Jeg husker tydeligt de øjeblikke, hvor min drøm om at udfolde dét, der er i mit hjerte for alvor begyndte at tage form.
De øjeblikke, hvor jeg for alvor begyndte at fornemme en dyb længsel i kroppen og en udefinerbar oplevelse af at livet rummer mere.
De øjeblikke, hvor jeg valgte at træde ud af den ego-tilfredsstillende trædemølle for i stedet at følge min længsel efter at bruge mig selv og mit liv på en anderledes måde.
En måde, der var rigtig for mig.
Jeg begyndte at give plads til sandheden.
Sandheden om, at jeg ikke blev opfyldt af status quo. At jeg længe havde forsømt de ting, jeg virkelig elskede.
Jeg havde en drøm om at lære at leve med hjertet som kompas, at udfolde endnu mere af mit potentiale og at bruge den tid, jeg er blevet givet på denne planet, optimalt.
Jeg vidste, at jeg måtte følge en helt anden vej.
Jeg måtte være villig til at træde ud i det ukendte for at noget nyt kunne opstå.
Jeg begyndte, langsomt, skræmmende som det var, at formulere, hvordan jeg ønskede, at mit liv skulle se ud. Hvem jeg ønskede at være. Hvad jeg ønskede at beskæftige mig med.
Har jeg nået det perfekte endemål?
Nej.
Og jeg er ikke sikker på, at det nogensinde vil ske.
Pointen er, at jeg er på vejen.
At være på vejen mod en drøm
At være på vejen mod en drøm betyde, at vi har fundet modet til at formulere den.
Vi har fået den frem i lyset.
Vi har hevet den ud fra det gemte sted i det indre og sagt den højt, også selv hvis det kun er til os selv.
At være på vejen mod en drøm betyder, at vi har sagt:
Denne drøm er værdig.
Værdig til at bruge min tid på.
Værdig til at bruge min energi på.
Værdig til at gøre en helhjertet indsats for.
Jeg vil være vært for den.
Jeg vil byde den velkommen.
Jeg vil sørge for at den indre ild bliver holdt i gang.
At være på vejen mod en drøm betyder at holde visionen i live i vores sind.
At vende tilbage, igen og igen, til den forestillede fremtid vi ønsker og lade den guide os.
At være på vejen mod en drøm betyder, at vi har sagt et helhjertet Ja:
Ja, jeg er med.
Ja, jeg er villig til at forpligte mig helhjertet til dette projekt.
Ja, jeg vil arbejde hen imod det.
Ja, jeg vil være min egen bedste ven på denne vej.
Den mest frigørende opdagelse på vejen
Vi bilder ofte os selv ind, at vi først kan være glade, frie og opfyldte, når vi når ’drømmetilstanden’.
Når vi er kommet i mål og har opnået de resultater, vi ønsker.
Men her er det mirakuløse:
Friheden og rigdommen kommer, når vi træder ind på vejen mod drømmen med begge fødder og begynder at gå – ikke når vi når destinationen.
Glæden, begejstringen og følelsen af at være spillevende kommer ind i vores liv, når vi træder ind på vejen mod vores drøm – ikke når vi først har realiseret drømmen.
For mig har denne opdagelse været det mest frigørende, jeg har oplevet på vejen.
Det betyder at:
Hvis din drøm eller længsel eksempelvis er at starte din egen kreative virksomhed eller på anden måde gøre din passion til din levevej, vil forandringen i din livskvalitet, i dit hjertes lethed, allerede begynde at vise sig, når du træder ind på forpligtelsens vej og siger et helhjertet ja til at gå efter det.
Det begynder at ske, når du respekterer drømmen, giver den en stemme og går i gang med arbejdet henimod den.
Hvis din drøm er at blive forfatter eller musiker, kommer vitaliteten, spændingen, begunstigelsen og freden ikke først, når du har skrevet under på kontrakten med et forlag eller et pladeselskab.
Alt dette kommer i det øjeblik, du giver dig selv fuld tilladelse til at begynde at arbejde hen imod det og mærker dit eget helhjertede ja, din egen helhjertede støtte og velvilje.
Det handler om at træde ind på vejen mod din drøm.
Med begge fødder.
Dét der dræber en drøm
Betyder det så, at alt bare er fryd og gammen, og at alt bare går som en leg?
Nej, naturligvis ikke!
Der vil helt sikkert komme udfordringer og forhindringer på vejen.
Tvivl vil dukke op.
Tanker om, at det ikke er muligt, vil med stor sandsynlighed pible frem.
Det er okay.
Det betyder ikke, at drømmen er forkert. Eller at det ikke er meningen, at du skal gå den vej.
Det betyder derimod, at du er trådt ud i ukendt land.
At du betræder ukendt territorie.
Og at du skal lære at navigere i det nye landskab.
Derfor er det vigtigt, at du sætter farten, så du kan orientere dig på ny og have ’hele dig’ med på rejsen skridt for skridt.
Og for guds skyld, lad vær med at gå ind i bekymringen om, hvordan du får det til at ske her og nu.
Bare lev med den store drøm et stykke tid.
Lev med den i dit sind og i dit hjerte. Og vid, at du ikke behøver at ‘få det til at ske’ eller ’manifestere det’ lige nu.
Det væsentlige her er at huske, at alle drømme har en modningsproces.
En modningsproces, som ikke altid følger egoets ambition og forventning.
Dét, der dræber de fleste drømme, er utålmodighed, stress og at ville presse en løsning eller et resultat igennem, fordi ’de skal betale huslejen’, før de er modne til det.
Vi skal virkelig passe på med, at vores drømme ikke skal bære ’noget’, de ikke er modne til at bære.
Lad ’hvordan’ udfolde sig
Når du lever med drømmen som en aktiv længsel, vil der begynde at ske ting, som afslører ‘hvordan’ skridt for skridt.
Du må være villig til at bygge en bro til det nye.
Det betyder også at finde nogle vigtige trædesten henimod din drøm.
Og disse trædesten kan have alle mulige former og ansigter, du ikke kan regne ud eller vide på forhånd.
Derfor er det også vigtigt, at du ikke holder krampagtigt fast i din forudindtagede idé om, hvordan det skal ske, og hvordan det skal se ud.
Egoets planlægning er ofte indskrænkende og begrænsende frem for udvidende og fleksibel.
Jo mere åben og fleksibel du er, jo bedre vil du kunne orientere dig på vejen.
Jo mere du oplever følelsen af at være hjemme i dig selv, forankret i dit hjerte, jo mere levende vil din drøm forblive.
Og jo bedre kan du lytte – til dit hjerte og til livet.
Som én af mine klienter sagde ved afslutningen af mentorforløbet:
”Jeg ved, at jeg er på rette vej, og forløbet her hos dig har givet mig styrken til at blive på vejen. Jeg lytter til mit hjertes længsel, og jeg ved, at det er muligt for mig at udleve min drøm. Jeg ved også, at det bliver en stor opgave, som jeg har tillid til vil gå så godt, som det kan. Og jeg er lettet ved tanken om, at opgaven kan udfolde sig på mange måder. At alt kan blive anderledes, end jeg går og tror i dette øjeblik. Den tankegang gør mig glad – og den har jeg med fra forløbet”.
Vær åben, følg ’brødkrummerne’ og lad ‘hvordan’ udfolde sig, mens du går på vejen.
På vejen mod en drøm.
