Jeg møder mennesker både i min konsultation og på mine kurser, som på trods af at de har brugt flere år på personlig udvikling og har erfaring med spiritualitet og meditation, alligevel har svært ved at bruge dét, de har lært til at skabe de forandringer, de virkelig længes efter.
For en del er de spirituelle praksisser blevet en form for flugt fra de svære psykologiske udfordringer.
Jeg har selv været vidt omkring i diverse selvudviklings- og spirituelle kredse, og min oplevelse er, at der meget ofte i disse kredse er et bestemt, rigid, mentalt koncept af, hvad det vil sige at ’være spirituel’, ’være selvudviklet’ og ’være et godt menneske’.
Der er et idealbillede, som ingen kan leve op til, men som mange prøver på at forme deres tanker og liv efter.
Det helt store problem med denne form for spiritualitet er, at vi let kommer til at fortrænge og fornægte vores mere ’uspirituelle’ eller ’mørke’ sider – at feje dem ind under gulvtæppet.
Det er et stort problem, fordi vi dermed spænder ben for os selv i forhold til oprigtigt at være i stand til at leve og arbejde fra hjertet.
Selvom det er problematisk at fortrænge de mørke og ubehagelige sider af livet, så er det fuldt ud forståeligt.
I en lang periode troede jeg, at jeg kunne leve fra hjertet UDEN at skulle forhold mig til de dybeste sår inden i. At der var en vej udenom alt det svære og smertefulde.
Jeg bildte mig selv ind, at hvis jeg bare mediterede på den rigtige måde længe nok, hvis jeg bare tænkte positivt og gjorde gode ting, så ville alt det ubehagelige forsvinde som dug for solen, uden at jeg behøvede at forholde mig til det.
Men, jeg måtte sande, at det var blændværk.
Jeg måtte sande, at det rent faktisk havde modsatte effekt, og at denne overbevisning lukkede mit hjerte frem for at åbne det.
Jeg ved nu, at den eneste måde at møde mig selv, andre mennesker og livet med et åbent hjerte, er at vende mig hen imod dét, der er allersværest og gør allermest ondt.
Når spiritualitet bliver til en spirituel bypass
Meditation og din spirituelle praksis kan helt sikkert være en god metode til selvudforskning, hvor du lærer gradvist at blive fortrolig med og rumme alle de forskellige sider af dig selv – inklusiv dine sår og din smerte.
Men det kan desværre også misbruges som en spirituel bypass.
Det vil sige, at du bruger de spirituelle praksisser og overbevisninger, som en snedig metode til at undgå at forholde dig til de ubehagelige følelser, ubearbejdede sår og fundamentale følelsesmæssige og psykologiske behov.
[Begrebet spirituel bypass blev opfundet i begyndelsen af 1980’erne af den amerikanske psykoterapeut, lærer og forfatter John Welwood.]
Det er det sårede ego, som benytter sig af den spirituelle bypass.
Og én af de snedige måder, det sårde ego gør det på, er f.eks. ved at tage absolutte sandheder (så som: ’Alt er præcist, som det skal være’) og bruge dem til at ignorere eller fornægte de relative sandheder, vi oplever som mennesker (så som den sorg, vi føler, når vi mister noget værdifuldt, eller den skam, vi oplever, når vi fejler eller mislykkes med noget, som er vigtigt for os).
Vi omgår de svære følelser ved at reframe dem eller ændre dem til noget positivt via mentale bekræftelser og spirituelle overbevisninger. Eller vi messer ”Om Shanti” om og om igen og bruger meditationsteknikker til at distancere os fra den relative sandhed.
På det personlige og mellemmenneskelige niveau er alt IKKE altid ok eller præcist, som det skal være. Og det er ok!
Det lyder måske banalt, men i denne sammenhæng er det en banalitet, som kræver hyppig gentagelse.
Det spirituelle forsvarsværk rundt om dit hjerte
Spiritualitet er blevet et moderne og sofistikeret forsvarsværk.
Selvom det spirituelle forsvarsværk ser kønnere ud end andre forsvarsværker, tjener det de samme formål.
Den spirituelle bypass er som et skjold, vi bygger rundt om vores hjerte.
Det afbryder kontakten til vores følelser, hjælper os med at lukke øjnene for sandheden og gør, at vi undgår at engagere os i livet fuldt og helt.
