In Brevkasse/ Hjertets intelligens

Hvorfor tiltrækker jeg følelsesmæssigt utilgængelige mænd?

følelsesmæssigt utilgængelige mænd

Kære Marianne

Jeg skriver til dig, fordi jeg har et spørgsmål angående kærlighed og parforhold – et område som bare ikke synes at fungere for mig. Jeg tiltrækker af en eller anden årsag de forkerte mænd! De siger, at de ønsker et parforhold, men så alligevel ikke, når det kommer til stykket.

Jeg længes så meget efter nærhed, intimitet og tosomhed. Jeg ønsker så meget et helhjertet parforhold med en mand, der er følelsesmæssigt tilgængelig, og som virkelig ser hele mig og accepterer hele mig, og som VIL et helhjertet parforhold.

De seneste 3 forhold, jeg har været i, har alle udspillet sig på nogenlunde samme måde og er også alle endt på nogenlunde samme måde.

Dét, der konkret er sket, er at efter den første ’flirte-fase’, hvor vi lærer hinanden at kende, og det er tid til at komme hinanden endnu nærmere, er det som om, at der er en usynlig forhindring, vi ikke kan komme over. Han begynder at trække sig væk, og jeg bliver usikker og irriteret og frustreret. Vi har svært ved at kommunikere og tale om det, og så glider vi bare længere fra hinanden i stedet for tættere sammen. Han lukker af, når jeg begynder at tale om mine følelser, og hvad jeg ønsker og har brug for, og jo mere han trækker sig, jo mere usikker og lukket bliver jeg også.

Jeg HADER den usikkerhed!

Jeg forstår ikke, hvad det er, der sker. Jeg vil jo så gerne intimiteten og nærheden, men kan åbenbart ikke finde ud af det.

Det irriterer mig, at jeg bliver ved med at tiltrække mænd, der ikke er følelsesmæssigt tilgængelige og ikke kan rumme mine følelser og behov. Og det irriterer mig, at jeg bliver usikker og lukker i og ikke tør vise, hvad jeg virkelig tænker og føler. Jeg bliver både frustreret, ked af det og vred på mig selv.

Hvordan kommer jeg videre herfra?

Jeg har fulgt dig på nettet i et stykke tid og har virkelig fået meget ud af at læse dine artikler og blogs. Og jeg håber meget på at høre fra dig.

På forhånd mange tak 🙂

Mange hilsner fra

Mette

***

Kære Mette

Mange tak for dit spørgsmål om kærlighed og helhjertet parforhold.

Jeg vil først og fremmest anerkende dig for at være ærlig om din usikkerhed og frustration på dette område, og at du er nået til et sted, hvor du kan bede om hjælp til at ændre det.

Alle relationer vi har med andre mennesker – hvad end det er i familien, i parforholdet, i venskaber eller på arbejdspladsen – spejler et aspekt i os selv.

Og jo mere følelsesmæssigt påvirket du er, jo mere er der for dig at hente i det, hvis du er villig til at undersøge det nærmere.

Der er flere aspekter til dit spørgsmål, som er vigtige at være opmærksom på:

Det første, jeg vil udfordre dig på og opfordre dig til at undersøge, er, om du tiltrækker følelsesmæssigt utilgængelige mænd, fordi du også selv på en eller anden måde er følelsesmæssigt utilgængelig?

Selvom at du længes efter dyb intimitet og nærhed, kan du også sagtens samtidig være bange for det.

Det vil sige, at du både søger henimod det og løber væk fra det.

Det skaber selvfølgelig en konflikt inden i dig, som opleves som frustration og modstand – som du selv udtrykker det: ”En usynlig forhindring, du ikke kan komme over”.

Det er vigtigt for mig at sige, at du absolut ikke er alene om denne udfordring.

Det er noget, jeg selv har kæmpet rigtig meget med – så jeg ved præcist, hvordan det opleves, og hvad du er oppe imod! Og det er noget, som meget ofte dukker op som en problematik for de klienter og kursister, jeg arbejder med.

