Hvad skal der egentlig til for at skabe langvarig forandring?
Det er et rigtig godt spørgsmål.
Jeg har selv beskæftiget mig indgående med det med spørgsmål (på mange forskellige planer) de sidste 10-15 år.
Og det er et kompleks spørgsmål af flere forskellige årsager, hvoraf de to væsentligste er:
1️⃣ Hvad betyder ‘forandring’ egentlig?
Der er mange forskellige definitioner af ‘forandring’ – alt afhængig af formål og personlig agenda.
2️⃣ Hvad betyder ‘langvarig’ egentlig?
Igen afhænger det af, hvem man spørger, og hvordan man definerer tidsaspektet.
Når jeg taler om forandring og langvarig forandring, taler jeg om en forandring, der kommer indefra, og hvor du skridt for skridt gennem din forandrede måde at være i verden på skaber en ny virkelighed.
En virkelighed, som er mest i overensstemmelse med dit hjertes sandhed – og dermed også dybt tilfredsstillende at opnå på den lange bane – og som langsomt spreder sig til den ydre verden.
Det afgørende element, i forhold til om det bliver en langvarig forandring eller ej, er ‘momentum’.
Måske kender du også til at være godt i gang med en positiv udvikling eller forandring i forhold til noget du længes efter, men som tiden går bliver det sværere og sværere at fortsætte den ‘gode udvikling’, og før eller siden ‘falder du tilbage’ i den gamle gænge, og du undrer (eller ærgrer 😉) dig over, hvor forandringen forsvandt hen.
Det er i hvert fald ikke ualmindeligt at opleve.
4 vigtige faktorer for langvarig forandring
Jeg har erfaret gennem mine mange år med udvikling og forandring, at der er 4 vigtige faktorer, du skal være opmærksom på og have for øje for at kunne hjælpe dig selv bedst muligt i forandringsprocessen.
De 4 faktorer er universelle i forhold til langvarig forandring.
Det betyder, at de gælder uanset, hvilken metode du bruger til at skabe forandring. Derfor vil de også gøre sig gældende til alle tider.
I videoen herunder fortæller jeg om, hvad de 4 faktorer består i.
Jeg fortæller også om forskellen på ego-drevet ønsker og hjerte-guidede ønsker.
Det er en subtil forskel men i den grad en kraftfuld forskel, som også afgør, om den forandring, du bevæger dig henimod, vil være dybt tilfredsstillende for dig på den lange bane at opnå og udleve.
Til sidst fortæller jeg om, hvorfor så mange af os går i stå i på vejen, og hvad du skal overveje, så du kan fortsætte henimod langvarig forandring.
Forandringens vej er ofte svær og kræver støtte
Jeg ved fra erfaring – både i forhold til mig selv og de mange mennesker, jeg har arbejdet med gennem årene – at forandringens vej ofte er svær og kræver guidning.
Vi ved aldrig på forhånd, hvad vi kommer til at opleve, og hvad vi må være villig til at sige ja til, når vi bevæger os hen imod en langvarig forandring, der også er dybt tilfredsstillende at udleve.
Derfor har de fleste af os også brug for hjælp og støtte på vejen.
Mange af de klienter, jeg arbejder med, har allerede været undervejs på forandringens vej et stykke tid, før de kommer til mig, og de har stort set også alle sammen en dybere længsel, som de har brug for hjælp til at afdække og udfolde.
Hvordan den helt præcist kommer til at udfolde sig er meget individuelt, og jeg kan derfor ikke garantere et ‘specifikt resultat’.
Dét, jeg derimod kan ‘garantere’, er, at de gennem forløbet kan udarbejde en skræddersyet køreplan for, hvordan de holder momentum og fortsætter på egen hånd, når vores samarbejde slutter.
Derfor er mit mentorforløb også fyldt med forskellige processer og praksisser, som mine klienter kan undersøge, træne, eksperimentere med og integrere i deres liv.
Alt sammen vigtigt og nødvendigt for at få den nye måde at være i verden på ind under huden, så den også kan leves i praksis – og på sigt skabe en ny virkelighed.
The form you have selected does not exist.