Sidder du fast i uvillighed? {Sådan kommer du videre}

Ét af de mønstre jeg ser igen og igen i mit arbejde med klienter er det, jeg kalder for at sidde fast i uvillighed.

Uvillighed er et sted, der inkluderer usikkerhed, utryghed og mangel på klarhed.

Det er et almindeligt og naturligt sted at være.

Livet er fyldt med usikkerhed og ubekendte faktorer.

Det er simpelthen en del af dét at være menneske.

Det er i sig selv overhovedet ikke noget problem.

Vi kan byde usikkerheden og det ukendte velkommen.

At sidde fast i uvillighed er noget helt andet.

Tænk på det som at sidde fast i en snedrive i din bil.

Hjulene kører bare rundt, og bilen bruger en masse energi uden at røre sig ud af flækken eller bevæge sig nævneværdigt.

At sidde fast i uvillighed er ikke et resultat af, at livet er usikkert.

Det er et resultat af, du ikke er villig til at se noget i øjnene, føle noget og handle på noget i dit liv.

Det er lige præcis, når du ikke tager fuldt ejerskab for din uvillighed, at du sidder fast for altid.

Jeg kalder det også for at være i limbo.

Hvilket betyder at være i den tilstand, hvor du bilder dig selv ind, at du er villig og ikke er bevidst om, at du rent faktisk er mere interesseret i at blive, hvor du er, end i at flytte dig.

Du er mere interesseret i at forblive i din tryghedszone end at bevæge dig ud i ukendt terræn.

Når uvillighed bliver til forvirring, tvivl og tøven

Når vi ikke er villige til at se noget i øjnene fuldt ud, dækker vi ofte vores uvillighed til med forvirring, tvivl og tøven.

Det er mentale tilstande, hvor vi bruger energi på at ’få hjulene til at køre rundt i snedriven’ uden reelt at komme nogle vegne.

Forvirring, tvivl og tøven er noget, vi vælger.

Du vælger hele tiden.

Spørgsmålet er bare, om du vælger bevidst helhjertet eller ubevidst reaktivt.

Det vil sige om dine valg kommer fra dit intelligente hjertet eller fra de sårede dele indeni.

(Og ja, ikke at vælge er også et valg!)

Ofte siger klienter til mig: ”Jeg er forvirret! Jeg ved ikke, hvad jeg vil.”

Min respons er ofte: ”Hvad er det gode ved at være forvirret?” eller ”Hvordan bærer du dig ad med at forvirre dig selv?”

At stille disse spørgsmål forvandler ’forvirring’ fra noget, der sker mod os (offer-tilstand) til et valg, vi foretager (skaber-tilstand).

Efter at have stillet disse spørgsmål utallige gange har jeg lært, at dét, vi får ud af at forvirre os selv (eller tvivle og tøve), er, at vi ikke behøver at:

👉 Se noget i øjnene, vi ikke har lyst til at se i øjnene.

👉 Føle noget, vi ikke har lyst til at føle.

👉 Handle på noget, vi ikke har lyst til at handle på.

Limbo er et opholdssted

Limbo er en form for ventesal.

Det er det sted, vi vælger ’at hænge ud’ (i kortere eller længere tid), så vi ikke behøver at risikere og opleve konsekvenserne af at foretage mærkbare forandringer.

Jeg kender det selv så godt.

Jeg ved fuldstændig, hvor skræmmende det kan være at se en ’ubehagelig’ sandhed i øjnene, føle ubehaget og træde ud i det ukendte.

Og det giver fuldstændig mening for mig at vælge ’at gøre ophold i limbo’.

Derfor er jeg også fuld af anerkendelse og respekt for mine klienter og deres proces.

Jeg ved udmærket, hvad de går igennem.

Når uvillighed bliver til klarhed

Jeg havde en kvinde i et forløb, som havde været i limbo i sit ægteskab i adskillelige år.

Hun sad fast i uvillighed, fordi hun ikke var villig til at beslutte sig for at være fuldt inde eller fuldt ude.

Hun brugte store mængder energi på at sidde fast og forvirre sig selv.

Da vi udforskede hendes udbytte ved at sidde fast og ’hænge ud i limbo’ erkendte hun, at hun ikke var villig til at føle, hvor trist og knust hun var over, at den drøm, hun havde om sit parforhold, ikke ville gå i opfyldelse.

Hun havde indtil nu ikke været villig til at føle den dybe sorg og give slip på sin fantasi om, hvordan det kunne eller burde være.

I udforskningen opdagede hun også, at hun heller ikke var villig til at føle sin frygt.

