0 In Hjertets intelligens

Sandheden om hvordan du skaber transformation

Transformation

Jeg støder dagligt på mange myter og usandheder om personlig udvikling, transformation, bevidsthed og selv-kærlighed.

Det er myter og usandheder, som blot fastholder og forstærker de uhensigtsmæssige mønstre og dybere problematikker – i stedet for at løsne op, sætte fri og transformere dem.

Måske kender du også til det her scenarie:

Du er blevet bevidst om et specifikt problem eller et uhensigtsmæssigt mønster og har fået en viden om, hvad du kan gøre ved det, MEN alligevel oplever du, at ’problemet’ bliver ved med at dukke op – og det er mega frustrerende.

Jeg hører ofte udsagn som:

”Jeg troede, at jeg var færdig med det her!”

”Jeg har arbejdet med det her I EVIGHEDER!”

”Hvordan kommer jeg af med _________ og bliver fri for ___________ for altid?”

Det er en kæmpe stor myte, at ‘når bare jeg bliver bevidst om en overbevisning, et negativt mønster eller en smerte fra fortiden, så vil jeg (på magisk vis) blive transformeret’.

Det er desværre ikke sandt.

Det eneste, der sker på det niveau, er at du bliver klar over noget, du ikke vidste.

Eller du bliver bekræftet i noget, du havde en formodning om.

Men viden i sig selv transformerer ikke noget som helst.

At blive bevidst om noget er IKKE en ’magisk pille’.

Det er det ikke, fordi det først og fremmest er en mental proces, som foregår på et overfladisk niveau. Og som er forbundet med ego-bevidstheden.

 

Ægte transformation er kun mulig, når forandringen er integreret i hele dit system

Jeg bliver konstant spurgt om redskaber, teknikker og metoder til at komme af med uønskede tanker, følelser og adfærdsformer – á la:

”Hvis bare jeg kunne komme af med mine negative tanker og følelser, så vil alt være godt!”

Men, desværre …

Dét, der i virkeligheden foregår, når du prøver på at komme af med noget, er at du forsøger at ’by-passe’ den følelsesmæssige del af din udviklingsrejse ved at ville kontrollere, håndtere eller styre din oplevelse.

Transformation sker primært på det følelsesmæssige plan, IKKE det mentale.

Transformation opstår i hjerte-bevidstheden, IKKE i ego-bevidstheden.

Transformation er en proces, IKKE en teknik.

Det er sindsygt vigtigt at erkende.

Fordi det er først, når du accepterer dét, at du kan begynde at ’skrælle lag af’.

Med ’skrælle lag af’ mener jeg at gå et spadestik dybere med det samme livstema.

Hvis du er som de fleste, så oplever du også, at ét specifikt (eller måske flere) livstema(er), dukker op igen og igen i dit liv som en negativ oplevelse.

Det gør det, fordi der er nogle dybt begravede sår, som du endnu ikke har været villig til – eller fået hjælp til – at hele gennem hjertet.

De fleste af os har begravet vores sår under så mange lag, at vi må tage ’flere runder’ med de samme livstemaer, hvor vi igen og igen ’afslører nye sandheder’ og ’skræller nye lag af’.

I stedet for at blive irriteret, frustreret eller opgivende over det, så vil jeg invitere dig til at byde de tilbagevendende mønstre og begrænsende overbevisninger velkomne, når de dukker op.

De dukker op, fordi du er klar til at se på dem igen og gå et spadestik dybere.

 

Du kan ikke løbe fra dine mønstre og sår

Det betyder, at ligegyldigt hvor du går hen, tager du dig selv og dine dybere problematikker med.

Transformation er en rejse, der kræver mod og helhjertet forpligtelse, hvor du skridt for skridt gå gennem de mørke steder og ind i lyset.

Selv alt det smertefulde og ubehagelige kan vække glæde og frihed.

Fordi …

Hver gang du anerkender, føler, accepterer og inkluderer ting om dig selv med kærlighed og medfølelse åbner og udvider dit hjerte sig.

Hver gang du byder alle dele af din menneskelighed velkommen, kommer du hjem i dig selv og skaber indre harmoni.

Hver gang du møder dig selv med selvkærlighed i stedet for selvkritik eller selvhad, forbinder du dig med din skaberkraft og selve livsenergien.

Jeg ved med sikkerhed, at dét at skabe et stærkt fundament forankret i dit hjerte er den altafgørende nøgle til transformation og varig forandring.

Det er VEJEN videre, så din fortid IKKE bliver din fremtid.

 

Derfor er et hjertefølt fællesskab så vigtigt

Jeg ved også med sikkerhed, at det er urealistisk at tro, at du kan gøre det helt alene og på egen hånd, fordi hjertet udfolder sig gennem udveksling med andre.

Et hjertefølt fællesskab, som du også mødes med fysisk – i den virkelig verden – er en altafgørende brik.

For selv om at venskaber og fællesskaber online (eksempelvis de sociale medier) kan være givende, så er det helt grundlæggende for os mennesker at have fysisk kontakt. At kunne mærke hinanden og have øjenkontakt med hinanden.

Det er også lige præcist derfor, at vores Mastermind Program er en blanding af online og offline.

Det er guld værd at være en del af en gruppe, hvor alle er der for hinanden.

Og hvor vi gensidigt kan være et vidne, rumme og give sparring, mens vi hver især går igennem det ubehagelige eller smertefulde og kommer ud på den anden side.

Fysiske hjertefølte fællesskaber ER vigtig ’medicin’ og uundværlige i enhver transformationsproces.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.