Denne form for spiritualitet handler mere om at stemple ud end at stemple ind.
At lukke i frem for at åbne op.
Og forskellen er så subtil, at vi normalt slet ikke er klar over, at vi gør det.
I betragtning af at vores kultur generelt undgår ’negative’ følelser, er det ikke overraskende at mange af os reagerer på disse følelser med at undertrykke og undgå.
Hvor alkoholisme og andre former for stof-afhængighed er både iøjnefaldende og letgenkendelige som metoder til at undgå og undertrykke – og dermed også at gribe ind over for – er den spirituelle bypass derimod meget sværere at identificere, fordi den er forklædt som ’helhed, kærlighed og visdom’.
Yoga, meditation, bønner, bekræftelser, forskellige diæter og andre ’sunde tiltag’ er alle i sig selv rigtig gode værktøjer, hvis de bliver brugt hensigtsmæssigt.
Men når de misbruges til at maskere og undertrykke dybere problemer og udfordringer både inden i os og rundt om os, er de lige så usunde som alt andet.
Dét, du flygter fra, vil forfølge dig
Så, hvis du lige nu erkender, at din spiritualitet og dine spirituelle praksisser i nogen grad er en form for flugt, vil jeg invitere dig til at være nysgerrig og undersøge:
Hvad er det egentlig, jeg flygter fra?
Hvilke følelser, er det, som jeg ikke kan være med?
Hvilken smerte er det, jeg ikke vil mærke?
Er det kedsomhed, ensomhed, eller måske en følelse af tomhed?
Måske er det en følelse af værdiløshed, utilstrækkelighed eller sorg?
Eller det kan være magtesløshed, håbløshed, frustration eller fortvivlelse?
Så længe du ikke er villig til at være hudløs ærlig over for dig selv, vil dine uhensigtsmæssige mønstre stadig have magten over dig.
Hvis du ikke er villig til at se dem i øjnene, men på en eller anden måde lukker af over for dem, vil de i større eller mindre grad styre dig.
Men, hvis du derimod er villig til at være radikalt selv-ærlig og giver dig selv lov til at føle de svære følelser fuldt ud, vil der ske en forvandling, som sætter dig fri.
Vær en del af løsningen frem for en del af problemet
Der er flere grunde til, at følelser IKKE skal reframes eller omgås.
Én af grundene er, at følelser er hjertes sprog, så jo mere du lukker af for og undgår følelser, jo mindre kontakt har du med dit hjerte.
En anden er, at ALLE følelser – også de ubehagelige og smertefulde – inderholder vigtig information og kraft, som vi skal bruge i vores modning som menneske.
Dine egne personlige problemer og udfordringer kan rent faktisk være en bro til en dyb kontakt med andre mennesker.
Hvis du er villig til at betragte svære situationer og ubehagelige følelser som vækstmulighed for mod, tålmodighed, venlighed og visdom, kan dét, vi normalt ser som et problem eller en svaghed, blive en kilde til empati og medfølelse … og sand spiritualitet!
Det er lige præcist derfor, at det IKKE er narcissistisk navlepilleri at arbejde med dine indre sår, men derimod en gave du giver både til dig selv og til andre.
Dét at forlige dig med din sårethed, hjælper dig med at navigere mere fra hjertet gennem de komplekse følelsesmæssige dynamikker, der er en naturlig del af det menneskelige liv.
Det gør dig mere tolerant, forstående, ydmyg og vis. Og du vil gradvist kunne bringe mere altomfattende kærlighed ind i denne verden.
Når vi ser på de kæmpe udfordringer vores planet står over for, er der et gigantisk behov for, at modige, hjerteintelligente mennesker (spirituelle eller ej) er villige til at konfrontere det negative og destruktive ved enhver form for omgåelse. Og som dermed kan transformere den sårede, uhensigtsmæssige adfærd til livgivende og kreativ opfindsomhed, som tjener det fælles gode.
Hver gang ét menneske begynder at udfolde hjertets kvaliteter, vokser resonansen ikke bare i den enkeltes hjerte men i det fællesmenneskelige hjerte.
”Livet er guddommeligt, livet er ekstraordinært, et utroligt og mirakuløst fænomen og vores mest kostbare gave. Vi må udvikle en global hjerne og et globalt hjerte. Det er den mest påtrængende evolutionære opgave”, Dr. Robert Muller
