0 In Autenticitet/ Hjertets intelligens

Gør 2018 til dit bedste år nogensinde – Følg disse 3 skridt

Bedste år

Jeg vil gerne stille dig et spørgsmål: Hvad nu hvis 2018 var dit bedste år nogensinde?

Ikke det bedste år i et stykke tid. Ikke et ganske godt år. Men året der ændrede alt. Eller måske året hvor alt forandrede sig …

Hvad sker der i dig, når du tænker på det?

Kan du mærke begejstring?

Skræmmer det dig en lille smule?

Hvis du oplevede 2017 som et hårdt, et svært eller måske endda et turbulent år, så har jeg nogle gode nyheder til dig om 2018.

Mit 2017 var på flere måder et udfordrende år med både højdepunkter og lavpunkter. Med både successer og fiaskoer. Både glæde og frustration.

Nogle af mine successer var helt klart i arbejdet med mine klienter, hvor jeg var vidne til nogle helt utrolige ting.

Jeg blev igen og igen bekræftet i, at transformation er mulig.

At alt kan forandre sig.

Og at transformation sker indefra og ud.

Hvis du gerne vil gøre 2018 til et år med transformation, og gøre det til dit bedste år nogensinde, så læs endelig videre.

Fordi så får du mine bedste tips til, hvordan du kommer igang.

Og det er noget, du kan gå igang med allerede i dag.

Lige nu, rent faktisk.

Det første skridt er:

Sæt din intention og skab en vision fra hjertet

Ordet intention kommer fra latin og betyder: ’rette sin opmærksomhed mod’. Så, din opgave her er at blive krystal klar på, hvad er vigtigst for dig at have fokus på?

Og hvorfor?

Din vision er dit ’hvorfor’.

Og for at din vision for alvor skal hjælpe dig med at skabe transformation, må du have hjerte og krop med.

Det vil sige, at du skal kunne føle og mærke, hvorfor det er vigtigt.

Næste skridt er at:

Identificere dét, der står i vejen og transformere det

Dette skridt kræver selv-opmærksomhed og selv-ærlighed.

Når du har fået klarhed over, hvad du længes efter og ønsker allermest, er det altafgørende, at du ærligt og oprigtigt åbner op for dét, der forhindrer dig i at opnå det.

Hvad er det for mønstre, overbevisninger og følelsesmæssige sår, som rumsterer i din underbevidsthed (neden under vandoverfladen), som du bliver nødt til at blive bevidst om og transformere, for at din vision kan blive til virkelighed?

De 12 mest almindelige forhindringer, som jeg har identificeret i mit arbejde både med mig selv og med tusindvis af andre er:

Beklagelse, beskyldning, bebrejdelse, angst, fordømmelse, skam, apati, depression, udsættelse, bitterhed, selvmedlidenhed og opgivelse.

Hvilke af disse forhindringer kan du genkende?

For at kunne transformere dem, må du være villig til at gå igennem det ubehag, de skaber.

Vejen ud er igennem.

Når du transformere dét, der er inden i, vil du automatisk se forandringer i dit liv.

Det sidste skridt i denne proces er at:

Forpligte dig helhjertet og være villig til at gøre dét, der skal gøres.

Helhjertet forpligtelse handler i sin essens om at tage det fulde ansvar for dig selv, din oplevelse og dit liv.

Ingen andre end dig selv kan ændre dit liv.

Du kan IKKE skabe en ny måde at være på gennem en gammel måde at tænke og handle på.

Det betyder, at du må være villig til at se på, hvad der nødvendigvis må ændre sig i dig, og hvad du nødvendigvis må gøre anderledes.

Det handler om at skabe nye vaner og nye måder at være i verden på.

Selvom at livet måske ikke giver os alt, hvad vi ønsker os og også indeholder alle mulige chok, skuffelser og smertefulde oplevelser, så kan alt, der kommer vores vej være en gave, som hjælper os med at vågne op af vores ’søvngængeri’, udvikle nye styrker og ressourcer og ikke mindst blive mere kærlige mennesker.

ALT – det vil sige alle begivenheder, personer og omstændigheder – er vigtige og værdifulde informationer, som du kan bruge konstruktivt og kreativt til at skabe transformation OG gøre 2018 til dit bedste år nogensinde.

 

“Within you lies opportunity to grow in spirit. Keep your feet on the Earth, but lift your face towards the heavens. Surrender to the Light with a tranquil mind, and a heart full of love.”, White Eagle

 

God fornøjelse med det 🙂

Og, hvis du har brug for min hjælp i denne proces, så kan et mentorforløb måske være det rette for dig.

Spørgsmål til dig: Hvad gør du for at gøre dette år til dit bedste år nogensinde? Skriv dit svar i kommentarfeltet og vær med til at inspirere andre ♥

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.