Bekymrer du dig over, hvad andre tænker om dig? Og fylder det så meget, at en stor del af dit liv er styret af det?
Hvis ja, så ved du også inderst inde, hvor stor en begrænsning det er, og hvor meget du rent faktisk går glip af, fordi du holder dig selv tilbage og ikke tør tage de mange muligheder, som livet tilbyder.
Der er stor sandsynlighed for, at du ikke giver dig selv lov til at leve dit liv fuldt og helt, og dét du længes efter allermest forbliver ‘uopnåelige drømme’.
Læs med her, hvor jeg fortæller om, hvordan jeg kom et kæmpe stort skridt videre.
Et halvt år før jeg sagde mit ‘gode karrierejob’ op, var jeg på en rejse til Hawaii.
På denne rejse mødte jeg en amerikaner, som jeg både var tiltrukket og frastødt af.
Han repræsenterede både min lyse og mørke skygge, fandt jeg senere ud af, det var jeg slet ikke bevidst om på det tidspunkt!
Jeg var tiltrukket fordi:
1) han var vildt lækker at se på
og
2) han fulgte sit hjerte og leve sin passion; han havde selv sagt farvel til et stressende karrierejob som børsmægler i New York og var flyttet til Hawaii, hvor han levede ‘det frie liv’.
Han var hamrende ligeglad med, hvad andre tænkte, syntes og mente om ham, hans valg og måde at leve på.
Jeg var frastødt på grund af hans (i mine øjne 😉 ) fandenivoldsk og ‘ligeglad med andre’ attitude.
Han var alt dét, som jeg ikke gav mig selv lov til at være!
Jeg var selv på det tidspunkt meget styret af, hvad andre tænker. Jeg var en meget dygtig elev i ‘flinkeskolen’, og jeg var rigtig god til at gøre dét, andre forventede af mig.
Vi talte en del om hans frie og passionerede liv. Jeg kunne i den grad mærke, at han var glad for sit liv. Og det åbnede op for noget i mig … der kom nogle glimt af: “Det kunne jeg også godt tænke mig!”
Jeg var samtidig vildt provokeret. Og brugte meget energi på at remse en masse ‘undskyldninger’ op for, hvorfor jeg ikke bare lige kunne …, hvorfor det ikke var muligt for mig … osv.
På et tidspunkt blev han træt af at høre på mine undskyldninger, kiggede mig ind i øjnene og afbrød mig ved at sige: “And so what … who fucking cares?”
“Well, I do!”, nærmest hviskede jeg.
Så lagde han hånden på min skulder og sagde: “Marianne, what other people think about you is non of your business! It’s their business! So, get over it!”
Jeg var meget berørt af dét, han havde sagt, og det satte en masse følelser igang, som gradvist skabte en helt ny overbevisning i mig, som jeg har levet efter lige siden.
Som er:
Mit liv er for vigtigt til at bekymre mig om, hvad andre tænker!
Jeg har siden haft adskillelige lejligheder til at praktisere og integrere denne overbevisning, som nu er blevet en trofast følgesvend.
At spilde din tid på at bekymre dig over, hvad andre tænker om dig tjener ingen!
At stræbe efter andres anerkendelse er spild af din tid og energi.
Det vil kun køre dig træt!
Dét, der betyder noget, er at du anerkender dig selv!
Hvordan andre dømmer dig siger ALT om dem og INTET om dig.
Andre vil opfatte dig gennem deres eget filter af begrænsninger og overbevisninger.
Så, lad være med at tage det personligt.
Vi holder ofte os selv tilbage og giver ikke os selv lov til at være os selv fuldt og helt, fordi vi er bange for at blive fordømt, ikke elsket og ‘holdt uden for det gode selskab’.
At være dig selv fuldt og helt og følge dit hjerte er en sårbar og modig handling.
Når du accepterer dig selv for den du er – og den du ikke er! – bliver du powerfuld.
Du styrker din energi og forbliver rodfæstet i dit center.
Og du bliver fri!
At prøve på at opnå andre menneskers anerkendelse er en form for kontrol.
Men det paradoksale er, at ved at gøre netop dette, er det rent faktisk dig, der bliver kontrolleret af andre!
Når du følger dit hjerte, vil du skabe bølger i verden.
Du vil blive synlig og ‘iøjnefaldende’.
Du vil gøre nogle sure.