For rigtig mange af os skal årsagen findes i vores opvækst.

Og ja, vi skal ofte tilbage til barndommen, også selvom det rationelle sind ikke bryder sig om det og afviser det som latterligt eller noget fis: ”Jeg er jo voksen nu!”

Lad mig lige give dig en forklaring:

Du er født total åben og ’uskyldig’.

Som helt lille havde du fuld tillid og forsøgte ikke at skjule dele af din personlighed af frygt for at andre ikke ville kunne acceptere dem.

Du var 100% autentisk.

Du brugte dine følelser som dit primære styringsredskab og gav udtryk for dine behov ud fra dine følelser og følelsesmæssige reaktioner. Og du havde tillid til, at dine behov ville blive mødt.

Langsomt (og uden at være bevidst om det) begynder du at ’downloade’ dine forældres, læreres og andre omsorgspersoners ’regler’ for, hvad der er rigtigt/forkert, godt/dårligt og hvad man bør, skal og er nødt til for at blive accepteret og være en del af ’fællesskabet’.

De lærte dig om ’acceptabel’ og ’uacceptabel’ opførsel. Eksempelvis, hvis du græd eller udtrykte vrede, fik du sandsynligvis at vide, at du skulle gå ind på dit værelse og ikke komme ud, før du kunne være, som de forventede, at du var – en ’god’ pige.

Selvfølgelig gjorde dine forældre og andre omkring dig det bedste de kunne – de gjorde blot, hvad de selv havde lært! – så det handler ikke om at beskylde og bebrejde nogen eller noget. Men derimod om, at du nu selv tager ansvar for din fremtid.

Du husker det måske ikke, men det var meget smertefuldt at blive fordømt, afvist, sendt væk, ikke set og ikke mødt blot, fordi du udtrykte dig autentisk og gav udtryk for dine følelser og behov. Du var blot DIG, og blev straffet, vanæret eller afvist for det.

Når accept er lig med overlevelse

De fleste af os lærer som børn, at når vi ’viser det hele’, når vi er os selv fuldt ud, bliver vi fordømt, gjort forkert eller får at vide at vi skal ’forsvinde’. Vores hjerne er ikke udviklet til at reflektere over og indse, at dét, der bliver sagt, ikke handler om os og vores værd som menneske, men blot er et udtryk for den andens måde at være på.

Det ligger i barnets natur at tro på ALT, hvad forældre eller andre autoritetsfigurer siger om ham/hende, fordi disse personer er det spejl, som barnet ’opdager’ sig selv igennem.

Så hvis du har fået at vide, at du var for sensitiv, for følsom, for grim, dum, klodset eller ’grænseløst irriterende’, så troede du på det.

Fordi du var så afhængig af andre, var accept lig med overlevelse.

Og afvisning eller udstødelse af fællesskabet var lig med død.

Du vidste instinktivt, at hvis ’de voksne’ holdt op med at give dig omsorg og tage sig af dig, ville du ikke overleve.

Så stort set alt, hvad du gør, kommer til at handle om at blive accepteret og anerkendt, så du kan være tryg og sikker.

Jo mere disse falske overbevisninger om os selv bliver integreret i vores underbevidsthed, jo mere forsøger vi at forbedre, kompensere for, fornægte eller skjule vores ’fejl og mangler’ i håb om at ingen andre vil ’opdage’ dem i os.

Vi bevæger os derfor ind i vores voksne liv med den overbevisning, at hvis vi giver andre mennesker lov til at se os – altså virkelig se hvem vi er nedenunder den maske eller fascade, vi bærer rundt på – så vil de se vores ’fejl og mangler’ og dermed fordømme og afvise os.

Strategier for ikke at blive set

Vi udvikler derfor mange strategier, som skal sikre, at vi er trygge og beskytte os mod en sådan ødelæggende afvisning.

