0 In Hjertets intelligens

Du har altid dette valg {Hvad støtter du på daglig basis?}

valg

Er du bevidst om, hvad der driver dine valg og handlinger på daglig basis?

Og hvilken energi du bringer ind i verden?

***

Fælles for mange af de mennesker, der kommer til mig for hjælp og vejledning er, at de har en dyb længsel efter at finde ind til, hvem de virkelig er, og hvad der virkelig er sandt for dem på et dybt plan, så de også kan vælge til fordel for deres hjertes sandhed på daglig basis.

Det er en længsel efter at være hjemme i sig selv og udvikle sin personlighed fra hjertet, så de kan stå ved sig selv og mærke styrken i at være ægte sårbar og oprigtig.

De har alle oplevet, hvor smertefuldt det er at være ude af sig selv, leve efter andres forventninger og krav, og følge en norm der ikke passer til dem.

Og det var også lige præcis denne form for længsel og smerte, der satte mig selv i gang på denne rejse på hjertets vej.

Du har altid dette valg

Jeg erkendte, at den mest triste måde at dø på, for mig i hvert fald, ville være at ligge på mit dødsleje og sande, at jeg havde brugt alle disse år på Jorden uden nogensinde for alvor at være mødt op, som den jeg virkelig er og have bidrage med dét, jeg unikt kunne bidrage med.

Fordi, hvad har vi i virkeligheden at tilbyde verden på den lange bane andet end vores sande natur, den vi virkelig er – med alt hvad det indebærer – vores erfaring, vores kvaliteter, vores fejltagelser, vores læringspunkter, vores medfødte potentiale og vores villighed til at åbne os for hinanden og for livet?

Så, for at kunne stå stærkt i sig selv og vælge til fordel for hjertets sandhed, må vi være i stand til at besvare de spørgsmål, jeg startede med at stille – hudløst ærligt.

I min video herunder kan du blive klogere på, hvorfor evnen til at vælge bevidst er så kraftfuld, og hvordan du bruger den optimalt.

Jeg fortæller også om de tre hovedårsager til, at vi mister kontakten til vores indre sandhed og dermed fornægter eller opgiver os selv.

Hvad støtter du på daglig basis?

Evnen til at vælge er det mest kraftfulde ’forandringsværktøj’ vi har indeni.

Og det er det, fordi dine valg former dit liv – på godt og ondt.

Det er så afgørende vigtigt at være bevidst om, fordi hver dag vælger du på ny, om du vil støtte det sande eller det falske.

Når du opdager og erkender, hvad du støtter gennem dine valg og handlinger og hvorfor, bliver hver dag en mulighed for at vælge igen.

Og hvis du er ægte i dit ønske om at vælge det sande til, vil du se, hvordan dine prioriteringer forandrer sig.

Når vi er villige til at erkende, at det forholder sig sådan, bliver vores valg faktisk meget mere enkle – dog ikke dermed altid lette!

Du kan jo lige nu spørg dig selv:

👉 I hvilke situationer og med hvilke mennesker må jeg konstatere, at jeg støtter det falske?

👉 I hvilke situationer og med hvilke mennesker er det nemmere for mig at støtte det sande?

Lad svarene på disse spørgsmål åbenbare sig for dig øjeblik for øjeblik.

En stor del af mit arbejde i dag består i kærligt og vedholdende at guide og inspirere mennesker til at tage radikalt selv-ansvar for deres liv og vælge til fordel for deres hjertes sandhed – den dybe indre sandhed, der giver mening, glæde og dyb tilfredsstillelse at udleve.

Når vi gør det, kan vi opbygge et sundt og stærkt indre fundament – skridt for skridt – som åbner for nye muligheder for at være og gøre.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.