Hvis du har fulgt mig og mit arbejde, så ved du også, at jeg taler rigtig meget om at gå hjertets vej – og ikke mindst om, hvorfor det er vigtigt.
At gå hjertets vej kan sammenlignes med at begive sig ud på heltens rejse (inspireret af Joseph Campbell), hvor du bliver kaldt ud på et modigt eventyr.
Du besvarer kaldet og begynder din rejse ud i det ukendte.
På denne rejse bevæger du dig igennem forskellige og forskelligartede landskaber.
Det starter måske ud med at være grønt og frodigt, men som du går derudaf, bliver det mere goldt og ørkenagtigt for så måske at blive grønt og frodigt igen.
Nogle gange vil du bevæge dig gennem dybe dale for senere at befinde dig på en bakketop med stort og smukt udsyn.
Du vil opleve, at indimellem skinner solen fra en skyfri himmel, men så pludselig bliver det overskyet eller ligefrem mørkt. Og måske bevæger du dig også igennem voldsomt stormvejr.
Kun de mest vedholdende fortsætter til vejs ende.
Mange slår lejr et eller andet sted på rejsen – i hvert fald for en stund.
Men, hvis du fortsætter, vil du før eller siden komme til et punkt, hvor du ikke har noget andet valg end at overgive dig til din vej – til hjertets vej.
Hjertets vej er total virkelig
Den kommer med løftet om forandring, passion, opfyldelse og selvrealisering, og det er en vej med både roser og torne.
Hjertets vej er, hvor du opdager dit sande selv og dit virkelige kald.
Det er, hvor du finder din unikke stemme.
Og hvor du dedikerer dig til at mestre dig selv og dit bidrag til verden.
På hjertets vej er der også mange forskellige faser, du skal igennem.
Fra højdepunktsoplevelser til de dybeste lavpunkter præget af tvivl, sorg, apati og desillusionering, hvor du kan have svært ved at finde retning og vej fremad.
Du vil bevæge dig fra faser med mærkbare fremskridt til perioder med tilsyneladende tilbageslag og forhindringer, dog så efterfulgt af nye gennembrud og forløsning.
Derfor mister vi modet og undlader at gå vejen
Noget af det sværeste ved denne vej er at give slip på det kendte.
Det vil sige den, du tror, du er og skal være, hvordan du tror, at livet er og skal være, og hvad du tror, er muligt.
Og så i stedet for træde ud i det ukendte, derude hvor alt kan ske, hvor intet er sikkert, og hvor det nye kan opstå.
En anden ting, som kan være en stor forhindring, og som kan gøre, at vi undlader at gå hjertets vej, er hvis andre – og især dem der er tætte på os – ikke synes om det, og forsøger at tale os fra det eller kritiserer os for det.
Derfor er det super vigtigt for mig at sige her, at når du beslutter dig for at gå hjertets vej, er det ikke alle, der vil forstå dig.
Nogle af dine familiemedlemmer, venner eller andre omkring dig vil måske gøre nar, de vil måske anklage dig for at være en drømmer, naiv og urealistisk, og de vil måske fortælle dig, at du er tosset.
(Jeg har selv opleve alle disse forskellige reaktioner).
Men, som Frederich Nietzsche sagde:
De mennesker, som ikke kan høre musikken, tror, at dem der danser er tossede.
Så, lad det ikke genere dig.
Og hvis det så alligevel generer dig, så lad det ikke tage modet fra dig, eller lede dig på afveje og aflede dig fra at gå hjertes vej.
Nogle af dem, der kritiserer dig, er bitre, fordi de engang i deres ungdom har prøvet at gå vejen og gav op, og nu i deres alderdom tror, at det er for sent for dem at søge vejen igen.
Denne vej er ikke for alle og enhver
Bevares, alle og enhver kan vælge hjertets vej og gå denne vej.
Men meget få har – endnu – når det kommer til stykket styrken, modet, disciplinen og vedholdenheden til at gøre dét, der skal til for at gå den.
Det fleste falder fra, når det bliver hårdt og svært.
Så mister de modet og vender tilbage til det bekvemme, hvor der er en illusion om kontrol og tryghed.
Måske har du også oplevet at tage de første skridt hen imod at udfolde dig selv i dit arbejde eller andre steder med dét, dit hjerte brænder for.
Men ’pludselig’ stopper du flowet ved at gemme dig, begynder at tvivle og frygter det værste, eller mister troen på, at det vil lykkes og gå godt.
Du sidder så at sige fast i ’den gamle udgave’ af dig selv.
At gå hjertets vej kræver en villighed til at risikere, være sårbar og give slip på kontrol. Og det er meget skræmmende for de fleste af os.
Derfor kræver det tonsvis af mod og helhjertet forpligtelse at gå hjertets vej.
Men det er hele ’anstrengelsen’ værd, fordi det er så dybt tilfredsstillende at leve for og fra hjertet, at intet kan måle sig med det.
Så, er du modig nok til det?
Og, vil du med?
Hvis ja, så klik her!
”Your heart knows the way, run in that direction”, Rumi
Under alle omstændigheder, så ses vi nok igen – derude ❤
