 Jeg må gøre alting selv.

For mig sker tillid på tre niveauer:

1️⃣ På det grundlæggende niveau er der tilliden til mig selv.

1️⃣ Næste niveau er tilliden til, at dem jeg beder om støtte hos også er der for mig, når det virkelig gælder.

3️⃣ På dette niveau er der overgivelsen og den fulde tillid til, at ‘Universet/Livet’ altid vil mig det bedste.

Det tredje niveau kan være mere abstrakt eller ‘usynligt’ for mange, men at have tillid til, at ‘Universet/Livet’ er der for mig (og ikke imod mig) og altid guider mig den rette vej, er et super vigtigt niveau at integrere.

Jeg ved, at disse niveauer af tillid kræver tonsvis af tro og mod, men det kan virkelig være DEN ting, der ændrer alt!

3) Bliv ved med at bevæge dig fremad

I det øjeblik du forpligter dig til at træde ud af din komfort zone, er det vigtigt, at du hele tiden at bevæge dig fremad – om så det ‘kun’ er mikro-centimeter!

‘Livet’ responderer på bevægelse.

Som Albert Einstein har sagt: “Everything is energy and nothing happens until something moves”.

Dét, der ofte sker, er, at vi træder ud med lilletåen, og som en ‘eleastik-effekt’ trækker vi os tilbage igen i trygheden i vores komfortzone.

Men gør dig selv den tjeneste, at holde dit syn lige frem og modstå fristelsen til at gå tilbage til ‘dit gamle selv’.

Jeg har efterhånden ikke tal på, hvor mange gange jeg har rystet indvendigt og været grædefærdig før en stor udfordring (og har haft lyst til bare at løbe min vej) for så bagefter at konstatere:

“Det gik da meget godt! Det kunne jeg godt klare!”.

Jeg ved, at det kan være svært (og angstprovokerende) at sige ja til det næste store skridt, men jeg kan forsikre dig om fra egen erfaring og fra de mange mennesker, jeg har arbejdet med, at ‘ja, du kan godt gøre det!’

Med en helhjertet indsats er det muligt, at træde ud af din komfortzone og gøre din drøm til virkelighed.

Blot bliv ved med at bevæge dig fremad, få støtte og hav tillid hele vejen.

You Might Also Like