Og én af disse strategier er rent faktisk at ’slå pjalterne sammen med’ andre mennesker, som også er bange for at blive set.

Når du møder en mand, som er følelsesmæssigt utilgængelig, er det attraktivt på et ubevidst plan for den del af dig, som ikke har lyst til at risikere at blive set. Oplevelsen af ‘ikke at blive set’ er en form for falsk tryghedszone.

Så hvad end du møder en gift mand (der ikke vil forlade sin kone, og derfor ikke kan give dig sin fulde opmærksomhed) eller en mand som bruger ’undgåelsesstrategier’ (så som at arbejde for meget, drikke for meget, spise for meget, træne for meget, konstant være online osv.) for at undgå at føle sine følelser, opleves det som trygt for dig, fordi han så ikke er nærværende nok og virkelig kan SE OG RUMME HELE DIG.

Og, tag ikke fejl, dette er rent faktisk en dyb og stor frygt, som både du og rigtig mange andre også har; at blive set og ’genkendt’.

Dette er også grunden til, at vi ikke har øjenkontakt med hinanden i mere end et sekund eller to. Det kommer hurtigt til at føles akavet eller ubehageligt, hvis vi holder øjenkontakt uden at sige noget i mere end 5 sekunder.

Det ubehag, du føler, er frygten for at blive set og afvist.

Ægte intimitet ER at give dig selv lov til at blive set

Hvis du ved dybt inde, at du er værdig og god nok præcist, som du er, og hvis du kærligt kan acceptere alle dele af dig selv – dét jeg kalder helhjertet selvværd – vil du ikke længere være bange for dyb forbindelse og intimitet.

Du vil lade andre mennesker se dig.

Og du vil derfor også tiltrække andre mennesker, som er villig til at risikere at blive set.

Det kræver mod at vise dig uden den maske og de strategier, som du har brugt det meste af dit liv for at forblive i tryghed og kontrollere din ’synlighed’.

Det kræver mod at være dig selv fuldt og helt.

Det bliver dog lettere, når du lærer at bruge dit hjertes intelligens og møde dig selv uden forbehold.

Når du ved dybt inde, at du ikke er forkert, at din fortid ikke er din fremtid, at du er præcist, som du skal være – med alt hvad det indebærer – vil du være i stand til at kigge en anden i øjnene uden at vakle og uden at være bange for intimiteten og nærheden.

Hvis du lige nu er sammen med én, som ikke kan forpligte sig helhjertet til parforholdet, så læg mærke til og bliv nysgerrig på den frygt i dig selv, som afholder dig fra at blive set, præcist som du er – og som ikke har lyst til at forpligte sig helhjertet.

Det næste, jeg vil opfordre dig til, er derfor at være villig til at møde dig selv med venlighed og medfølelse.

Du skriver, at du HADER din usikkerhed, og så længe du fordømmer dig selv for at være usikker, vil du altid kæmpe med det.

Dét, du ikke kan være med i dig selv, vil tage magten over dig – og lige nu har usikkerheden taget magten over dit liv og dine parforhold.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal af med usikkerheden!

Den kan sagtens være der UDEN at styre dit liv.

Det handler mere om, at du udvikler en ny måde at være med den på.

Det kan være, at du får brug for professionel hjælp i denne proces, fordi det virkelig kan være meget svært at gøre det helt på egen hånd.

Du kan læse mere om et mentorforløb med mig her >>>

Det tredje jeg vil opfordre dig til er at lære at kommunikere fra hjertet.

Jeg har skrevet en artikel til Magasinet Psykologi om netop dette emne, “Tal fra hjertet og skab sunde relationer”, som du kan finde lige her i en pdf-udgave. Den er godt beskrivende og indeholder en trin-for-trin-guide, som du helt sikkert vil kunne bruge.

[Du kan også læse en lignende artikel her!]

Jeg håber, at mit svar er brugbart for dig og kan hjælpe dig på vejen henimod et helhjertet parforhold.

Kærlig hilsen fra

Marianne

You Might Also Like