Tag det ikke personligt {Fra skam til selvaccept}

Følelsen af skam og uværdighed ligger bag et af de mest destruktive mønstre, der går igen hos rigtig mange af de mennesker, jeg arbejder med. Det har store konsekvenser både på privatfronten og i arbejdslivet.

Måske kender du også til at tage det personligt, når nogle behandler dig dårligt, eller når du ikke får de resultater, du forventer?

At tage det personligt betyder at tro på, at det indikerer noget om, hvem du er. At den negative hændelse siger noget om dit værd som menneske eller din (faglige) kompetence.

Jeg ser dette mønster så ofte, og det kommer til udtryk som destruktiv selvkritik og selvcentreret opmærksomhed ved stort set alle negativ hændelser.

Problemet med det er, at så længe du tager det personligt, når andre ikke anerkender dig, eller når du ikke opnår det, du ønsker, sidder du fast i det sårede egos mindset.

Det forhindre dig i at handle kreativt og effektivt i verden. Og du vil på ingen måde kunne lede hverken dig selv eller andre fra hjertet.

Derfor tager vi det personligt

Hvis vi ser på roden til skam og den destruktive selvkritik, så stammer denne modvilje og klage over dig selv fra oplevelser af ikke at blive set og accepteret for den, du er.

Måske var du et genert stille barn, men din forældre ønskede, at deres barn var mere udadvendt.

Måske forventede dine lærere i skolen boglig kunnen, men du var mere interesseret i kunst, musik og dans.

Måske skræmte din sprudlende fylde de andre, som syntes, at du var for meget og i stedet søgte hen til nogle, som ikke virkede truende på dem.

Eller måske …

Pointen er, at vi tidligt i vores liv (ofte før 10-års alderen) oplevede situationer og øjeblikke, hvor vi følte os utrygge, usikre og uelskede.

For det skrøbelige ego, som på det tidspunkt kun lige var i gang med at blive formet, gjorde utrygheden ved ikke at blive set og accepteret ondt dybt inde.

Rent faktisk så ondt, at det føltes som en trussel mod vores overlevelse.

For at undgå den skæbne, og som et forsvar mod at blive såret igen, blev det sårede ego skabt.

Kort fortalt er det sårede ego en konstruktion i sindet, som for alt i verden stræber efter ikke at blive udstødt af flokken, som higer efter omsorg, kærlighed og anerkendelse, og som lever i en konstant ’ikke nok tilstand’.

Dets primære strategier er at fortælle historier og tolke begivenheder om os selv og verden omkring os i et forsøg på at skabe tryghed og sikkerhed.

Fordi egoet primært er centreret omkring sig selv, vil de historier, det fortæller også have sig selv i hovedrollen.

Disse historier og tolkninger er i de fleste tilfælde negativt ladet, fordi de udspringer af angst.

Og de bliver til negative, ufleksible overbevisninger, når de bliver gentaget tilstrækkelig mange gange.

På den måde tager skam ophold i krop og sind.

Skam er ikke en følelse

Skam er uden tvivl den mest smertefulde indre tilstand, vi kan opleve.

Det er den, fordi den fornægter den vitale sandhed: At vores grundlæggende natur er iboende smuk og god.

Skammen får vores nervesystem til at fryse og lukke ned.

Denne oplevelse af uværdighed føles så smertefuld og ubehagelig, at vi prøver alt, hvad vi kan på at afværge den og lukke af for den.

På den måde bliver det sårede ego lukket nede i underbevidstheden, hvor det påvirker os på ubevidste og automatiske måder, som vi har meget ringe kontrol over.

Du kan blandt andet kende det sårede ego som den stemme, der fortæller dig, at du ikke er god nok og ikke gør det godt nok.

Selvom at skam oftest opstår ud fra begivenheder i barndommen har det sårede egos adfærd umådelig store konsekvenser og omkostninger i voksenlivet – både for dig selv og de mennesker du er i relation med.

På det biologiske plan forårsager skam, at kommunikationen mellem hjerte og hjerne bliver usammenhængende og uharmonisk, hvilket påvirker både din fysiske og psykiske sundhed.

Du lukker af for intimitet og begrænser dig selv, så det bliver ekstremt svært at gør det, du egentlig gerne vil gøre.

Tips til ikke at tage det personligt

Der er heldigvis flere ting, du kan gøre for at transformere dette mønster.