Hun erkendte, hvor bange hun var for at være alene og ”være én af de der fraskilte mennesker”, som hun sagde.

Derudover gik det op for hende, hvordan hun og hendes mand i fællesskab havde valgt at bedøve deres smerte og i stedet havde skabt en pseudo-følelse af ’livskraft’ i parforholdet gennem diverse afhængigheder.

Slutteligt erkendte hun, at hun ikke var villig til at opleve konsekvenserne af sine valg i forhold til deres børn.

”Det er ubærligt”, sagde hun flere gange.

I stedet for at se det hele i øjnene fuldt ud og føle dét, der skulle føles, brugte hun enormt meget energi på at forsøge at ændre sin mand og bilde sig selv ind, at ’hvis bare han var anderledes, ville jeg ikke behøve at gennemleve det her!’

Vejen til fuld villighed går gennem din uvillighed

Når du sidder fast i uvillighed bliver du ved med at forsøge, analysere, anstrenge dig, rationalisere, retfærdiggøre, forklare og forsvare dig.

Du kører rundt i din tankeverden og forbruger en masse energi uden egentlig at bevæge dig.

Uden for alvor at handle.

Det er ofte det sårede ego, der fastholder os i illusionen om, at vi er villige til forandring, når vi i virkeligheden ikke er det.

At være villig til forandring er en indre helhjertet, fuldkropslig oplevelse.

Det indebærer at kunne sige et indre helhjertet ”Ja” til forandring.

At være villig til forandring er meget forskelligt fra at ønske forandring eller endda at vide hvordan.

Nu kan du måske tænke, at uvillighed er noget dårligt, og at det er forkert, hvis du ikke er villig.

Men det er det ikke.

Villighed er ikke bedre end uvillighed.

Du får bare nogle meget forskellige resultater og dermed også et helt andet liv. Afhængigt af om du er villig eller uvillig.

Og det kræver lige så meget selv-opmærksomhed at tage ejerskab for din uvillighed, som det gør at være fuldt villig.

Det allerførste skridt til at træde ind i en helhjertet villighed, er at tage fuldt ejerskab for din uvillighed.

Når du tager fuldt ejerskab for din uvillighed, din modstand, vil du se, at du blot har brug for mere motivation og inspiration.

Det er ikke noget problem. Det er blot dét, der er sandt lige nu.

At træde ind i dit personlige lederskab fra hjertet vil sige at indrømme over for dig selv, at du har valgt at sidde fast i uvillighed.

At du har valgt at hænge ud i limbo.

Brug disse spørgsmål til at komme videre

Når du er villig til at træde ud af limbo, er nysgerrighed og ubetinget åbenhed din ven.

Du kommer ’fri af snedriven’ ved at stille dig selv en række opklarende spørgsmål, hvor du åbner til alle de steder, du endnu ikke har været villig til at besøge.

Begynd din undersøgelse med disse spørgsmål:

❓ Hvem eller hvad i mit liv beklager jeg mig over igen og igen?

❓ Hvilket problem bliver jeg ved med at analysere, rationalisere, retfærdiggør, forklare og forsvare?

❓ Hvad er min familie, mine venner og mine kollegaer trætte af at høre mig tale om?

Når du har svaret hudløst ærligt, så fortsæt med at stille dig selv disse spørgsmål:

❓ Hvad må jeg nødvendigvis være uvillig til at se i øjnene fuldt ud for at kunne blive ved med at sidde fast i limbo med dette problem?

Det kan være en person, en omstændighed, en betingelse, en historie du tror på eller en realitet du undgår.

❓ Hvilken (eller hvilke) følelse(r) undgår jeg at føle?

Start med disse kerne-følelser: Vrede, frygt, sorg, glæde, fred. Du skal ned i kroppen og mærke efter steder, hvor du lukker af for fysiske fornemmelser eller er følelsesløs.

❓ Hvad vil være på spil for mig, eller hvilken risiko løber jeg, hvis jeg ser dette problem i øjnene fuldt ud og handler på det?

❓ Hvad koster det mig at sidde fast i uvillighed?

Alt har en pris.

Og min erfaring er, at prisen for at sidde fast i uvillighed er høj både for dig selv og dem omkring dig.

Det koster dig din livskraft, vitalitet, fremdrift, energi, kreativitet, integritet, selv-respekt og andres respekt for dig.

Når du tager personligt lederskab fra hjertet, er du bevidst om, hvornår du er i limbo, og du ved, at det er dit eget valg, om du sidder fast i uvillighed eller kommer videre.