Hej Marianne.
Jeg og min kæreste har været sammen i snart 1 år, og vi har det virkelig godt sammen. Problemet er bare, at jeg føler, at jeg er mere interesseret i ham, end han er i mig. Selvom han er verdens sødeste dreng, der aldrig ville gøre nogen fortræd, tvivler jeg stadig på ham. Forstår ikke selv hvorfor jeg bliver ved med at tvivle på ham, når jeg udemærket godt ved, at han aldrig kunne finde på noget.
Den anden ting er, at jeg er blevet meget usikker på mig selv efter at være i forhold med ham. Før i tiden var jeg ikke genert eller bange for at stå forrest og træffe beslutningerne, men det er jeg i den grad nu. Jeg føler, at han er ti gange bedre end mig, og at jeg ikke er noget værd. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på hans eks, hvordan hun gjorde, og hvordan hun var, og hvad de lavede sammen, og om han havde det sjovere med hende, end han har det med mig. Jeg ved nemlig, at de var sammen i 2 år og havde det rigtig godt sammen. Og her for lidt siden begyndte de at ses igen som venner. Det har jeg det virkelig dårligt med, og det har jeg også sagt til ham. Han sagde, at han ville droppe kontakten med hende, men jeg tror, at han holder det skjult for mig, at han stadig skriver med hende. Kan simpelthen ikke forstå, om det er fordi, jeg virkelig er forelsket i ham, eller om det er noget andet.
Den tredje ting er, at jeg føler, at han ikke har lyst til at være sammen med mig. Hver gang vi er sammen, har vi det sååå godt sammen. Vi er bedste venner og griner og hygger, men det er som om, han altid har en undskyldning for ikke at kunne være sammen med mig i længere tid end én dag. Derefter tager han ud med vennerne og er sammen med dem hver dag i en uge – og så kan han lige få presset mig ind én dag. Og straks har han en ny aftale. Jeg er udemærket godt klar over, at han skal have plads, men jeg synes, at jeg giver ham rigeligt med plads.
Vi bor også ret langt væk fra hinanden, så det tager lang tid at komme fra den ene til den anden. Og her er det altid mig, der tager hen til ham, da han altid har en eller anden undskyldning for ikke at tage hen til mig.
Den fjerde ting er, at jeg er så forelsket i min kæreste, at jeg ikke kan se en fremtid uden ham. Jeg står og skal til at flytte hjemmefra med mine veninder, men det eneste jeg egentlig vil er at flytte sammen med ham. Men, her den anden dag sagde han, da vi stod i hans mors køkken for at lave mad, at han var glad for, at han aldrig kom til at stå i et køkken sammen med mig hver dag. Dette indikerer lidt, at han ikke ser den samme fremtid, som jeg ser.
Ved godt at det bedste nok ville være at snakke med ham om alle disse tanker, for de tager virkelig hårdt på mig, og nogle gange overvejer jeg at slå op eller rejse væk, fordi jeg er så træt af det. Men jeg skammer mig også lidt over at have disse tanker, og derfor skriver jeg dette til dig, da jeg håber, at du kan hjælpe eller i så fald bare give en eller anden form for respons.
Kh. Emma 19 årig pige.
***
Kære Emma
Mange tak for dit brev til min brevkasse.
Allerførst vil jeg anerkende dig for at række ud efter hjælp – det er meget stærkt og modigt.
Dernæst, vil jeg forsikre dig om, at de problematikker, du tumler med her, er der rigtig mange andre – i alle aldersgrupper – der også tumler med.
Dine fire udfordringer har samme underliggende temaer nemlig: helhjertet selvværd og følelsesmæssigt mod.
Både helhjertet selvværd og følelsesmæssigt mod er to meget store temaer at arbejde med, og jeg kan kun her i dette svar til dig ’kradse lidt i overfladen’ og forhåbentlig give dig nogle ny perspektiver og idéer til, hvordan du kan arbejde videre.
[Der er ingen tvivl om, at du vil have gavn af at få arbejdet mere i dybden med det i et forløb med en god professionel – hvad end det er en coach, terapeut eller psykolog.]
At udvikle helhjertet selvværd betyder, at lære at åbne hjertet for dig selv, så du er i stand til at give dig selv omsorg, medfølelse og kærlighed.
Noget af dét, der falder mig i øjnene, når jeg læser dit brev, er dine meget negative historier om dig selv, om din kærestes hensigter, og om fremtiden.
Eksempelvis:
”… jeg føler, at jeg er mere interesseret i ham, end han er i mig”.
”… jeg føler, at han er ti gange bedre end mig, og at jeg ikke er noget værd …”
”Han sagde, at han ville droppe kontakten med hende, men jeg tror, at han holder det skjult for mig, at han stadig skriver sammen med hende”.