Når andre behandler dig på sårende måder, kan du praktisere at se deres uvenlighed som et symptom på deres egen indre smerte, anspændthed og uro.

Inden for den taoistske tradition bruger man en metafor om en tom båd som ’teaching story’ (altså en slags undervisningshistorie) om det.

Forestil dig, at du sejler på en flod, og pludselig ramler en tom, ’herreløs’ båd ind i din båd midt på floden.

Mens at du højst sandsynligt ikke ville blive så ophidset over en tom båd, ville du nok til gengæld blive rasende, hvis der sad én ved roret.

Pointen med metaforen er, at de forældre, der ikke så dig, de andre børn der drillede dig som barn, eller kollegaen der overfusede dig i går (for den sags skyld), er rent faktisk alle tomme, ’herreløse’ både.

Deres egne ubevidste og ubehandlede sår drev dem på en tvangsmæssig måde til at handle, som de gjorde.

Ligesom en tom båd, der ramler ind i dig, ikke er rettet mod dig, på samme måde er mennesker, der handler uvenligt, drevet af en ubevidst kraft fra deres egne sår og indre smerte.

Det handler ikke om dig.

Det er så vigtigt, at vi anerkender og indser dette faktum.

Hvis ikke vil vi forblive fanget af vores skam, vores indre destruktive selvkritik, vores fortid, vores beklagelser og vores offer-identitet.

Det vil alt sammen forhindrer os i at åbne for den meget mere kraftfulde strøm af liv og kærlighed, som altid flyder gennem det nuværende øjeblik.

Fra skam til selvaccept

Du kan kun transformere skam med kærlighed og selvaccept.

Du må derfor være villig til at give dig selv den omsorg, accept og kærlighed, du hungrer efter fra andre.

Når du gør det, signalerer du til dit nervesystem: ”Jeg holder så meget af mig selv, at jeg er villig til at møde mig selv. Jeg er værdig nok til at blive lagt mærke til.”

Dette sætter gang i processen med at låse op for overbevisningerne om uværdighed på et dybere niveau i nervesystemet.

Det er første skridt henimod at slippe dem.

Det er vigtigt at sige, at det ikke er noget, du skal overbevise dig selv om.

Den selvaccept, som vil transformere skam, kan KUN opstå, når du er villig til at møde dig selv, som du er – med alt hvad det indebærer.

Gennem dette møde kan du genkende, anerkende og få kontakt med den ubetingede godhed og skønhed, som er din kerne.

Det er din sande natur, og den rækker langt ud over dit sårede egos begreb om ’godt selv’ og ’dårligt selv’, ’rigtigt selv’ og ’forkert selv’.

Dette møde er primært en kropslig oplevelse, ikke et mentalt koncept.

Det er også vigtigt at sige at denne ’sår-heling’ er meget svær at gennemføre på egen hånd, fordi det eneste det sårede ego IKKE vil, er at se på sine sår!

Så du vil sandsynligvis have brug for kærlig, støttende og vedholdende hjælp til det.

Sæt dig selv fri

Ikke at tage det personligt når nogle sårer dig, når du ikke får de resultater, du forventer, eller når livet gør ondt, er en dybdegående praksis af medfølelse – først og fremmest for dig selv.

Det giver et lettelsens suk, som derefter giver dig mulighed for at slappe af og blot være i øjeblikke, hvor din første reaktion er at fryse eller gå i negativt selvsving.

På den måde vil du gøre dig fri og ikke længere være afhængig af andres billigelse eller se andre som en trussel.

Det bliver nemmere at åbne op og betragte andre mennesker fra hjertet.

Når du ikke længere hungrer efter andres kærlighed, anerkendelse og respekt og ikke længere skal bevise dit værd, er du fri til at handle kreativt og effektivt i verden.

Du bliver en bedre kunstner, leder, lærer, forælder eller elev, fordi du ikke længere i det skjulte prøver på at vinde accept og værdighed gennem dét, du præsterer.

Så er du fri til at gøre dét, du gør, som kreativ leg i stedet for som en form for selvbekræftelse.

Spørgsmål til dig: Hvornår og i hvilke situationer, er du mest tilbøjelig til at tage det personligt? Og hvilke erfaringer har du med at transformere skam til selvaccept? Skriv og fortæl mig om det i kommentarfeltet herunder. Jeg vil elske at høre fra dig 😍