Og du vil blive elsket af dem, der holder af dig, præcist som du er 🙂
Det kræver ægte mod at være dig selv fuldt og helt.
Så, hvad tænker, synes og mener DU om dig selv?
Skriv meget gerne en kommentar. Jeg vil elske at høre fra dig ♥
6 Comments
Alexander Piester
26. maj 2017 at 12:48Det er min største drøm at nå det punkt, hvor jeg er ligeglad med hvad andre tænker om mig. Det har begrænset mig i det meste af mit liv, og jeg er gået glip af rigtig mange ting, og ikke turde tage mange af de muligheder i livet som kunne ha gjort mig gladere og ført mig et sted hen som jeg gerne ville være idag. Men det er jo aldrig forsent, det er bare svært at forestille at det kan laves om, specielt nå man er et meget følsomt menneske som jeg er, så blir stort set alt taget personligt, og det er virkelig dræbende.
Alex
Marianne Nygaard
26. maj 2017 at 17:52Kære Alex
Mange tak for din kommentar 🙂
Nej, det er heldigvis aldrig for sent – det har du fuldstændig ret i.
Jeg er det levende bevis på, at det kan lade sig gøre. Det har ikke været let, men det har været den største gave, jeg har givet til mig selv.
Din følsomhed ER din styrke, når du lærer at bruge den hensigtsmæssigt … tro mig 🙂
Kærlig hilsen
Marianne
Thomas Elbek
7. juni 2022 at 18:17Hej Marianne
Tusind Tak for din beretning i denne blog. Jeg mener selv at hvad andre synes om mig er ’their problem’ – men jeg ved godt at det er en ’frelst’ og let holdning for mange. Derfor er jeg glad for at læse at jeg trods alt ikke er helt galt på den.
Og velkommen ’på den anden side’ – jeg ved at det ikke er gjort med en beslutning alene, men at det derimod er en vandring på tynd is med kolder handsker og våde sokker.
Venlig hilsen
Thomas
Marianne Nygaard
8. juni 2022 at 17:47Hej Thomas
Mange tak for din kommentar – og dejligt at høre at min artikel vagte genklang i dig 😊❤️
Ja, du har fuldstændig ret i, at det er en livslang rejse med både solskin og regn ☀️🌧️🌈
De bedste hilsner fra
Marianne
Maria Falk Røjsmose
16. juli 2022 at 23:05Hej Marianne
Jeg tror vi alle her i livet møder eller har mødt, den person vi ser op til fordi, den person kan det vi selv ønsker at kunne. For mit vedkommende er det min mand. Jeg beundre meget han styrke til at være præcis som han er, på godt og ondt. Min mand er også meget vellidt.
Jeg selv snubler ofte i mit møde med omverdenen. Jeg er en meget kontroversiel person og kommer nemt til at gøre andre mennesker utilpasse. Denne utilpashed mærker jeg meget tydeligt selv og det fylder efterfølgende utrolig meget negativt hos mig, jeg kommer til at føle mig som en forfærdelig person. Jeg træder vande og kæmper indtil jeg føler jeg har opnået deres anerkendelse igen, også selvom jeg ikke syntes jeg har gjort noget forkert, jeg har bare haft en anden mening eller værdi.
Dit indlæg minder mig om at jeg bliver nød til at lære at stå ved mig selv på godt og ondt, jeg har gået til psykolog og psykoterapeut for at arbejde med min personlighed. Det terapeuterne sagde til mig, var at jeg skulle stoppe med at være så hård ved mig selv, og acceptere mig selv til trods for fejl og mangler, kun sådan vil jeg finde ro.
Jeg skal huske at ikke alle vil syntes om mig og jeg vil aldrig kunne gøre alle tilfreds, men jeg har masser af personer i mit liv som holder af mig for den person jeg er ❤️
Marianne Nygaard
21. juli 2022 at 10:13Mange tak for din kommentar, Maria 😍
Hvor er det godt at høre, at din mand inspirerer dig til at turde være mere dig selv. Og ja, for mange af os er det super svært at stå ved os selv, når andre ikke responderer positivt på den, vi er og dét, vi udtrykker.
Selv-accept er en vigtig nøgle til at få det bedre med sig selv og til at kunne udfolde mere af den person, man er.
Jeg ønsker dig alt det bedste på din vej videre frem 😊❤️