Kære Marianne
Jeg vil frygtelig gerne være mor. Jeg har ikke meget tid tilbage til det, og hvis jeg ikke skal være sammen med min kæreste, så bliver jeg ikke mor. Mit problem er, at jeg er bange for om mit forhold kan holde. Min kæreste er sød, støttende og kærlig overfor mig, og jeg er tryg, men noget i hans personlighed udfordrer mig utrolig meget. Så jeg nogle gange overvejer at gå, og derfor føler jeg, at jeg kan se en sorg komme mig i møde om, at min drøm aldrig bliver opfyldt.
Dét, som er mit problem, er at jeg har svært ved at rumme hans agressioner over for andre mennesker. Når han fx taler om politik, er hans ordvalg og holdninger i min verden meget ekstreme, og jeg er lige modsat. Han kan også blive rasende på f.eks. kassedamen, en kollega eller andre på en måde, som jeg oplever som overfusende. Han har altså svært ved at styre sit temperament.
Jeg bliver flov over ham, når han er sådan og ville ønske, at han selv gerne ville ændre sine ordvalg og store vredesudbrud. Han kan godt blive vred på mig men aldrig hård, så vælger han i stedet for at trække sig noget tid og få lidt luft.
Han er selvfølgelig også ked af, at jeg har svært ved at rumme den side. Det er en stor del af ham, og han vil ikke ændre sig. Han synes bare, at han tør at sige sin mening højt uanset, om det er upopulært. Det har jeg meget respekt for, og jeg synes også, at han er modig og handlekraftig. Han lader sig ikke kue, men jeg bryder mig ikke om den måde, han udtrykker sine uenigheder på. Det kan påvirke mig i flere dage, da jeg selv er en meget sensitiv person.
Vi ønsker os begge brændende en familie, selvom vi er oppe i årene, men jeg føler lidt, at det her står i vejen for, om jeg tør satse på familien. Jeg ved bare, jeg vil være mor, og det er ved at være for sent. Og at gøre det selv er ingen mulighed.
Venlig hilsen
‘Den håbefulde’
***
Kære ’Den håbefulde’
Tak for dit brev til min brevkasse.
Som jeg læser dit brev, går dit spørgsmål primært på, om du skal blive sammen med din kæreste og ”satse på familien” (som du skriver), eller om du skal gå fra ham og dermed opgive drømmen om at blive mor.
Jeg håber, at det er rigtig forstået 🙂
Allerførst er det vigtigt for mig at slå fast, at du ikke kan ændre andre mennesker, du kan kun ændre dig selv. Det betyder, at hvis du vælger at blive sammen med din kæreste, så siger du samtidig ja til ’hele pakken’.
Derfor går din primære opgave her ud på at få afklaret med dig selv, om du er villig til at acceptere ham, præcist som han er – med alt hvad det indebærer – og dermed få arbejdet med din flovhed over hans måde at være på og hans ekstreme holdninger. Eller om jeres forskellighed gør det umuligt for dig at være med dét, der er.
Hvis du ikke kan være med dét, der er, vil du aldrig falde til ro i forholdet, og det vil både skade jeres fremtid sammen og de børn i eventuelt vil få.
C.G. Jung, som er ophavsmanden til begreberne ’skyggesider’ og ’skyggearbejde’, skrev, at alt, som irriterer eller fascinerer os ved andre, kan lede os til en større forståelse af os selv.
Og da du giver udtryk for både en fordømmelse og en beundring af hans måde at være på, tænker jeg, at du kan have stor gavn af at arbejde med de dynamikker, der er i dette spændingsfelt.
Brug din sensitivitet som din styrke
Jeg lægger også mærke til, at du skriver: ” … men jeg bryder mig ikke om den måde, han udtrykker sine uenigheder på. Det kan påvirke mig i flere dage, da jeg selv er en meget sensitiv person”.
Hvordan påvirker det dig i flere dage? Bliver du fysisk dårlig? Eller er det mentalt, at det kører rundt oppe i hovedet på dig?
Uden at kende svarene på disse spørgsmål, kan jeg alligevel med sikkerhed sige, at der også her er noget vigtigt for dig at få arbejdet med.
Hvad er det, der gør, at du giver hans måde at være på lov til at påvirke dig negativt i flere dage?
Hvad er det, der gør, at du giver giver din indre styrke væk og lader hans væremåde diktere din indre tilstand – i flere dage?
Det er vigtigt, at du lærer at bruge din sensitivitet til din egen fordel.
Jeg er selv særlig sensitiv og ved fra egen erfaring, hvor vigtig en ressource, den er for mig i mit liv. Jeg har også skullet lære at bruge den konstruktivt og som en stor styrke.
Når du lærer at bruge din sensitivitet optimalt, kan du forblive centreret i dig selv uanset, hvem du er sammen med, og hvad der sker omkring dig – i stedet for at være et offer for det.
Det er gennem hjertet og hjertets intelligens, at du kan udnytte din sensitivitet fuldt ud.
Andre mennesker er din bedste læremester
Jeg kan ikke give dig svaret på, om det vil være godt for dig at blive hos din kæreste eller ej – det har jeg trods alt for få oplysninger til. Men hvis du gik i et forløb hos mig, ville jeg ud over dét, jeg allerede har skrevet, også hjælpe dig med at undersøge, hvad du er bange for, og hvordan et familieliv med ham kunne komme til at se ud.
Dog, ligegyldigt om du bliver sammen med din kæreste og stifter familie med ham eller ej, så har du en unik mulighed for at bruge denne relation i din egen personlige udvikling, og dermed også bruge den som trædesten til at udfolde mere af dit potentiale, hvis du er åben for det.
For som Rumi skriver:
“Alle, der krydser din vej er et spejl, og de er kommet ind i dit liv, fordi du har kaldt dem ind i dit liv for at vise dig noget; for at lære dig hvordan du kan blive mere af, hvem du virkelig er.”
Jeg håber, at mit svar er brugbart for dig og kan hjælpe dig videre i din proces med at afklare om din nuværende kæreste også er ham, du skal stifte familie med.
Du er hjertens velkommen til at kommentere herunder, hvad du tænker om det, jeg har skrevet, og hvis der er dukket flere spørgsmål op, efter du har læst mit svar.
Jeg ønsker dig alt det bedste videre frem.
Kærlig hilsen
Marianne
