2 In Hjertets intelligens

Ny bog om personligt lederskab fra hjertet

bog

Jeg har glædet mig SÅ meget til at præsentere dig for min bog: Hvem vælger du at være? En guide til personligt lederskab fra hjertet.

7 måneders intens og til tider hårdt arbejde har nået sit højdepunkt, og min bog er nu klar til offentliggørelse.

Den legendariske Wayne Dyer har engang sagt:

Don’t die with your song still inside of you”.

Den her bog er i den grad ‘min sang’, og jeg er super stolt af resultatet.

Rent faktisk har den ligget som et kim i mit hjerte i 10 år og ventet på, at jeg blev klar til at folde den ud.

10 år skulle det tage ’at finde melodien’ og få den udgivet.

10 år med op- og nedture og en masse læring, som jeg skulle igennem for at kunne skrive den bog, der var min at skrive.

De 10 år har været super vigtige for den, jeg er i dag, og for det arbejde, jeg elsker og sætter en stor ære i at udføre.

Og mine erfaringer gennem disse 10 år er grundsubstansen i min bog.

En bog som din følgesvend

Bogen er ment som en ledsager på vejen henimod at udvikle dit personlige lederskab fra hjertet.

En følgesvend i din egen personlige transformation.

Den viser dig, hvordan du kan leve et mere helhjertet og autentisk liv, i større tillid til dig selv og andre.

Du bliver guidet til at åbne for dine skjulte ressourcer og for et liv, der både er dybt tilfredsstillende for dig selv og til glæde for menneskene omkring dig.

Det betyder, at du får en større og mere dybtgående indsigt i, hvordan du kan bruge dig selv, dine kompetencer og unikke talenter bedst muligt til glæde og gavn for både dig selv og verden omkring dig.

Bogen giver en grundlæggende forståelse for de menneskelige udviklingsprocesser og en dybere indsigt i, hvad vi som mennesker har af skjulte potentialer.

Den giver konkrete redskaber, du kan bruge både personligt og i arbejdet med andre mennesker.

Den inviterer til en radikalt anderledes måde at være i verden på.

Et fundamentalt skift i bevidsthed – fra ego-bevidstheden til hjerte-bevidstheden – som gør det muligt at skabe en ny fremtid frem for blot at gentage fortiden.

Dette indre skift giver dig endnu en brik i opdagelsen af dit medfødte potentiale og gør det muligt for dig at tage personligt lederskab fra hjertet.

Gennem hele bogen bliver du via specifikke praksisser inviteret til at implementere idéerne i dit eget liv.

Det giver dig mulighed for bevidst at vælge, hvordan dit indre kompas er indstillet – hvad du orienterer dig efter, hvilken retning du bevæger dig i – og dermed også hvilke oplevelser du får, og hvilke muligheder du ser.

Og det giver dig mulighed for bevidst at vælge, hvem du er, og hvem du bliver.

Du kan læse meget mere og bestille dit eksemplar lige her >>>

Denne bog er relevant for dig, der:

✅ Har et dybtfølt ønske om at bidrage og gøre en forskel med den, du er og det, du kan. Du er et mennesker, der er drevet af en følelse af mening og formål, som rækker ud over sig selv.

✅ Har truffet (eller ønsker at blive hjulpet til at træffe) det valg at være lederen i dit eget liv. Du ønsker at være tro mod dig selv, og leve dit liv på dine egne præmisser, så du kan vise dig og møde op mere kraftfuldt i verden.

✅ Ønsker dybt inde at få modet til at følge dit hjerte og intuition frem for at være styret af, hvad andre tænker, mener, forventer og gør.

✅ Arbejder med mennesker – er leder, lærer, pædagog, psykolog, coach m.m. – og du ved, at din egen personlige udvikling er altafgørende for at kunne hjælpe og guide eller lede andre.

✅ Er forælder, som har brug for nye perspektiver og nye måder at være med dine børn på. Og du ønsker at forstå, hvordan du kan hjælpe dine børn med at udvikle deres hjerteintelligens.

✅ Betegner dig selv som ’forandringsagent’, og du længes efter at udfolde dit medfødt potentiale til glæde og gavn for både dig selv og verden omkring dig.

Vær den forandring du ønsker at se i verden

Gandhi sagde, at vi skal være den forandring, vi ønsker at se i verden. ’Personligt lederskab fra hjertet’ er opskriften på, hvordan du gør det i praksis.

Når du forpligter dig i kærlighed til dit højere potentiale, følger glæde og frihed efter.

Du vil opleve, at forskellen mellem altruisme og egeninteresse begynder at falde væk, for når du tjener andre, føles det som om, du tjener noget i dig selv.

Det er derfor, det er så dybt tilfredsstillende at leve for og fra hjertet.

Jeg håber inderligt, at min bog må føre dig hjem til dig selv og hjælpe dig med at lande i dit hjerte, så du kan gå ud i verden og fra denne stærke og kærlige bastion bidrage til at gøre denne verden til et (endnu) bedre sted at være.

Bestil dit eksemplar af min bog lige her >>>

Spørgsmål til dig: Hvad drømmer du om at skabe? Hvad kalder dit hjerte dig til at bidrage med? Og er du villig til at arbejde for det – uanset hvor lang tid det tager at manifestere det?

Skriv en kommentar og fortæl mig om det. Jeg vil elske at høre fra dig ?❤️

You Might Also Like

2 Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.