Hej Marianne,
Jeg skriver til dig fordi, der er noget, jeg går og bokser med.
Det handler om, at folk ikke gider mig. Jeg har et par veninder, som jeg ses med, hvis jeg skriver til dem. Ellers ser jeg dem aldrig. Jeg har haft det sådan i et par år nu, hvor at selvom jeg har kunnet hygge og snakke med andre mennesker, så bliver det holdt til et meget overfladisk plan. Når jeg prøver at få lavet nogle aftaler, som fx en kop kaffe, så bliver det tit aflyst af dem, og derefter kontakter de mig ikke igen.
Jeg har ingen problemer med kærlighedslivet, der har jeg været i et langtvarigt forhold med en rigtig sød fyr. Når jeg selv læser, hvad jeg skriver, kan det godt lyde som om, at jeg skræmmer folk væk. Men kigger jeg indad, så ser jeg ikke, hvad der skulle gøre, at folk overhovedet ikke tager initiativet. Jeg er ikke negativ, jeg lytter, er åben og på ingen måder selvoptaget.
Det er et brændende ønske at have nogle veninder, som også holder af mig, som jeg holder af dem, og på samme tid gerne vil drikke en enkel kop kaffe bare 1 gang om måneden, hvis jeg er heldig.
I starten så jeg lyst på tingene, men nu begynder det at gøre rigtig ondt, og ensomheden kan mærkes. Jeg er ikke særlig gammel, kun 19 år. Jeg har prøvet at møde veninder alle steder, fra en hobby til mit studie osv. Jeg har tit fået at vide til fester, at de synes jeg var ‘nice’ og mega sjov, men det glider lidt forbi, når jeg kan mærke, at folk ikke oprigtigt vil være min ven.
Jeg håber, du har et godt råd til, hvad jeg kan gøre, eller prøve at tænke over.
Hilsen ’Den anonyme’
***
Kære ’Den anonyme’
Mange tak for dit brev til min brevkasse.
Når jeg læser dit brev, kan jeg helt sikkert mærke din længsel efter oprigtige, fortrolige og gensidige venindeskaber. Og jeg forstår det fuldt ud.
Vi er, som mennesker, flokdyr, og ét af vores allervigtigste behov (på linje med behovet for mad og drikke) er at føle at vi hører til, at vi er en del af et fællesskab og at give og modtage omsorg, kærlighed og støtte.
Vores liv fungerer i kraft af hinanden, og vi har brug for forskellige former for fællesskaber på forskellige niveauer med forskelligt indhold.
Når vores behov ikke bliver opfyldt, vil vi som oftest – sådan som du også beskriver det – føle os ensomme og begynde at tvivl på os selv. Jo længere tid der går, jo mere ondt vil det gøre, og jo mere vil de negative og selvdestruktive tanker fylde.
Det er tanker så som: ”Måske er der noget galt med mig?” eller ”Jeg er ikke god nok” eller ”Jeg er ikke noget værd” eller ”Jeg er betydningsløs” osv.
Det er virkelig vigtigt at få stoppet de negative og selvdestruktive tankemønstre, så de gør mindst muligt skade. Derfor er det også super godt, at du siger det højt og griber ud efter hjælp.
Tillidsfulde og fortrolige relationer kræver en indsats
Det første, jeg vil sige til dig, er, at dét at opbygge nære og fortrolige relationer både kræver tid og indsats. Forstået på den måde at det tager tid at lære hinanden at kende, og det kræver en villighed til at åbne op, være sårbar og autentisk igen og igen og igen.
Nu har jeg jo ikke talt med dig, og jeg ved derfor ikke, hvordan du møder op, og hvor meget du viser af dig selv, når du er sammen med de piger, du gerne vil være veninde med. Men hvis du gik i et forløb hos mig, ville vi netop tage fat på emner som autenticitet, sårbarhed, mod og oprigtighed.
Vi ville se på, hvem du er, hvad du virkelig ønsker, og hvordan du kommunikerer det ud.
At opbygge fortrolige og gensidige relationer er en sårbar proces, og processen kan ikke fremskyndes. Og i den proces må du være villig til at åbne op og fortælle fra hjertet, hvad du virkelig ønsker.
Det kræver både mod og vedholdenhed, men det er nødvendigt, hvis du ønsker mere end bare overfladiske og kortvarige bekendtskaber.
Klarhed skaber retning
Det andet, jeg vil sige til dig, er, at det ikke nødvendigvis er let at finde veninder, hvor der er et match, og hvor der virkelig er noget at bygge videre på.
Der skal to til tango, og derfor er det langt fra sikkert, at det er dig, der ’skræmmer folk væk’, og at det er dig, som ’folk ikke gider være sammen med’. Måske har du bare ikke haft kontakt med de rette mennesker, som du kan bygge noget værdifuldt sammen med.
Jeg vil derfor opfordre dig til at undersøge og udforske, hvad du virkelig ønsker inderst inde. Fordi hvis du ikke ved, hvor du ønsker at gå hen, er det svært at nå derhen.
Klarhed skaber retning, så det vil helt sikkert være værdifuldt for dig at reflektere over spørgsmål så som:
♥ Hvilke slags mennesker vil du allerhelst være sammen med?
♥ Hvilke menneskelige værdier er vigtige for dig?
♥ Hvad kan I være fælles om, som også har dybde og substans?
♥ Hvordan ønsker du, at I bidrager til hinandens liv?
♥ Hvor er der størst sandsynlighed for, at du kan møde den slags mennesker?
Det er virkelig vigtigt at kunne stille ind på, få kontakt med og blive klar på de behov, ønsker og længsler, som udspringer dybt inde i dig – fra dit hjerte – og så derefter være villig til at kommunikere det til dem omkring dig.
Når du gør det, træder du samtidig ud af offerrollen og tager det fulde ansvar for dig selv og dit liv. Det betyder, at du ikke behøver at vente på, at de andre tager initiativ. Og du undgår at blive fanget i beklagelse og bebrejdelse, som ikke gavner nogen eller noget.
Fat mod; jeg er sikker på, at der er nogle søde veninder til dig derude.
Vær villig til at gøre noget andet, end du plejer.
Og undersøg, hvad der ellers er muligt, som du endnu ikke har prøvet af.
Jeg håber, at mit svar er brugbart for dig og kan hjælpe dig videre i din proces med at finde de veninder, du så brændende ønsker.
Du er hjertens velkommen til at kommentere herunder, hvad du tænker om dét, jeg har skrevet, og hvis der er dukket flere spørgsmål op, efter at du har læst mit svar.
Jeg ønsker dig alt det bedste videre frem.
Kærlig hilsen
Marianne
