Hvordan har du det med at bede om hjælp?
Og hvordan har du det med at tage imod den hjælp, du får tilbudt?
Hvis du har svært ved både at bede om hjælp og tage imod den, der er der, og du ved, at du kører dig selv ned på den bekostning, så læs med her og få inspiration til, hvordan du kan forandre det.
At bede om hjælp er en sårbart
Det kræver mod for rigtig mange af os at bede om hjælp, fordi det også opleves som sårbart.
Men at lade som om du ikke har brug for hjælp, er rent faktisk et tegn på svaghed.
Det kræver en stærk person at erkende, at du har brug for hjælp.
Det kræver en endnu stærkere person at bede om det.
Og det kræver en endnu stærkere person at acceptere og modtage det.
Hånden på hjertet: Har du en overbevisning om, at det er bedre at give end at modtage?
Hvis ja, så er du absolut ikke alene!
Måske kender du også dette scenarie:
Du giver, du hjælper, du står til rådighed, du fikser, du ordner … og du pruster og stønner!
Et menneske omkring dig hører det og spørger: ”Har du brug for hjælp?”, og du svarer tilbage (måske på automatpiloten): ”Nej, nej, det er ok! Jeg har styr på det! Jeg klarer det!” – selv om du inderst inde virkelig har brug for og ønsker hjælp og støtte.
Der er 3 hovedårsager til at det er svært:
1️⃣ Overbevisningen om at det er bedre at give end at modtage. Det handler om en overbevisning om, at dét at modtage er selvisk eller selvcentreret eller grådigt.
2️⃣ Angst. Det handler om angsten for at være en byrde, være til besvær, være afhængig eller fremstå som svag eller ’trængende’.
3️⃣ Skam. Skam over at have et problem. Skam over at der er noget, du ikke kan. Skam over ikke at være god nok.
Jeg har selv haft rigtig svært ved at bede om hjælp.
Og jeg måtte erkende, at dét ikke at bede om hjælp var en måde for mig til at undgå at blive skuffet, og en måde at beskytte mig selv fra at blive såret.
Men, jeg ved nu, at:
❗ Ingen udretter noget helt på egen hånd.
❗ Ingen skaber udvikling eller fremskridt helt på egen hånd.
❗ Ingen får succes helt på egen hånd.
❗ Vi er ikke øde øer men sociale væsner, som har brug for hinandens hjælp og støtte.
Som mennesker har vi brug for følelsen af at høre til og være en del af.
Vi har brug for at give og modtage.
Vi har brug for omsorg og kærlighed.
Rent faktisk er den værste straf, du kan give et menneske at isolere det, holde det ude fra fællesskabet og nægte det at modtage fra andre mennesker – det har fængsler og fangelejre for længst fundet ud af!
I mange selvudviklingskredse er dét at have behov en dårlig ting, og idealet er ikke at have brug for noget fra andre.
Behov er blevet et fyord.
Men sandheden er, at vi har brug for hinanden!
Vi har alle på et dybt niveau en underliggende impuls til at dele, forbinde os med hinanden og skabe samhørighed.
En impuls der findes i alt levende.
En kærlig handling
At modtage fra andre er en kærlig handling, som skaber forbindelse og samhørighed – og som også gavner din krop.
Forskningen viser, at når du oprigtigt modtager med et åbent hjerte vil dit niveau af lykke- og velværehormoner stige lige så meget, som når du giver.
For at være i stand til at modtage bliver du nødt til at være villig til at sænke dit skjold, og alle andre former for beskyttende rustning, du har sat op for dig selv, som beskytter dig mod at blive såret, men som også samtidig stopper hjerteenergien i at flyde frit.
Måske bunder din modstand mod at bede om hjælp i en frygt for at blive afvist og såret.
Måske har du en ubevidst begrænsende overbevisning om, at du ikke er værdig til at modtage, og at du ikke fortjener det.
Måske handler din overbevisning om, at du kun er stærk og kun vil overleve, hvis du klarer alting selv.
Dét, du bare overser eller glemmer er, at når du beder om hjælp, giver du samtidig andre en gave.
Og når du nægter at modtage hjælp, frarøver du andre glæden ved at åbne deres hjerte og give til dig.
At give og modtage er en del af den samme cyklus
Hele universet giver til dig hvert øjeblik:
Luft giver dig liv.
Naturen giver dig skønhed.
Solen giver dig lys og varme.
Og det giver til dig uden at forvente at få noget igen!
Så, hvor meget kærlighed er du villig til at give dig selv lov til at modtage?
Blot læg mærke til hvor god du er til at modtage
👉 Hvordan tager du imod, når en anden giver dig et kompliment?
👉 Hvordan tager du imod, når en anden giver dig en uventet gave?
👉 Hvordan tager du imod, når en anden giver dig en hjælpende hånd?
Måden du modtager på afspejler sig tit og ofte i din villighed til at bede om hjælp.
Så hvis du ofte føler dig alene, hvis du ofte føler, at du kæmper med ”Jeg bliver nødt til at gøre alting selv; tage mig af børnene, passe hus og hjem, selv ordne det hele i min business og karriere …”, er sandheden måske, at du nægter dig selv at modtage.
Måske er der allerede en ubegrænset mængde af kærlighed, kreativitet, støtte og hjælp fra dem i dit liv, som blot venter på at give til dig, men som du ikke er åben for?
Vov det ene øje og bed om hjælp i stedet for at lide i stilhed og tænke, at alt afhænger af dig, og at du burde kunne klare det hele selv.
Det er offerets vej!
Det er martyrens vej!
Og det har aldrig ført til storhed.
Blot se på Gandhi, på Martin Luther King, på Mother Theresa, på Nelson Mandela.
De var alle villige til at bede dem omkring sig om hjælp.
Deres store arbejde var afhængigt af hjælp fra kollektivet, de kunne ikke have gjort alt det, de gjorde, uden at få hjælp og bidrag fra andre.
Mine spørgsmål til dig er:
❓ Hvor i dit liv har du brug for at bede om hjælp?
❓ Er det i specifikke relationer?
❓ Er det på hjemmefronten?
❓ Er det på arbejdet?
❓ Er det med dit team?
❓ Hvilken støtte er du villig til at bede om nu?
❓ Hvor meget er du villig til at modtage?
❓ Og er du villig til at lad hjælpen komme på måder, som du måske ikke havde forestillet dig det?
Skriv din svar i kommentarfeltet herunder. Måske kan netop dine erkendelser og ærlige kommentar hjælpe andre, der har svært ved det 😊