”… jeg føler, at han ikke har lyst til at være sammen med mig”.
”… jeg synes, at jeg giver ham rigeligt med plads”.
”… Dette indikerer lidt, at han ikke ser den samme fremtid, som jeg ser”.
Alle disse udsagn er historier, som du fortæller dig selv. Det er tanker. Det er noget, du tror, men som du ikke ved, om er sandt eller ej.
Det er også konstante beklagelser, som sætter tonen for dit humør, og hvordan du har det.
Historierne udspringer af dit tankemylder og din indre dialog – din indre samtale med dig selv. Og de tager udgangspunkt i dine overbevisninger om dig selv, om andre og om verden.
Og jo mere negativ din indre dialog (og dermed dine historier) er, jo mere lukker du dig selv inde i din egen selvcentrerede kokon.
Læg mærke til dine samtaler med dig selv
Vi har alle sammen indre samtaler med os selv – det er en del af vores hjernes programmering – og vi kan i vores indre samtaler enten være vores egen bedste ven eller vores egen værste fjende.
Din indre dialog kan enten trække dig ned eller løfte dig op.
Og dialogen er selvforstærkende forstået på den måde, at jo flere negative tanker/historier der er, jo mere forstærker de hinanden, og jo mere fylder de. Det bliver en negativ nedadgående spiral, som er så vigtig at få stoppet.
Allerførste skridt er at erkende, at det blot er tanker. At det blot er historier, og ikke nødvendigvis sandheden (i hvert fald ikke den fulde sandhed). Og så være villig til at være åben for, at noget andet kan være lige så sandt eller endda endnu mere sandt end dette.
Næste skridt er at udvikle varme og venskab med dig selv og dine oplevelser, hvilket vil sige at være villig til at møde dig selv og livet med et åbent hjerte.
Find tryghed gennem det åbne hjerte
Som jeg skrev lige før, så indebærer dét at åbne hjertet for dig selv, at du er villig til at vise dig selv medfølelse, kærlighed og omsorg.
Selv-medfølelse og selv-kærlighed betyder, at du føler en oprigtig ømhed over for dig selv – hele dig – lige gyldigt, hvad du føler og oplever. Det betyder, at være villig til fuldt ud at acceptere og drage omsorg for dig selv, som du nu er.
At vise dig selv kærlighed og medfølelse kræver, at du sætter tempoet så meget ned, at du kan se dig selv dybt i øjnene og lade ’dit jegs hjerte’ resonere med ’dit migs hjerte’. Det kræver, at du er villig til at mærke dig selv, og lytte til hvad din krop og dine følelser fortæller dig.
Det betyder også, at du må være modig nok til at kontakte smerten, skammen, ensomheden, sorgen osv. på en hjertecentreret måde.
Jeg underviser rigtig meget i, hvordan du finder ’føle-fornemmelsen’ og åbner op for disse dybe oplevelser af sår og smerte med enorm selv-medfølelse og selv-kærlighed.
Når du begynder at vise dig selv kærlighed og medfølelse, vil du også opleve, at du føler dig mere tryg i dig selv.
Denne indre tryghed vil gøre, at det vil være lettere for dig at tale med andre (eksempelvis din kæreste) om, hvad du tænker, føler og oplever. Og det vil også give dig styrke til at træffe beslutninger, der gavner dig allermest.
Indre tryghed er nøglen til at åbne op for flere ressourcer i hjernen, i nervesystemet og i hjertet.
Og sand indre tryghed er resultatet af oprigtig selv-ærlighed.
Du kan lære at blive din egen bedste ven i stedet for at pine dig selv med konstant hård selvkritik og gå i en evig beklagelse over, hvad andre ikke giver dig.
Der er ikke noget mere stressende for nervesystemet, end at vi bedømmer os selv hårdt, skammer os og forsøger at skjule vores ufuldkommenheder.
Derfor er det så altagørende vigtigt, at vi gennem medfølelse, kærlighed og accept skaber et trygt fundament, hvor vi kan vise os, som vi er og ikke har noget at skjule. Og når vi intet har at skjule, er der mindre at være bange for.
Jeg håber, at mit svar er brugbart for dig, og at det kan hjælpe dig et skridt videre på vejen mod helhjertet selvværd og følelsesmæssigt mod.
Du er hjertens velkommen til at kommentere herunder, hvad du tænker om dét, jeg har skrevet, og hvis der er dukket flere spørgsmål op, efter at du har læst mit svar.
Jeg ønsker dig alt det bedste videre frem.
Kærlig hilsen
Marianne
